Fra Instamatic til Instagram
Af Mathilde Wolf Bhutho, stud. mag.
I dag tages der dagligt mange fotos, så mange, at det er diverse apps og sociale medier, der holder styr på tematikker og datoer for os. I 1960’erne og 1970’erne tog fotograferingen for alvor fart med Kodaks Instamatic-kamera og Agfas Agfamatic-kamera, hvor fotos fastholdt øjeblikke og ofte indgik i familiefotoalbum. Udgivelsen Fra Instamatic til Instagram bruger fotoalbums som kilder til familie- og identitetshistorie. Pointen er, at et fotoalbum viser, hvordan minder og relationer konstrueres, heraf den rammende undertitel: Familiealbummets fortællinger, skrevet af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Bogen giver læseren et indblik i, hvorfor familiefotoalbummet er værdifuldt som historisk forskningsobjekt. Der foretages grundige nedslag i fotografiets og fotoalbummets historie, og banen kridtes teoretisk op til casestudier af forskellige familiefotoalbums. Den stiller skarpt på familiefotoalbum især fra 1960’erne og 1970’erne, hvor kameraet i høj grad demokratiseres. Her er især opfindelsen og udbredelsen af Kodaks Instamatic-kamera afgørende. Mette Sandbye har valgt at udbrede undersøgelsesfeltet til at dække flere geografiske områder med spredte casestudier, der giver eksempler på, hvad historiske undersøgelser af fotoalbums kan tilføje historieskrivningen. Samtidig tydeliggøres den kompleksitet, som fotoalbum rummer. Fra Instamatic og det japanske purikura til internettets Picasa og Instagram kommer bogen således vidt omkring fotografiske samlinger, hvor fotografering efterhånden bliver en praksis, som er allestedsnærværende. Tidsmæssigt omfatter bogen både analoge fotografier og nutidens digitaliserede billeder. Bogen behandler ligeledes spørgsmålet om, hvordan den stigende mængde billeder og dens ændrede betydning i dag, særligt på sociale medier som Instagram, skal bevares for eftertiden.
Udgivelsens emne kan de fleste relatere til, og den frembringer relevante spørgsmål til og perspektiver på vores forhold til fotografiet og fotoalbummet. Mette Sandbye viser igennem bogen, hvorledes et familiefotoalbum går fra kun at være relevant for den specifikke familie, til at være en kilde, som kan anvendes i en bredere sammenhæng. Bogens argument er, at familiealbummet er et spejl til fortiden, men samtidig kan bruges som en et socialt og materielt redskab, som konstruerer relationer og minder. Med andre ord er familiealbummet en kompleks størrelse. Ikke mindst er fotoalbummet et faghistorisk interessant kildemateriale, der giver indblik i det nære hverdagsliv. I bogen figurerer en række billeder, både enkelte fotografier, fotoalbums og reklamer, som løbende gennem bogen anvendes og analyseres og derved synliggøre bogens pointer. Bogens anvendelse af teorier tilfører de forskellige casestudier et solidt fagligt fundament, der samtidig gør, at bogen i høj grad henvender sig til et fagligt publikum med et oplæg til videre studier.
Bogen er et særdeles gennemført værk, hvor den æstetiserende undersøgende tilgang både er et gennemgående tema i bogens undersøgelse og fysisk mærkes i bogens omslag, der giver fornemmelsen af at stå med et fotoalbum i hænderne. Bogen har givet mig nye perspektiver på familiefotoalbum og fik mig straks til at dykke ned i mine egne familiealbums. Bogen får herfra en velfortjent anbefaling. Læs den og begynd rejsen ind i din egen families eller naboens fotosamling – hvad gemmer de egentlig på af historier?
[Historie-online.dk, den 7. januar 2026]
