Regnecentralen

I 1950’erne var der virkelige danske pionerer, som i en villa i Valby udviklede en af Europas hurtigste computere. Den var dansk, og firmaet Regnecentralen var ved at finde sine ben at stå på

Af Michael Koch

Der er mange sjove og også interessante fortællinger om de første danske computere. Dengang kunne en computer beskæftige mange mennesker, og den optog oceaner af plads. Det kan lyde morsomt i dag, hvor vi alle har en lille computer i hånden med rigtig mange gange den regnekraft, som alle de første computere havde tilsammen. Det var før de såkaldte halvledere, et lille stykke silicium, hvorpå der er milliarder af transistorer. Den slags transistorer “vipper fra side til side og kan kun skive 1 eller 0”, kompliceret, men meget smart til det moderne digitale liv. Dengang var der såkaldte vakuumrør (radiorør), som sad side om side i maskinen. Det lyder kringlet og kompliceret, det er indrømmet, og de var hverken hurtige eller rummede ret meget. Udvikling af mobiltelefoner, smarte fjernsyn, elektronik i biler og ikke mindst de overordentligt kraftige supercomputere, som driver hele vort digitale liv, skulle starte et sted. Et af de steder var Regnecentralen.

Sådan så et tromlelager ud til en af de første computere i Danmark. Tromlerne blev købt i Sverige, mens den magnetiske belægning, der var fra USA, blev sprøjtet på tromlernes overflade med en malerpistol drevet af en støvsuger. Det var i sandhed pionerernes tid

Da maskinen DASK var ny i 1955 mente nogen, at den ville kunne dække Danmarks behov for regnekraft måske for altid. Det kom som bekendt ikke til at holde stik. Det var rasende kompliceret at bruge maskinen. En kodeekspert skulle levere regneopgaverne til den og skabe en kodestrimmel med huller. Denne strimmel blev kørt ind i maskinen, og så måtte man vente på, at det hele summede sammen til resultatet. Et eksempel skal demonstrere, hvordan den nye maskine kunne beregne: På kun et minut kunne den lægge én million 40 cifrede tal sammen. På to timer kunne den udregne en tre dages vejrudsigt, som ellers ville lægge beslag på en meteorolog i to år. Så nok kan vi more os over den enorme maskines begrænsninger i forhold til, hvad vi i dag har i en ny mobiltelefon, det skal blot slås fast, at uden de spæde skridt herhjemme og mange andre steder i verden så havde vi ikke det digitale liv, som vi har i dag.

Billedet er fra Danmarks Radios valgudsendelse i november 1960. Niels Ivar Bech introducerer seerne for DASK. På begge sider er der paneler med elektronikken i DASK, som var en af de første computere

I starten af bogen beskrives indgående, hvordan Regnecentralen bliver til. Fordi det danske forsvar havde interesse i at kunne kalkulere krævende matematiske spørgsmål, var der allerede i 1952 dygtige kræfter, som vidste, hvordan en maskine skulle bygges. Regnecentralen blev oprettet i 1955 som et institut under Danmarks Tekniske Højskole i dag kaldet DTU. Firmaet flyttede ind i en villa på Bjerregaardsvej 5 i Valby. På en udstilling i Forum i september 1957 kunne folk få prøveberegnet deres “skattebillet”. EDB-alderen var i gang.

Regnecentralen blev hurtigt populær, og bogen beskriver, hvordan salgs- og produktionsordrer hele tiden kom til. Det er utroligt, at forfatteren har kunnet finde alle de informationer om både selskabet, kunder og tidlige opgaver. Denne detaljerede rigdom af historisk viden formidles også, da Regnecentralens næste maskine GIER skulle udvikles. Da ordrerne flød ind i en lind strøm, valgte man at bygge otte af de “kraftige” GIER maskiner. Der var dog ikke kun positive nyheder for firmaet. Regnecentralen skulle opleve, hvordan IBM og danske konkurrenter spændte ben, og temmelig ufint sikrede sig ordrer, som Regnecentralen gik glip af. Bogen viser med tydelighed bitterheden mellem konkurrenterne.

