Menu
Forrige artikel

Luksus

Kategori: Bøger
Visninger: 8442

Af Else-Marie Boyhus

Dette er en disputats. Det skulle man ikke tro. Jo, den er grundig, solid og fuld af viden, det er ikke det, men den skiller sig ud fra de sædvanlige akademiske skoleridt ved at være velskrevet, ja det er en sand fornøjelse at læse den.

Bogen handler om oprettelsen og handlen på kolonierne og om alle de varer, der fra hele verden kom til Europa og Danmark. Det er der skrevet om før, men i denne bog er vinklen ikke kompagnierne og handelsbalancen, men forbruget. At tage udgangspunkt i forbruget kan synes indlysende, men det er det ikke. Tag fx landbrugshistorien, som igennem århundreder har været flittigt dyrket i Danmark; du får grundig indsigt i strukturer, sædskifter, ejerforhold osv., men spørger du om hvad der kom ud af det i konkrete fødemidler, er der ikke meget at hente!

Ved at tage udgangspunkt i forbruget bliver historien håndgribelig. Og i stedet for at operere med statistikker og kvantiteter, belyses hvad alt det nye betød i fem konkrete hjem. Forfatteren er museumsmand og han har valgt fem hjem, som i dag er på Nationalmuseet og Frilandsmuseet. Lejligheden fra Magstræde i København fra 1730'erne til 1770'erne, en fornem borgerlejlighed, opført af hofsnedker Schäffer og senere solgt til porcellænshandler Johan Gjerløff. Dele af interiørerne har siden 1930'erne været udstillet på Nationalmuseet.  Brede hovedbygning, landsted for købmand og kobberværksejer Peter van Hemmert, opført og indrettet 1795-97 og i dag en del af Nationalmuseets kompleks i Brede. Den fynske herregård Lille Hesbjerg; den blev revet ned i 1920'erne, men paneler, døre og vinduer blev reddet og i 1936 genopstillet på Nationalmuseet, hvor de repræsenterer en mindre herregård i 1790erne. En firlænget fynsk fæstegård fra Lundager, der i 1924 blev genopført på Frilandsmuseet, og sammesteds den genopførte gård fra Ejderstedt i Slesvig.

Fem forskellige miljøer, der undersøges dels gennem de bevarede interiører dels gennem skriftlige kilder som skifter, bo-optegnelser, erindringer, folkelivsskildinger og topografiske tekster. Det giver mulighed for at belyse såvel hovedstaden som landet, og følge hvordan luksusvarerne finder deres plads og efterhånden mister karakteren af at være luksus. Boligerne bliver komfortable, påklædningen smukkere, og nydelsesmidler som kaffe, te og chokolade gør livet behageligt. Her savner jeg imidlertid belysning af måltidernes forfinelse og kogekunstens raffinering. Der omtales kun een kogebog, Marcus Loofts (fejlagtigt stavet Loost) Niedersächische Kochbuch, der kom i dansk udgave i 1766; her havde det været på sin plads at inddrage periodens danske hovedværk: Carl Müllers to store kogebøger fra 1785 og 1793.
I bogens sidste kapitel: luksus, forbrug, samfund handler det om tidens debatter. Det er en vældig tour de force igennem 1700-tallets tænkning og de gryende samfundsvidenskaber. Jeg er ikke kompetent til at vurdere om det holder, men jeg er inspireret og fascineret, og nyder forfatterens mod til at se på “da datid var nutid”, og beskrive hvordan luksus forvandles fra last til dyd, dvs. forbrug der skaber dynamik og velstand.

I indledningen præsenteres den såkaldt nye kulturhistorie, som den siden 1990'erne har manifesteret sig internationalt. Den rummer i sig uanede muligheder og åbner for indsigter, som den traditionelle historie overser. Mikkel Venborg Pedersen skriver modigt om “den urovækkende følelse af at kende materialet og mennesker dér på en måde, som er meget vanskelig at sætte i ord; en følelse af at fornemme mere, end man intellektuelt kan forstå, intuitivt vide mere, end man videnskabeligt kan bevise, og dog tage denne følelse alvorligt, som endnu en erkendelse af emnet, som dog naturligvis ikke kan stå alene. Det har i hvert fald været ambitionen. Om den er indfriet, kan kun læseren bedømme.” Jo, den er i sandhed indfriet.

Der er grund til at nævne bogens tilrettelægger Pernille Sys Hansen. Bogen er ikke bare smuk i sats og illustrationer, den fungerer perfekt. Det er vigtigt i en bog, der så klart består af de tre dele: hovedteksten, noterne og billederne, at man nemt kan gå fra den ene del til den anden. Og det kan man her bl.a. takket være bundlinjetekster hele bogen igennem, og note-tal i afvigende farve. En fin og smuk løsning.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
På sporet af børn og bøger
Uægte børn og ugifte forældre - udstødte eller integrerede?
1772. Selskabet