Polen og Holocaust
Menu
Forrige artikel

Polen og Holocaust

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 602

Af Rasmus Christensen

Palle Andersen har i bogen Polen og Holocaust – polsk antisemitisme bedrevet en lille, komprimeret historie om forholdet mellem jøder og etniske polakker under Anden Verdenskrig – en historie som nok ikke er så kendt her i Danmark og som derfor er et fint bidrag til den enorme mængde Anden Verdenskrigslitteratur, der findes på de danske boghandleres og bibliotekers hylder. Bogen er udgivet på det lille forlag Ellekær, hvor Palle Andersen tidligere har fået udgivet bogen Holocaust, der omhandler jødeforfølgelserne i det nazistiske Tyskland.
Bogen kaster et nærmere blik på, hvordan forholdene var for jøderne i det tyskbesatte Polen og hvordan mange etniske polakker hjalp med at fange og angive jøderne til tyskerne og dermed bidrog til drabet på størstedelen af landets jødiske befolkning. I Polen er der stadig en bred opfattelse af, at etniske polakker generelt var venligsindede overfor landets jøder og hjalp dem for at undgå nazisternes jagt på dem. Polske historikere, med udgangspunkt i det polske Center for Holocaust-forskning, har i de seneste årtier forsøgt at komme denne sejlivede myte til livs og i stedet at udbrede viden om den dunkle periode i det polske folks historie. Andersen videreformidler denne viden til os danskere, i et lille og lettilgængeligt format.

Bogen berører mange facetter af det polsk-jødiske forhold, herunder hvordan jødeforfølgelsen ændrede karakter i løbet af krigsårene og hvilke dele af den polske befolkning, der bidrog til denne forfølgelse. Mange polakker hjalp i perioder jøder med at skjule sig, men i de fleste tilfælde blot for at angive jøderne til tyskerne eller ’det blå politi’, der bestod af polakker, som før den tyske besættelse havde udført polititjeneste i det polske politi. Mange polakker havde sikkert til hensigt helt oprigtigt at hjælpe jøderne, men mange lod sig styre af udsigten til økonomisk gevinst, idet de afkrævede jøderne deres ejendomme for at skjule dem, eller frygten for, at naboen ville angive dem til tyskerne for at modarbejde besættelsesmagten. Disse frygtelige gerninger er tidligere blevet forklaret med, at polakkerne var tvunget til at angive jøderne af frygt for repressalier fra besættelsesmagten, men Andersen argumenterer for, i tråd med en række polske historikere, at årsagerne primært var misundelse og antisemitisme hos den jødiske befolkning.

Bogen er alt i alt en fin lille udgivelse, der viser at Palle Andersen er godt inde i stoffet og formår at formidle klart og præcis. Dog kunne bogen som helhed godt bruge en sidste redaktionel gennemgang, for at blive helt skarp i sin fremtoning. For eksempel er der et par publikationer, der henvises til i fodnoterne, som ikke findes bagerst i litteraturlisten. Hertil er der et kort over Tysklands opdeling af Polen, hvor der savnes en kildehenvisning. Er det forfatteren selv, der har udarbejdet det, eller er det lånt fra en anden publikation? I forlængelse af dette, kunne man godt have ønsket sig, af ren æstetiske årsager, at der var brugt lidt flere kræfter på udarbejdelsen af kortet, når det nu er det eneste billede i bogen. Til sidst savnes der også angivelser af, hvem der har oversat de mange citater, der gengives i bogen. Disse mangler til trods, anbefales bogen til dem, der ønsker et nyt blik på de forfærdelige handlinger, der blev begået imod Europas jødiske befolkning, i årene omkring Anden Verdenskrig.  

Historie-online.dk, den 11. juni 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Amsterdam
Hitler
Til den bitre ende