Rialtobygningen på hjørnet af Smallegade og Falkoner Allé på Frederiksberg. Regnecentralen lejede fire etager og havde her hovedsæde fra foråret 1963

Økonomien i Regnecentralen var ofte meget truende. I 1964 blev Regnecentralen omdannet til et aktieselskab. Op gennem 1960’erne kom der nye produkter til, og selskabet ekspanderede. Desværre var likviditetskriser en sort sky alt for ofte. IBM kom ind i universiteterne, og det var småt med midler til udviklingen af en afløser for Regnecentralens GIER-maskine. Til gengæld havde man succes med produktion af strimmellæsere og andre perifere maskiner. I 1967 kom en såkaldt proceskontrolmaskine, RC4000, i produktion, den første med halvledere i landet. Der kom flere produkter og kunder til eksempelvis universiteter, skoler og hospitaler. I 1977 var der omkring 850 medarbejdere og et rekordoverskud på 133 millioner kr. Allerede i 1979 lød der andre toner, da 1.050 medarbejdere kunne se deres arbejdsplads i betalingsstandsning.

Strimmellæseren, RC2000, kom på markedet i begyndelsen af 1964 og blev hurtigt en succes. Med sin fotoelektriske læser blev den verdens hurtigste strimmellæser ikke mindst med bufferen i systemet, som gjorde den så hurtig. Det blev et salgsargument, der blev visualiseret som på billedet, hvor hulstrimlen kom ud med en hastighed på 18 km i timen og blev kastet en meter ud i luften. Billedet er fra 1969 og blev brugt til reklameplakater. I baggrunden af billedet er der en RC4000-datamat, den der afløste GIER-maskinen

Et nyt selskab rejste sig dog, efter at stærke kræfter og massive indskud fra store banker sikrede A/S Regnecentraler af 1979. Over mange sider følger krise på krise, og erhvervslederes konstante kamp for at sikre selskabets berettigelse. Produkterne var blandt andet en microdatamat, RC Piccolo, til blandt andet skoler. For at redde selskabet gik man i samarbejde med Standard Electric Kirk og dermed ITT. I 1992 fusionerede RC International, som skabet hed til sidst, med ICL Data. Selskabet blev ikke juridisk opløst, men som det lakonisk hed i Ingeniøren: Regnecentralen er forsvundet.

Regnecentralens minidatamat, RC9000, kom på markedet i 1988, og blev betegnet som “Danmarks hidtil største og mest avancerede computerudviklingsprojekt”. Den adskilte sig fra alle konkurrenter, som mest lignede et klædeskab. RC9000 lignede en kommode. Det var ikke  uvæsentligt med den slags småting, når der skulle sælges dyre maskiner i 1988

I mere end 36 år var Regnecentralen aktiv i en branche, der konstant gennemgik revolutioner og stadig gør. Fra tons tunge elektronrør, som udviklede usigeligt meget varme, til datamater med transistorer og siden integrerede kredsløb (chip/processor). I en tid med giganter som eksempelvis Honeywell-Bull og IBM var det utroligt, at Regnecentralen kunne kæmpe sig til at være en stor arbejdsplads med over 1.000 ansatte. Som kliché kan man sige, at Regnecentralen var humlebien, der fløj mellem de store fugle.

Bogen er et enestående manifest over Danmarks store computere. Set gennem Regnecentralens udvikling følges Danmarks indtog af maskiner til at beregne og behandle store mængder data. Nok er bogen isoleret til Regnecentralen og selskabets forretning, men hvor er det imponerende, så grundigt det er beskrevet. Bogen er en stor oplevelse. Alle med interesse for datamaters udvikling kan glæde sig til at læse bogen. 

[Historie-online.dk, den 11. november 2026]