Menu
Forrige artikel Næste artikel

Luftwaffe - Jagerpiloter i kamp 1939-1945

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 788

Af Kresten Søe

En smuk russisk moders lille søn
"Bubi, du må tænke på, at denne russiske pilot engang var en smuk russisk mors lille søn. Han har ret til et liv og levned nøjagtigt som vi". Replikken faldt som svar til Eric "Bubi" Hartmann, der undrede sig over, hvorfor major Gerhard Barkhorn - efter at have skudt en russisk maskine i brand - ikke havde fortsat med at skyde flyet i stumper og stykker. I stedet havde han lagt sig op på siden af modstanderen og med fagter og tegn havde gjort den handlingslammede sovjetpilot begribeligt, at han skulle springe ud med faldskærm.
Diskussionen var symptomatisk for mange jagerpiloters dilemma ved at skulle være skarprettere. Den kalkulerende Hartmann valgte at se nedskydningen som ødelæggelsen af en maskine, mens Barkhorn denne gang primært så modstanderen som et menneske. Hartmann kolde kalkuler med aldrig at tage chancer gjorde ham til historiens største flyver Es med ikke mindre end 352 nedskydninger. Mens Barkhorns indstilling ikke forhindrede ham i at få andenpladsen med ikke mindre end 301. Både Barkhorn og Hartmann overlevede krigen og genoptog karrieren i det vesttyske luftvåben. Episoden illustrerer på flere måder dette store tobindsværks indhold og kvaliteter: Forholdet mellem Esser og kanonføde.  De brede dybtborende vinkler om fx psykologi. Bogens fine samspil mellem historiske oplysninger, detaljer og fakta kontra øjenvidneskildringer og kilder. Hertil kommer desuden sidst - men ikke mindst - luftkrigens grusomhed, de psykologiske konsekvenser og sammenkædning mellem Luftwaffes historie og nazismen.

Et unikt dansk værk
Et tilsvarende bredt samlet detaljeret danskproduceret værk om Luftwaffe under 2. verdenskrig ses ikke udgivet tidligere. Dette tobindsværk på 800 sider er ikke bare af høj faglig karat, men formår også at formidle stoffet på en indlevet og spændende måde.
Der indledes med afsnit om Luftwaffes historie, organisation, jagerfly og ledelse og suppleres med fx bilag med gennemgang af ordner, gradstegn, enhedernes våbenskjolde og generelle forhold. Herefter følger - med hver sin indledende historiske ramme - en række hovedafsnit med tema i fx perioder og krigsskuepladser: Polens felttoget, Slaget om Frankrig og England. Østfronten, Middelhavet, Balkan og ikke mindst luftkrigen over det tredje rige, som i realiteten knækkede ryggen på Görings jagerstyrke. Hver eneste krigsskueplads og periode med sit eget hovedafsnit og gennemgang af de implicerede enheder.
Fremstillingen byder i hvert afsnit på et væld af faktuelle detaljer om fx udviklingen i de forskellige jagerenheder mht. chefer, piloter, tab, nedskydninger, skiftende kampvilkår og rolle i krigen. 

Esser og kanonføde
Hartmann og Barkhorn stod langt fra alene i nazi-propagandaen som Luftwaffes feterede riddere. Ikke færre end 15 Luftwaffe piloter opnåede mere end 200 nedskydninger. og yderligere over 107 scorede over 100 nedskydninger. Der blev uddelt utallige ridderkors til disse mesterflyvere, der iflg. bogens mange eksempler ofte stod i grotesk indbyrdes konkurrence.  Men billedet af deres meriter var ikke reelt dækkende for kvaliteten blandt de tusinder af almindelige tyske jagerpiloter. Efterhånden som krigen skred frem, udgjorde disse mesterpiloter en stadig mindre del af styrken. Produktionen af fly og antallet af piloter øgedes ganske vist støt. Men det desperate behov for større kapacitet mod den stigende allierede overmagt sled Luftwaffe op. Grønne piloter med minimal uddannelse erstattede veteranerne, og deres mangel på træning gjorde dem til et nemt bytte for fx de langt bedre udannede amerikanske piloter. Overmagten var dertil håbløst - ofte 1 mod 10. Et forhold der yderligere forværredes af, at den efterhånden bedagede Messerschmitt Bf 109 ofte kom til kort overfor den fremragende amerikanske Mustang.  Messerschmitt'en var dertil meget lidt tolerant for ukyndig behandling og dræbte mange utrænede piloter ved ulykker under landing. Senere forstærkninger med langt bedre tyske jagere som Focke-Wulff 190-D og den suveræne jetjager Messerschmitt 262 kom for sent til at gøre nogen forskel.

