Menu
Næste artikel

De illegale nyheder

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1081

Af Erik Ingemann Sørensen

”Det var ikke let at vide, hvem man kunne stole på, da Danmark var besat 1940-45. Hvem kæmpede illegalt mod besættelsesmagten? Og hvem nærede sympati med tyskerne, måske uden at vise det?

Der blev advaret imod mange personer i de illegale blade under besættelsen. Det spændte over en vid front fra værnemagere, danske nazister, stikkere, hipofolk og frikorpsdeltagere til personer i det tyske sikkerhedspoliti, for blot at nævne nogle af de hyppigste grupper. Men var der noget om snakken? Eller var der tale om rene tilfældigheder, når folk blev hængt ud i den illegale gabestok uden mulighed for at svare igen?”

Sådan indleder Henning N. Larsen sin nye bog om den rolle, de illegale blade spillede under besættelsen. Hermed opstiller han også sin analyse. En analyse der bygger på et ”repræsentativt udvalg på 13 af de flere hundrede illegale blade, som udkom under besættelsen.

Det er et utrolig stort arbejde, der ligger bag denne bog. Gennem 3 år har forfatteren været gennem mere end 3.000 akter. Med samme metode som da professor Carsten Høeg på frihedsrådets opfordring begyndte at udarbejde det såkaldte Centralkartotek.  Det redegøres der fint for i bogen.

Forinden har forfatteren redegjort både for de illegale blade, der er indgået i undersøgelsen og for den kategorisering af bladenes ofre, han har fundet frem til.

Den første gruppe udgøres af besættelsesmagten og de danske landssvigere, der qua deres handlinger stillede dem uden for det gode selskab. Den anden gruppe udgøres af de protyske/pronazistiske danskere, der ligeledes må siges at have bragt sig selv i søgelyset.

Herefter kommer gruppen af de tvivlsomme, og slutteligen de, der blev hængt ud uden grund.

Forfatteren konkluderer, at de illegale blade – så vidt det var muligt – forsøgte at undgå at hænge uskyldige ud. Årsagen var klar: hvis der kom for mange af de forkerte historier, kunne det blive vanskeligt at opretholde bladets sandhedsværdi. Alligevel når forfatteren frem til, at ”…godt18 % af personerne i de illegale blade blev hængt ud enten på et tvivlsomt grundlag eller helt uden grund…”  Det tal forekommer relativt højt. Men det kan måske begrundes i de vanskelige kontrolforhold, der fandtes under besættelsen. Men for de personer, der blev hængt ud på forkert grundlag, har det ikke været nogen behagelig oplevelse.

I mange tilfælde blev der indrykket en beklagelse i den illegale avis. Andre måtte vente, til deres sag kunne tages op ved en undersøgelse af politiet eller domstolene efter befrielsen.

Fornemt appendiks

Bogens anden halvdel er et fornemt appendiks, hvor forfatteren gennem 12 tabeller og et personbilag går i dybden med sin undersøgelse. Her kan man læse mere om, hvem der hyppigst blev nævnt, hvor mange omtaler de dødsdømte fra retsopgøret havde, landssvigernes alder, kønsfordelingen, erhvervsfordelingen hos de omtalte landssvigere og besættelsesmagten og mere.

Bogen afsluttes med et personleksikon, hvor læseren kan erfare mere om de personer, der er blevet inddraget i undersøgelsen. Interessant er det her at se, at selv om der kun er inddraget 13 af de flere hundrede illegale blade, så er 191 likviderede alligevel kommet med.

Det er en ganske interessant vinkling på besættelsestidens historie, Henning N. Larsen har bidraget med. Og han har gjort det fint – i et flydende sprog, der gør bogen værd at eje.

Næste artikel
Se relaterede artikler
Snogen
Landesgruppe Dänemark
Ikke noget at tale om