Menu
Forrige artikel Næste artikel

Besættelsen dag for dag

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 242

Af David Høyer

Den tyske besættelse af Danmark i de såkaldte ’fem forbandede år’ har indenfor de seneste år fået megen opmærksomhed. Der har på den helt basale forståelse af besættelsen været mere eller mindre et paradigme skifte. Historikere og samfundsdebattører har forsøgt at gøre op med den traditionelle opfattelse af Danmarks forhold til besættelsesmagten som værende meget kritisk og modstandsbetonet. I kølvandet på dette er der kommet en række bøger om eksempelvis Frikorps Danmark, om drab på Stikkere og Folkestrejken 1944. Nu udkommer Rasmus Jørgensen så med sin kronologiske gennemgang af besættelsen 1940-45. Forfatteren er samtidig aktuel med sin bog om Folkestrejken 1944.

’Besættelsen Dag for Dag’ er som titlen antyder en gennemgang af besættelsen (næsten) dag for dag. De enkelte begivenheder beskrives kort, og det er bogens hensigt at ’give et samlet overblik over de væsentligste begivenheder’ under besættelsen. Der er lagt vægt på ’den politiske udvikling, på modstandsbevægelsens aktiviteter og stigende betydning samt besættelsesmagtens repressalier overfor den danske modstand’.

Bogen er stort set støvsuget for konklusioner og analyser, og man har forsøgt at holde sig til det rent ’faktuelle’. Forfatteren har lagt især vægt på sabotage-virksomhed og de folkelige opstande, hvilket gør, at der især perioden fra 1943 og frem til Befrielsen stort set dagligt er fortegnelser over begivenheder. Som forfatteren selv påpeger, skyldes det manglende historiker-pionerarbejde i især den sønderjyske sabotagevirksomhed, at der er en geografisk skævvridning over imod hovedstaden. Dette forhold er centralt for bogens berettigelse, hvilket naturligt leder os frem til kritikpunkterne, som man kan rette imod denne udgivelse.

For det første er det muligt, at Rasmus Jørgensen mener, at der er behov for et ’værktøj’ til besættelsen, sådan at man kan få ’et samlet overblik’ over besættelsen. Men spørgsmålet er, om denne bog overhovedet kan berettige til at kunne levere et sådan overblik. Mit første kritikpunkt imod bogen er, at den er katastrofalt tom for analyser og introduktioner. Det er som om, at i Rasmus Jørgensens fremstilling, skete Besættelsen af Danmark i et verdenspolitisk tomrum, hvor begivenhederne udenfor Danmark næsten ikke havde nogen relevans. Forfatteren påpeger selv, at bogen kun medtager de storpolitiske begivenheder, der har haft særlig betydning for Danmark. Dette mener jeg dog er en alvorlig fejl, fordi Rasmus Jørgensen på denne måde enten overvurderer sine læsere, eller kun henvender sig til folk med et vist forhåndskendskab til besættelsen. Det ville have været på sin plads, at man til hvert besættelsesår redegjorde for de vigtigste hovedtræk i verdenskrigen inden og udenfor Danmark, sådan at man måske kunne forstå de mange oplysninger, der skal bruges til at få det famøse ’overblik’. At den tyske hær i eksempelvis 1942 -1943 led en række nederlag på især Østfronten ved Stalingrad og Kursk kunne være en vigtig information til en forståelse af netop den optrappede folkelige modstand overfor besættelsesmagten i de efterfølgende år.

Bogen må forstås som en ’værktøjsbog’, fordi den tilsyneladende forudsætter, at læseren har den fornødne forhåndsviden, for den leverer jo som bekendt ikke selv nogen konklusioner eller generel viden. Derfor er det da også beskæmmende, at de mange informationer ikke er ledsaget af en kildehenvisning. Det er ikke, fordi jeg mistænker Rasmus Jørgensen for historieforfalskning, og et noteapparat er måske en pladsmæssig belastning. Men et noteapparat tjener jo til på den ene side at sikre, at forfatteren kan stå inde for sine fakta, men også at man netop som læser kan søge videre på egen hånd. Særdeles mistænkelig er det da også, at forfatteren ikke henviser i sin litteraturliste til dagbladene. Er det fordi, de ikke har været anvendt, eller fordi forfatteren kun ønsker at henvise til bøger?

Alt i alt forekommer bogen som et stykke venstrehåndsarbejde, eller man fristes til at sige et såkaldt ’spin-off’. Et spin-off er et amerikansk tv-udtryk, hvor en tv-serie afføder en anden tv-serie, når nu producenterne ønsker at koge videre på den popularitet, hovedserien allerede nyder. På samme måde mistænker man forfatteren for at have produceret dette værk på resterne fra sin anden udgivelse om Folkestrejken 1944, der fylder en stor del af bogen. Nuvel kan man jo komme Rasmus Jørgensen til undsætning og påpege, at begivenhederne netop klumper sig sammen i visse perioder, og det derfor er naturligt, at netop modstandskampen og folkestrejken fylder meget. Men forfatteren påpeger som tidligere nævnt, at der netop er store huller i udgivelsen, fordi der ikke foreligger noget behandlet materiale om eksempelvis den sønderjyske jernbanesabotage.

Hvis forfatteren reelt havde ønsket at tage denne udgivelse mere seriøst, ville han gennem pionerarbejde have rettet op på eksempelvis den føromtalte geografiske skævvridning i informationer og tilført bogen nogle introduktioner til verdenskrigsårene. Konklusionen må være at disse mangler efterlader læseren med en fornemmelse af, at man sidder med et ’klippe-klister værk’, hvilket vil sige at forfatteren nemt og problemfrit har skabt dette værk ved at klippe fakta ud af andre bøger uden selv at have bidraget til noget.

Forfatterens replik til anmeldelsen

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Fodbold med fjenden
Livet i de røde barakker
De illegale nyheder