Menu
Forrige artikel

Liv, sex og død

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 748

 

Af Thomas Oldrup, historiker

Denne bog handler om besovede kvindfolk, løse skarnsquinder, uægte børn, jomfrukrænkere og udlagte barnefædre, der har udøvet "legemlig omgængelse eller naturs beblandelse" og som straffes for løsagtighed eller "beliggelse" - som man kan sige det.

Karl-Erik Frandsens nye bog er en undersøgelse af befolkningen i Sæby og på Læsø med et særligt fokus på uægte børn. Docent emeritus, dr.phil. Karl-Erik Frandsen (f. 1940) har været ansat ved Københavns Universitet i et halvt århundrede, hvor han var kendt som en venlig og munter underviser. Han har især beskæftiget sig med Københavns historie og sygdomshistorie.

Kildematerialet til "Liv, sex og død" er dels hentet fra bytingets justitsprotokoller, dels byfogedernes regnskaber og dels almindelige kirkebøger og folketællinger. Perioden strækker sig fra 1686 til 1812, hvor der sættes et vigtigt komma, da lejermålet formelt blev afkriminaliseret. Lejermål er betegnelsen for sex mellem to personer, der ikke er gift. Hor er, når mindst den ene er gift. Frandsen bemærker i øvrigt undervejs, at udtrykket lejermål er lidt ændret, end vi hidtil har antaget (1643). Undervejs fremlægges flere helt nye forskningsresultater.

Det er en meget old-school historiebog med grafer, søjle- og lagkagediagrammer. Der er lokalhistorie i lange baner og grundige kildenære referater af ret enslydende sager. Men dette nørdede og kildenære aspekt er også bogens styrke. Det her er nemlig engageret og bundsolid forskning, og det er respektindgydende.

Men hvorfor egentlig lige Sæby og Læsø? Det kan man undre sig over, men forfatteren er befriende ærlig: Det skyldes simpelthen, at han haft adgang til et dejligt sommerhus på Læsø, og blev glad for stedet. Sådan er ens forskningsfelt ofte præget af tilfældigheder - som regel plejer man bare at pakke dem ind, så de lyder enormt kloge og strengt logiske.

Der er grundige gennemgange af sager, der ofte minder meget om hinanden. Og det er trist læsning: En fattig kvinde er havnet i uføre fordi hun er blevet gravid udenfor ægteskabet. Myndighederne dømmer og ripper ærgerrigt den ulykkelige kvinde for hendes sidste 24 skillinger i lejermålsbøder. Nogle gange tager de bogstaveligt talt de sidste stykker tøj fra en nøgen, fattig kvinde. Hun er næsten altid tjenestepige, og tit har de to haft tjeneste samme sted (ikke sjældent på præstegården, paradoksalt nok). Ofte er mændene allerede over alle bjerge, og man gør ikke noget effektivt for at stampe dem op af jorden. Eller de benægter under ed beskyldningen, og eftersom ed ikke må stå imod ed og mændene altid starter, er sagen dermed afgjort.

Der kommer langsomt en mere sympatisk indstilling til kvinderne og børnene op gennem århundredet. Alligevel får man overordnet et trist, uhumsk og dystert billede af seksualiteten på den tid.

Ved at vælge denne kildetype, hvor man udelukkende hører om, hvor sex så at sige 'går galt', ender man dog også med at give et meget sexfjendtligt billede af 1700-tallet. (Det var også tilfældet med Nina Javette Kofoeds "Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre" fra 2008.) Men dette er naturligvis ikke hele sandheden. Der var helt sikkert også helt almindelige mennesker, der havde et fornøjeligt, uproblematisk og sanseligt sexliv. Selv på Læsø.

Disse finder man dog ikke i retsprotokollerne. Denne kildemæssige udfordring er kun et problem, hvis man ikke er bevidst om det. Det er Karl-Erik Frandsen. Blandt andet derfor er "Liv, sex og død” en skøn, nørdet og 'usexet' bog, som hæver sig langt op over de tørre diagrammer og triste levnedsbeskrivelser om de besovede kvindfolk.

[Historie-online.dk, den 29. maj 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Husbondret
Brudte Segl
Grev Rabens dagbog