Regnskabets time
De allierede var udmærket klar over, hvilke forbrydelser, der var begået af nazisterne. De kendte til masseudryddelseslejrene og deres rædsler. Afhøringer afslørede de mest forfærdende detaljer. I de engelske fangelejre for tyske officerer havde man såvel forhørsprotokoller som hemmelige aflytninger. Overlevende var omkringvandrende beviser på umenneskeligheden. Da Den Røde Hær befriede de overlevende i Auschwitz Birkenau i Polen, kunne russerne vise verden den usminkede sandhed. Da englænderne rykkede ind i Bergen-Belsen uden for Lübeck kunne de supplere. BBC sendte en direkte radiotransmission fra lejren. Reporteren havde svært ved at fortælle om det, han så, om det han lugtede.
Af Erik Ingemann Sørensen
De anklagede overvåget af amerikanske vagter. Göring, der betragtede sig selv som lederen sidder på forreste bænk tv. Med tæppe om maven. Ved siden af er Rudolf Hess. Bag Göring sidder Grossadmiral Dönitz, Tysklands egentlige leder - udnævnt af Hitler. Foto: HPN
Flere gange under krigen drøftede Stalin, Churchill og Roosevelt, hvordan man skulle behandle Tyskland efter krigens afslutning. Umenneskelighedens voldsdiktatur måtte straffes, hvis civilisationen skulle kunne se sig selv i øjnene.
På et tidspunkt foreslog Stalin, at man skulle stille 50.000 tyske officerer op mod en mur og så skyde dem. Så behøvede man ikke at frygte dem i fremtiden. [Måske var det en spøg. Måske ikke.]
Da tyskerne havde skrevet under på den betingelsesløse kapitulation den 8. maj i Berlin, gik en arbejdsgruppe i London i gang med at udarbejde anklagepunkterne, som der skulle arbejdes efter ved domstolen. Disse kom endnu engang til behandling, da de allierede samledes i Potsdam uden for Berlin fra den 17. juni til den 2. august 1945. [Churchill tabte parlamentsvalget og måtte træde tilbage. Nu blev det Clement Attlee, Labour, der kom i stedet.]
En afgørende fremgangsmåde
Man blev enige om, at de internerede krigsforbrydere skulle fældes af deres egne gerninger og ord. Den tyske grundighed medførte, at alt blev fældet ned på papir og originaldokumenterne blev gemt. Kendetegnende for rigets sammenbrud var, at man overalt så, hvordan store bål blev ”fodret” med tusindvis af dokumenter. Alligevel lykkedes det for de allierede at redde rigeligt, der var med til at få retfærdigheden til at ske fyldest.
De anklagede skulle dømmes ud fra fire hovedområder:
- Sammensværgelse: Deltagelse i en fælles plan eller sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
- Forbrydelser mod freden: Planlægning, forberedelse, initiering og førelse af angrebskrig eller krige i strid med internationale traktater.
- Krigsforbrydelser: Brud på krigens love, herunder mord, mishandling af civilbefolkningen eller krigsfanger, ødelæggelse af byer og ejendom uden militær nødvendighed.
- Forbrydelser mod menneskeheden: Mord, udryddelse, slaveri, deportation og anden grusom behandling af civilbefolkningen før eller under krigen, samt forfølgelse på politisk, racemæssigt eller religiøst grundlag.
Man havde fuldt bevidst henlagt domstolen til Nürnberg. Det var her, Hitler havde afholdt de store ”Reichsparteitage” for titusinder af deltagere. Dette kan man se i Leni Riefenstahls markante ”Triumf des Willen”. Den kan ses her:
https://youtu.be/n15Uj6-vffI?si=ymceXCDN9FjmisKi
Det var også i Nürnberg, nazisterne den 15. september 1935 havde vedtaget de såkaldte ”Nürnberg love” - Lov til beskyttelse af tysk blod og tysk ære - der blev grundstenen for udryddelsen af det jødiske folk over hele Europa - hvilket giver et offertal på over seks millioner jøder.
I år er det 80 år siden, den Internationale Krigsforbryderdomstol –IMT – fældede de første domme.
På historie-online markerer vi dette i en artikelserie, der på baggrund af det originale materiale vil følge processen frem til og med den 16. oktober. Her fandt henrettelserne af krigsforbryderne sted. De blev hængt - kremeret og deres aske spredt ud i floder. Uden angivelse af sted.
Som optakt til artikelserien - Regnskabets time - kan man se denne dokumentarfilm:
https://www.facebook.com/share/v/1DttTKxBJp/
[Historie-online.dk, den 4. marts 2026]
