Menu
Forrige artikel Næste artikel

Lars N. Henningsen: Værdikamp og folkeuro.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 879

Lars N. Henningsen

Værdikamp og folkeuro. Bønder, præster og øvrighed i 1790’ernes Slesvig.

Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa 2016, 363 s., 268 kr.

 

Af Jørgen Mührmann-Lund, Aarhus Stadsarkiv

 

Lars N. Henningsen har skrevet en spændende beretning om den folkelige modstand mod indførelsen af et nyt kirkeritual i Slesvig i 1797. Genren er i udlandet kendt under navnet ”history from below”. Her analyseres folkelige oprør og protestaktioner for at afdække almindelige menneskers tankegange og adfærdsmønstre. Da der som regel skal to til en konflikt, afdækkes samtidig elitens syn på den jævne befolkning ud fra statsledelsens og embedsværkets reaktioner på den folkelige uro. Genren har aldrig vundet indpas i den danske historieskrivning på samme måde som f.eks. Norge, hvor Knut Dørum og Hilde Sandvik i 2012 udgav antologien ”Opptøyer i Norge 1750-1850”. Netop derfor er der grund til at glædes, når der en sjælden gang kommer et så grundigt studie i folkelig uro som Lars N. Henningsens ”Værdikamp og folkeuro”.

 

Konflikten omkring indførelsen af en ny kirkeagende i Slesvig-Holsten er tidligere behandlet i forskningen, som henholdsvis hælder til en åndelig og en materiel forklaring. Som titlen på bogen antyder, hælder Henningsen til den første forklaring: At der var tale om en værdikamp; et opgør mellem en traditionsbunden religiøsitet og oplysningstidens rationalistiske kristendom. Som Henningsen rigtigt påpeger, kan man nemlig ikke affeje den religiøse tone i datidens bondedagbøger som tomme floskler. Som landbrugere var bønderne underlagt naturens luner og søgte derfor trøst i Guds ord og kirkens ritualer. Ikke desto mindre undlader Henningsen ikke at nævne, at 1790’erne var et uroligt årti præget af social og revolutionær uro i hertugdømmerne, som kan have bevirket en mindre autoritetstro overfor øvrigheden. Dertil kommer en lang tradition for selvstyre i Vestslesvig og påvirkningen fra den herrnhutiske menighed i Christiansfeld. Selve forløbet havde også en mobiliserende virkning.

 

Baggrunden for agendestriden var fremvæksten af en rationalistisk oplysningsteologi, der så kristendommen som en morallære og tog afstand fra den mysticisme og fokus på ritualer, der prægede den folkelige religiøsitet. Da Tyske Kancelli satte sig for at reformere gudstjenesten i hertugdømmerne, gik det galt. Den slesvig-holstenske kirkeagende blev udsendt i 1797, men dens forskrifter for ændringer af ritualer, bønner og salmer blev ikke udsendt som et kongebud, men som et valgfrit katalog af forslag, som det var op til den enkelte sognepræst at indføre. Den konstruktion var valgt, fordi man ønskede en diskret og gnidningsløs implementering, men fik den modsatte effekt. Befolkningen troede nemlig, at ændringerne blev indført af præsterne uden kongens vilje. Dette medførte i første omgang en række folkelige protestaktioner i en række vestslesvigske sogne, der indbefattede underskriftsindsamlinger og befrielse af en fængslet anfører. I 1798 bredtes modstanden til resten af Slesvig, da Tyske Kancellis nye præsident Cay Reventlow udsendte et reskript, der tillod afstemninger om reformen. Reventlow var nemlig blandt den del af eliten, der var skeptisk overfor rationalismen. Herved kom han på kant med embedsværket, som så sin autoritet undergravet af statsledelsen. Enden blev, at reformen blev opgivet mange steder og ikke forsøgt efterlignet i kongeriget.

 Med stor sans for detaljen beretter Henningsen om forløbet i forskellige lokalområder, hvor særligt karismatiske oprørsledere, særligt reformivrige præster eller meget lidt lydhøre amtmænd var med til at forværre konflikten. Et interessant fund er, at skomagere og skræddere ofte førte an imod øvrigheden. Det gjorde sig også gældende i England, hvilket ifølge Eric Hobsbawn skyldtes, at folk med stillesiddende håndværk var mere belæste. Endelig begrænsede agendestriden sig til landområderne, da reformen ikke stødte på nævneværdig modstand i byerne. Som sagt skal bogen roses for at bidrage til den danske ”history from below”. Desuden introducerer Henningsen de danske læsere for denne kirkekamp, som har været overset i litteraturen om de folkelige vækkelser.

Min eneste anke er, at de mange detaljer har en tendens til at skygge for det analytiske overblik, men alt i alt er der tale om et imponerende kildestudie af høj kvalitet.

 

Historie-online.dk 1. marts 2017

 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Bondegårde i Skast Herred 1636-1760
Den afmægtige – en biografi om Christian 7.
Brødrene Classen