Menu
Forrige artikel Næste artikel

Andersen og Danmarkshistorien

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 623

Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

Dansk Lokalhistorisk Forening forsøger med denne bog at løse en dobbelt opgave, nemlig for det første at præsentere den lokalhistoriske foreningsbevægelse i Danmark gennem en række skriftlige bidrag fra foreningerne, og for det andet at hoppe med på vognen i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel.

Bogen falder i to dele, nemlig først et langt afsnit af Erik Helmer Pedersen, som gennem en historisk læsning af H.C. Andersens dagbøger og eventyr fra årene 1830-1860 søger at placere digteren i forhold til sin samtid; afsnittet fylder s. 10-114. Dernæst følger en række på fem kortere bidrag, leveret af fem lokalhistoriske foreninger spredt over hele landet: tre på Sjælland, en på Fyn og en i Jylland. De fylder fra 12 til 26 sider. Tre af dem er skrevet af en forfatter, to af kollektiver på - i begge tilfælde - syv forfattere.

H.C. Andersen er i alle tilfælde det kit, som skulle binde bogen sammen - men den er unægtelig blevet noget løs i fugerne.

Erik Helmer Pedersens første, lange afsnit er givetvis det, der vil give bogen værdi for HCA-interesserede; det er solid, men tung kost. De fem følgende, lokalhistoriske bidrag er derimod temmelig værdiløse, for så vidt angår HCA.

I bidraget fra Fredensborg (s. 115-131) fortælles historien om Fredensborg slot og by fra 1796, tildels set gennem tilrejsende turisters briller; H.C. Andersens besøg hos August Bournonville optager under tre sider af dette kapitels 17 sider; derefter kommer et afsnit om H.C. Andersen og de kongelige, der sommetider - men langtfra altid - mødtes i Fredensborg. S. 118, sp. 2, omtales “industrihistorikeren Jørgen Ole Ravert (sic), [der] nok ikke [er] særlig kendt af en fjern eftertid”. At kapitlets forfatter ikke kender ham er indlysende, for han hed Ole Jørgen Rawert; og hans industrihistoriske hovedværk “Kongeriget Danmarks Industrielle Forhold” fra 1850, der også lokalhistorisk er en guldgrube, blev genudgivet i 1992, og takket være Niels Peter Stillings fortræffelige nyudarbejdede stedregister til genudgivelsen er det let at finde henvisninger både til Fredensborg og til Humlebæk!

Bidraget fra Værløse (s. 132-157) hedder “Med H.C. Andersen på vognen gennem Værløse 1842-1875”, og de syv forfattere forestiller sig, hvordan H.C. Andersen ville have oplevet Værløse, hvis han havde taget en køretur gennem kommunen (hvad han altså ikke gjorde) - bidraget kunne lige så godt have heddet “Løst og fast om Værløse Kommune i midten af 1800-tallet”. H.C. Andersen følges på rejser til alle andre steder end lige Værløse, og et kørselsuheld, som HCA havde på en tur fra Gisselfeld til Bregentved kommenteres med følgende pragtfulde udsagn: “Trafikuheld ja, og -ulykker fandtes før bilens tid” (s. 133, sp. 2). Så sandt, så sandt! En ekskurs behandler sogneforstanderskabets og sognerådets virke 1841-75 - det har grumme lidet med HCA at gøre; det samme gælder et langt afsnit om gudelige forsamlinger i sognet. - Om kirken i Kirke Værløse får vi s. 143, sp. 1 den interessante oplysning, at kirkeejeren (Københavns Universitet) “havde erstattet en del romanske vinduer med store åbninger til glæde og gavn for sollyset” - det var vel nærmest til glæde og gavn for menigheden?

Afsnittet fra Sorø Amt (s. 158-168) med den ulideligt lange titel: “H.C. Andersen og “Smaakjøbstæderne” Sorø og Korsør med små udblik til Nyborg og Silkeborg - om den andersenske målestok for byer” holder sig noget tættere til HCA, idet vi får at vide hvad han på forskellige tider har skrevet om de to vestsjællandske byer og baggrunden for hans opfattelse af dem.

I bidraget fra Ullerslev (s. 169-189) går det desværre galt igen: At HCA må have passeret gennem byen mange gange på sin vej mellem Odense og Nyborg er ubestrideligt - men den har ikke optaget nogen stor plads i hans univers - og forfatterkollektivet kaster sig - som i Værløse - ud i spekulationer om, hvad der kunne være sket, hvis ...: Hvis HCA f.eks. havde rastet hos en venlig væverkone og af hende fået et glas saftevand og et stykke hvedebrød, så ville han have besøgt Dirch Passers tiptipoldemor (s. 169-170)! I øvrigt får vi detaljerede oplysninger om chausséen gennem Ullerslev og byens gårde og huse, specielt i forbindelse med en ødelæggende ildebrand, der hærgede landsbyen i 1833. Ja, men hvad har det med HCA at gøre?

Peter Ussing Olsens kapitel “H.C. Andersen - Løkkens første turist” (s. 190-202) er nok bogens bedst komponerede afsnit, idet det er bygget op om HCA’s besøg på Børglum Kloster i august 1859 og hans udflugter derfra og til Løkken, hvorfra flere dagbogsnotater. Men også her bliver det mere Løkken end HCA, f.eks. får vi en hel tabel fra landbrugstællingen 1861 med statistik over arealernes anvendelse og husdyrholdet i Børglum og Furreby Sogne. Og så var HCA bevisligt ikke Løkkens første turist; Horace Marryat besøgte “Lykken” den 29. juni 1859, og har beskrevet det i sin bog “A Residence in Jutland, The Danish Isles and Copenhagen, bd. II (London, 1860), s. 96-97, i oversættelse meddelt i Vendsyssel Årbog 1980, s. 95.

Bogen afrundes meget priseligt med et personregister og et stednavneregister, og til alle afsnittene bringes kildeoversigter og litteraturfortegnelser.

For nærværende anmelder at se sætter bogen sig umådelig grundigt mellem to stole - dens to hoveddele har kun lidt med hinanden at gøre; og de fem lokalhistoriske bidrag har absolut ikke vundet ved at skulle underordne sig den spændetrøje, som HCA-temaet udgør. Og det er synd for det store og gedigne arbejde som udføres i Danmarks lokalhistoriske foreninger. Det er ligeledes uklart hvilken målgruppe bogen sigter på.

Langt fastere i kompositionen er Odensebogen 2005 (som er udkommet “i utide” og derfor i skrivende stund er kommet nærværende anmelder for øje); den har undertitlen “Odense, da H.C. Andersen var barn”, og fortæller i 17 artikler om Odense i begyndelsen af 1800-tallet. Men netop Odense er nok også den eneste danske by, der kan slippe godt fra at hægte sin lokalhistorie på HCA!

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Karen Sophies barselsfærd
Galatheas forunderlige rejse
Flådens ran 1807