Ann Barbaras hvedebrødsdage

Af Jytte Kjær Schou

Første yderst velskrevne bind i en trilogi om den gådefulde, stædige og ressourcestærke Ann Barbara og hendes barske liv i 1700-tallet hos de forarmede kartoffeltyskere.

Vi kender forhistorien fra bestselleren ”Kaptajnen og Ann Barbara”. Ann Barbara delte bord og seng med den fallerede kaptajn og holdt styr på hans liv, men blev sat i tugthuset, da hun tog en grusom hævn over den liderlige godsejer. I ”Ann Barbaras hvedebrødsdage” lykkes det hende at flygte fra fangetransporten til slaveriet i København. Hun får oven i købet tid til at gifte sig med kaptajnen, men der er en hage ved ægteskabet. Kaptajnen er nemlig ude af stand til at lyve, og Ann Barbara må derfor flygte videre ud på den vidtstrakte alhede, hvor hun finder et foreløbigt ly hos de fattige kartoffeltyskere.

Ida Jessen forener sin imponerende historiske viden med sanselige naturbeskrivelser og et levende persongalleri. Med stor indlevelse beskriver hun hedens natur, årstidernes skiften og det omskiftelige vejr, der undertiden truer med at ødelægge kartoffeltyskernes usle rønner. På heden føler Ann Barbara sig hjemme, og hun overlever med stor opfindsomhed. Til sidst må hun dog søge tilflugt hos kartoffeltyskerne under et påtaget navn, der dog ligger tæt op ad hendes eget. Hedebønderne er en broget forsamling mennesker. Der er druk og vold, men også medmenneskelighed, venskab og kærlighed. Ikke mindst kvindernes verden med de mange gøremål og det særlige fællesskab ved en vanskelig fødsel beskrives med stor indlevelse.

Ann Barbara er en fremmed fugl, men hun bidrager med en enorm flid og en omfattende praktisk viden og bliver efterhånden et værdsat medlem af det lille samfund. Alligevel er der ingen, der kommer helt tæt ind på livet af hende, heller ikke den gode mand, der tilbyder hende ægteskab. Endelig er der hele tiden en risiko for, at hun bliver afsløret.

Kongens storstilede og urealistiske projekt med at lokke tyskere til landet, for at de skal forvandle heden til frugtbar agerjord, er dømt til at mislykkes. De tyske hedebønder lever i armod i usle rønner, der bidrager til udbredelsen af tuberkulose, og de må understøttes økonomisk. De er anderledes end de danske bønder med et livligt temperament. Deres hårde slid bliver afbrudt af traditionsrige fester, hvor der spises godt, spilles, synges og danses – og hvor mændene tyr til flasken. Der serveres særlige retter til kartoffelfesten, hvor kartofler indgår i alle mulige, opfindsomme sammenhænge og ikke bare serveres med salt og smør. Rundt om hedebønderne befinder sig enkelte øvrighedspersoner, der ikke udmærker sig på nogen måde, som den velmenende, men vege præst, der ikke kan finde ud af sin rolle som øvrighedsperson.

Ida Jessen er suveræn til at beskrive små samfund, det være sig nutidige eller historiske, det liv, der udfoldes der og relationen mellem mennesker. Således også i denne roman, men Ann Barbara er den person, der står stærkest. Ligesom heden er hun storslået, vild og uforudsigelig, og hun hviler i sig selv. Hun bærer på en hemmelighed, som hun løser på sin egen måde. Hendes liv former sig ikke efter en lige linje, og hun følger sine egne veje. Det er svært at slippe bogen, men den overraskende slutning, der ikke skal røbes her, peger heldigvis frem mod en fortsættelse.

[Historie-online.dk, den 11. november 2026]