Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danmark besat

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 230

Af Jørgen Thomsen, arkivar, Odense  Stadsarkiv.

Da de tyske fly den 9. april 1940 om morgenen cirklede over København, og tyske tropper var gået i land ved Langelinie, diskuterede eleverne på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot naturligt nok i ophidset tilstand begivenhederne. Kort før undervisningen skulle begynde, stillede skolens chef sig op på hovedtrappen og befalede eleverne at gå til deres timer, selv om de nu langtfra var optaget af undervisningen - og som en af dem senere skrev: "Da den første tyske kolonne fra Roskilde siden passerede Frederiksberg Slot på vej ind i hovedstaden, dansede vi menuet i skolens gymnastiksal under ledelse af en civil danselærer - og uden deltagende damer. Stemningen og følelserne i denne situation kan næppe beskrives med ord".

For de unge officerselever måtte det forekomme paradoksalt, at forsvaret skulle fortsætte sit virke, selv om det i egen selvopfattelse havde svigtet sit egentlige formål - men det var mildt sagt ikke det eneste paradoksale, Danmark kom til at gennemleve i de følgende fem år frem til befrielsen. Trods kapitulationen i april 1940 blev Danmark ved befrielsen anerkendt som en af de allierede magter - og det med en statsminister, der få år forinden i en radiotale havde opfordret til at angive de sabotører, hvis repræsentanter han nu sad i regering med.

Fire historikere fra universiteterne i Roskilde og Århus og fra Handelshøjskolen i København har i forbindelse med det netop overståede befrielsesjubilæum udsendt en moppedreng af en bog om - stort set - hele den danske besættelseshistorie. Bogens 10 dele med 58 underkapitler og et utal af underafsnit vidner om en fantastisk og velgennemført arbejdsindsats, og det er ikke mindst iøjnefaldende, at det er lykkedes forfatterne at give hele bogen et fællespræg, som også afspejler sig i, at det ikke opgives i bogen, hvem der har skrevet hvad. De tre musketerers motto om én for alle og alle for én gælder også her, og alt i alt kan man vel sige, at der er tale om traditionel historieskrivning, når den er allerbedst!

Forfatterne, der tidligere hver for sig har leveret solide bidrag til udforskning af besættelsestidens historie, veksler i fremstillingen mange gange virtuost mellem det store nationale plan og de små begivenheder, der kan sætte et skarpt lys på, hvad der egentlig skete. Hist og her skinner den nationale synsvinkel måske lidt rigeligt igennem i forhold til det lokale liv i besættelsesårene - med Esbjerg som en markant undtagelse - givetvis ikke uden sammenhæng med den ene af forfatternes tidligere ansættelse her.

Men undervejs får forfatterne trukket de mange pointer meget klart frem. Her bliver ikke lagt fingre imellem, som f.eks. når vi hører om grundlovsbrud og værnemageri, om klassemodsætninger og om de forskellige partiers vekslende holdninger igennem besættelsesårene. Ikke mindst Venstres tak for sidst-holdning i besættelsens første år, hvor landbrugets interesser blev fremmet på det øvrige samfunds bekostning (som Christmas Møller formulerede det i 1945), står klart og tydeligt - og de skærpede klassemodsætninger fra 1940, hvor socialdemokraterne havde måtte give efter for at redde samlingsregeringen, gav derefter socialdemokraterne modvind og en strategisk fordel for kommunisterne, ikke mindst efter juni 1941, hvor synet på de danske kommunister langsomt, men sikkert begyndte at ændres. Det er også spændende at læse om kriminaliteten, der steg i besættelsens sidste år, hvor de fleste danskere i hvert fald materielt havde fået det bedre end i besættelsens første år. Eller om et af de mageløse udslag af samarbejdspolitikernes synsvinkel, som da Venstremanden Niels Elgaard endnu i august 1943 appellerede til sine ministerkolleger om at vise sig som mandfolk og indføre dødsstraf for sabotage for dog at redde samarbejdslinjen. Nutidens statsminister er vist ikke af helt samme opfattelse!

Det store net holdes sammen fra først til sidst med en understregning af, at Danmarks historie under besættelsen kun forstås rigtigt på baggrund af, hvad der var foregået på den hjemlige arena i 1930'erne, og bogen begynder da også derfor med udviklingslinjer helt tilbage fra Kanslergadeforliget i januar 1933. Hvor omfattende ny en tolkning der ligger heri, er vel usikkert, men forfatterne gør klædeligt nok ikke noget forsøg på at skjule, at de står i betydelig gæld både til Jørgen Hæstrups pionerarbejde og til de mange resultater, der også er kommet fra historikere i den følgende generation som Hans Kirchhoff, Henning Poulsen, Aage Trommer og andre.

Med den massive arbejdsindsats, der ligger bag, er det synd, at der ikke har været ofret større opmærksomhed omkring bogens billedside. Fotografnavne savnes konsekvent, og billedteksterne er ultrakorte - på side 637 er det ikke engang angivet, hvilken by billedet stammer fra - og på side 368 udleveres tilsyneladende uden betænkelighed et billede fra et møde i den nationalsocialistiske ungdoms afdeling for piger (der er dog også drenge med på billedet!); nogle stykker af dem lever sikkert endnu og figurerer nu formentlig mod deres vilje i en ubehagelig sammenhæng.

Selv om bogens fortælling gennemgående hænger fortrinligt sammen, kunne der hist og her have været behov for en sidste gennemskrivning, så man f.eks. havde kunnet undgå at høre om den finske vinterkrigs afslutning i marts 1940 før fortællingen om verdenskrigens udbrud i september 1939 - eller om augustoprøret 1943 og baggrunden herfor, før vi hører om slagene ved El Alamein og Stalingrad, der fandt sted mange måneder før og var vigtige stationer på den vej, som fik alverden til at indse, at nu var krigslykken vendt.

Forlaget anbefaler på bagsiden blandt andet bogen med nogle ord om, at bogen repræsenterer det første forsøg på at knytte trådene til en samlet fortælling om hele det danske samfund under besættelsen. Det er nok at oversælge bogen en anelse, og når de fire historikere karakteriseres som unge med en gennemsnitsalder på 37-38 år, er det vel kun et vidnesbyrd om den falden på halen for ungdommen, som vor kultur lider af, men måske er det netop ungdomsfriskheden, der får forfatterne til at daterede bladdøden i Danmark til 1960'erne. Den begyndte nu længe før.

Selv om langt det meste er kendt stof, er der, når alt kommer til alt, tale om en meget anbefalelsesværdig bog, der skrevet i et godt sprog giver en fortrinlig oversigt og masser af detaljeret viden om en af de mest omdiskuterede perioder af Danmarks historie. Køb den og læs den!

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Besættelsen set med tyske øjne
Interneringskartoteket
Sabotør i Holger Danske