Stor, grundigt research og et væld af kilder

Værkets styrke ligger i den store gennemresearchede faglighed, som er et resultat af grundig forskning i især tyske kilder og forfatterens mangeårige interesse. Hertil kommer det fine samspil mellem den faktuelle detaljeringsgrad og bredden i forhold til de mange kilder og øjenvidneskildringer, der hyppigt ses direkte indfældet i teksten. Netop øjenvidneskildringerne og kildeuddragene, er det element, der dels opbløder de mange tørre fakta om fx organisation, styrketal og indsats, og dels giver værket atmosfære og autenticitet.  For herved underbygges begivenhederne og gøres vedkommende. Der tilføres liv og kød og blod for læseren, der herved får et både spændende, grundigt og dybdeborende militærhistorisk helhedsbillede. 

Luftens riddere?
Skarpretterdilemmaet og erkendelse af, at der også sad et medmenneske i modstandernes fly, lærte de fleste tyske piloter at leve med. Hos nogle holdt det hårdt, og enkelte overvandt aldrig aversionen mod at dræbe et andet menneske. Bogen bringer her flere eksempler og skildringer bl.a. med en pilot, der af den grund i stilhed blev overflyttet til instruktørtjeneste bag fronten. Men også på andre områder var presset på piloterne tungt. Gentaget og i hvert hovedafsnit bringes mange eksempler fra kilder og beretninger på dette knusende pres: Frygten for at styrte ned over havet red mange piloterne som en mare. Også belastningen ved angreb gennem bombeflyenes massive spærreild, hvor alle sporlysprojektiler syntes at have kurs direkte mod jageren, bragte mange på sammenbruddets rand. Hertil kom belastningen ved mange daglige togter og uafbrudt årelang tjeneste, psykoser mht. ensomheden i cockpittet og rædslerne, hvor man ofte var vidne til kammerater, der blev dræbt ved uheld, brændte ihjel eller styrtede i døden, fordi faldskærmen ikke fungerede. På østfronten kom dertil visheden om, at tilfangetagelse oftest var lig med mishandling og død. Også krigen i vest bragte sjældne episoder og eksempler med drab på hjælpeløse tyske piloter i faldskærm eller mishandling og mord på nedskudte overlevede. Men grusomhederne var ofte gensidige, og værket bringer også en del eksempler på tyske flyveres lystmord på civile fra luften og deltagelse i nedslagtning af fx jøder i Rusland. Veteraner som Heinrich Bär, der overlevede 18 nedskydningerne og selv skød over 200 fly ned under krigen. De var knap så udsatte i kamp. Men som chefer til gengæld nu også gentaget belastet af at skulle skrive breve til de ulykkelige forældre til mange dræbte uerfarne piloter. Også her bringer bogen eksempler.

Dyrkning af "glemte og ubekvemme" vinkler
En stor force er værkets indgående dækning af de mange nedtonede "glemte" vinkler i en genre, der tit er tilbøjelig til at koncentrere sig om teknik, spændende episoder, militærhistorie og markante helte.  Her stikkes intet under stolen. Værket byder på en grundig behandling af ofte sjældent omtalte emner som Luftwaffes krigsforbrydelser og mandskabets lidet flatterende forhold til nazismen. Et element som sjældent ses tilsvarende behandlet i fx sammenlignelige tyske og engelske fremstillinger.  Det være sig også piloternes udbredte alkoholmisbrug. Et meget udbredt element af luftkrigen, der i reglen hjalp piloterne til glemsel. Men som også kostede liv og kunne betyde tab af koncentration i kamp.  Hertil kommer forhold som bordeller og tvang overfor med lokale kvinder fx i øst. Heller ikke Luftwaffes specielle selvmordsenheder og de grusomme eksperimenter med kz-fanger mhp. at undersøge piloternes fysiske reaktion på ekstrempåvirkninger i fx iskoldt vand ses udførligt behandlet andetsteds på dansk.  Det samme gælder Luftwaffes specielle straffeenhederne, hvor dømt personel blev sat ind i landkrigen.

Konklusion
Et habilt dansk militærhistorisk værk af internationalt tilsnit og med fint samspil mellem de mange detaljerede tørre fakta og spændende uddrag af kilder og øjenvidneskildringer. Et samspil, der tilfører autenticitet og nerve og underbygger og levendegør fremstillingen som en spændende helhed. Også de mange gennemgående afsnit om piloternes psykiske belastning tilfører værket stor faglig værdi. De mange s/h fotos af piloter, fly og kampscener er på negativsiden ofte lidt grumsede. Men på positivsiden synes de med omhu udvalgt blandt forholdsvis ukendte fotos, som ikke tidligere er set i danske værker. Målgruppen er primært de lidt videregående interesserede mht. læsning om 2. verdenskrig.

Historie-online.dk, den 27. september 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Ardenneroffensiven
Dunkirk
Sygeplejerske i Det Tredje Rige