Menu

Stemningsmaleri

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 94

 

Af Nina Damsgaard, mag.art., forhenværende leder af Vejle Kunstmuseum

Udgangspunktet for bogen er den danske kunst, men målet er så vidt muligt at belyse relationerne mellem de nordiske kunstnere i slutningen af 1800-tallet, at se deres arbejde i forhold til samtidens internationale udvikling og derigennem tegne et facetteret billede af de indtryk, de modtog på deres rejser, og vise den betydning, det fik for den nationale udvikling.

Bogen er et resultat af et forskningsprojekt, hvor Saabye kortlægger relationerne mellem de nordiske kunstnere, der i 1880erne i forbindelse med studierejser til Frankrig, udstillede og arbejdede side om side med franskmænd, englændere og amerikanere i Paris og i de franske kunstnerkolonier, primært i Bretagne. Her kom hun på sporet af stemningsmaleriets tidlige periode og sætter det nordiske stemningsmaleri i et nyt lys. Den danske maler Viggo Pedersen (1854-1926) tildeles her en central rolle, idet han allerede i 1882 beretter i et brev fra Pont-Aven i Bretagne, at han forsøger at tilegne sig det franske ”stemningsmaleri”. Brevet og begrebet er udgangspunkt i bogen som en forudsætning for det, der senere er blevet forbundet med en særlig nordisk malemåde.

P.S. Krøyer (1851-1909) er ofte blevet omtalt som ophavsmanden til det nordiske stemningsmaleri og har om nogen sikret det en ikonisk status i kunsthistorien, men han var ikke den egentlige ophavsmand til genren. Hans maleri ”Sommeraften på Skagens Sønderstrand” fra 1893 med de to hvidklædte kvinder, der vandrer i strandkanten i den blå time, er et af Krøyers mest kendte billeder og omtales som et af hans hovedværker. Maleriet blev i 1978 købt af den tyske bladkonge Axel Springer for den ekstremt høje auktionspris 520.000 kr., hvilket medvirkede til forøget interesse for stemningsmaleri med lyset over Skagen i udenlandske kunstkredse. Maleriet er siden foræret til Skagens Museum. Dette ikoniske maleri er desværre kun medtaget i bogens i øvrigt fortrinlige billedudvalg i kraft af en lille skitse i Den Hirschsprungske Samling.

Den langt mindre kendte Viggo Pedersen er hovedmanden i det nordiske stemningsmaleris tidlige periode, der tegner sig som en selvstændig, fransk påvirket udvikling. Viggo Pedersen blev den første danske maler, der gav sig i kast med systematisk at udforske stemningsmaleriets muligheder. Der er en række nye oplysninger om Viggo Pedersen i bogen. Der er ligesom også omtale af en række andre malere, der er relativt ukendte, eksempelvis landskabsmaleren Godfred Christensen (1845-1928), der som en af pionererne og fortalerne for den nyere franske kunst allerede i 1870erne havde taget adskillige kunstpolitiske kampe på hjemmefronten. Han var desuden den første danske maler, der benyttede spatel til påføringen af oliefarven, desværre er hans lille skovbillede ikke afbildet i bogen (tilhører Den Hirschsprungske Samling). Julius Paulsen (1860-1940) omtales som ”en af de første herhjemme, der for alvor og så tydeligt arbejdede med erindringsmaleriet” uden dog at være ene om at beskæftige sig med det. Hermed tildeles Julius Paulsen en mere betydelig og central plads i dansk kunsthistorie end han hidtil har haft.

Stemningsmaleriet fik sit internationale gennembrud i 1883 ved et nordisk kunstnermøde i København. 1888 var den helt store udstillingsår i København med ikke mindre end tre markante udstillinger, hvor 1880ernes franske maleri havde hovedrollen.

Tidens skarpeste kunstanmeldere inddrages i bogen, som vidner om samtidens opfattelse af det nye franskinspirerede maleri, især danskerne Julius Lange og Karl Madsen og norske Andreas Aubert leverer vurderinger af væsentlig betydning for forståelse af emnet.

Det prægtige bogværk er logisk og kronologisk opbygget. Bogen består af en introduktion om stemningsmaleriets kunsthistoriske baggrund og tre hovedafsnit svarende til stemningsmaleriets forskellige faser. ”Optakten 1881-1883” omhandler det nordiske kunstmiljø i Paris og kunstnerkolonierne, ”Gennembruddet 1883-1884” i den internationale kunstverden og ”Udviklingen 1885-1889” i slutningen af 1880erne, der afrundes af ”Perspektivering og udvikling” i 1890erne, fra naturalismens overgang til nyromantik, syntetisme og symbolisme.

Udgangspunktet for bogen er den danske kunst, men målet er så vidt muligt at belyse relationerne mellem de nordiske kunstnere, at se deres arbejde i forhold til samtidens internationale udvikling og derigennem tegne et facetteret billede af de indtryk, de modtog på deres rejser og vise den betydning, det fik for den nationale udvikling. Undervejs i bogen har tidslinjer over udstillinger og rekonstruktioner af udstillingernes indhold bidraget med ny og nyttig viden om de danske kunstneres mulige relationer og kontaktflader gennem årene som supplement til den viden og de inspirationskilder, de opnåede i omgangen med kunstnerkollegerne.

I bogen beskrives malernes motivvalg og motivbehandling ligeledes indgående og bidrager til forståelsen af det nye nordiske maleri.

[Historie-online.dk, den 17. december 2025]

Se relaterede artikler
Den lille havfrue
Dansk kunst i det 20. århundrede
Holmen - fra flåde til folk