Imago
Nina Damsgaard, mag.art., forhenværende leder af Vejle Kunstmuseum
Denne bog er på mange måder usædvanlig. Helt atypisk er det, at bogens grafiske tilrettelægger Nanna Liv Arnfred på bogens titelblad angives lige under Annette Rosenvold Hvidts navn, for tekst og idè. Den første gennembladning af bogen bestyrker fornemmelsen af bogens helt særlige karakter - både når det drejer sig om teksten, billedsiden og den grafiske opsætning. Nysgerrigheden pirres til en vandring gennem mange kunstneriske udtryk og materialer: malerier, tegninger, skulpturer og fotos flettes ind i hinanden på tværs af geografi, tid og sted. Alligevel hænger kunstnerne sammen på kryds og tværs. I bogen præsenteres en lang række kunstnere, bl.a. Caravaggio, C.W. Eckersberg, Bertel Thorvaldsen, Gustave Courbet, Bertha Wegmann, Wilhelm Hammershøi, Sonja Ferlov Mancoba, Astrid Noack, Fernand Knopff, Frida Kahlo, Louise Bourgeois og Claes Oldenburg.
Det er forfatterens mål at inspirere læseren til at opleve kunst med åbne sanser, og den utraditionelle ”indpakning” af forskellige papirtyper og små indsatte ark med varierende tekster – uddrag af dagbøger, brevcitater og personlige erindringsglimt - forskellige skrifttyper, forstærker vejen gennem de mange kunstværker og deres ophavsmænd/-kvinder. Teksterne er en blanding af oplysende kunsthistoriske kilder og forfatterens subjektive læsning af værkerne. Bagest i bogen er korte, mere traditionelle tekster om kunstnerne og billederne, så også den videbegærlige læsers behov tilgodeses.
”Imago” er afledt af det latinske ord for billede og er også betegnelsen for det sidste stadium i en sommerfugls transformation fra larve, til puppe til imago. Rosenvold Hvidt vil vise sin læser, at heller ikke kunsten er en fastlåst størrelse, og at vores blik derfor heller ikke bør være det. At billeder taler til os fra et sted, der ikke nødvendigvis er rationelt, og at der er flere veje ind i dem. Forfatteren sætter i introduktionen til bogen en klar præmis for læserens vej ind i bogens billed- og tekstunivers, idet hun skriver: ”Denne tur er ikke præget af følelser, det er bevægelser, og det handler om at overgive sig.”
Forfatterens intention om at ægge læserens nysgerrighed og bidrage med nye metoder til billedaflæsning understreges af den tematiske opdeling af det kunsthistoriske stof. Bogens femten kapitler omhandler hver sit emne, eksempelvis ”Gardin”, ”Sorte folder”, ”Hår”. Emnerne viser sig hurtigt at rumme indbyrdes ligheder og at være beslægtede. Når læseren først har afluret dette, vil den billedmæssige storforbruger, hurtigt kunne bidrage med yderligere billedmateriale og se på allerede kendte billeder på en ny måde. Bogen giver således anledning til en række associationer, men forudsætter et vist forråd af billeder hos læseren.
Denne mere intuitive tilgang til billederne forstærkes af bogens lækre, smukke fremtoning, hvor Nanna Liv Arnfreds baggrund som scenograf må have spillet en afgørende rolle i forhold til bogens sanselighed og skarpe dramaturgi.
Både i form og indhold tilbyder ”Imago” således en utraditionel og inspirerende formidling af kunsthistorien.
[Historie-online.dk, den 21. januar 2026]
