Menu
Forrige artikel Næste artikel

Schalburg

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 137

Af cand.mag. Mona Jensen, Historisk Samling fra Besættelsestiden

Man kan spørge sig, om ikke kendskabet til Schalburg i den brede befolkning udelukkende skyldes, at han efter sin død lagde navn til Schalburgkorpset og til schalburgtagen. Uden denne brug af hans navn var han i dag muligvis ligeså upåagtet som f.eks. K.B. Martinsen, der ligesom Schalburg var leder af Frikorps Danmark.

Det ændrer imidlertid ikke ved det forhold, at Schalburg er en biografi værd. Hans liv var overordentligt begivenhedsrigt, og han var en bemærkelsesværdig personlighed.

Til alt held var Schalburg meget skrivende og efterlod sig et omfattende kildemateriale, der sammen med en lang række interviews med folk fra hans omgangskreds og familie udgør størsteparten af kildegrundlaget for biografien.

Schalburg var dertil en meget fotograferet mand, og bogens tekst ledsages af et fremragende fotomateriale, der kompletterer billedet af Schalburgs liv og levned.

Den velskrivende Kirkebæk leverer et grundigt researchet og spændende portræt, der kommer rundt i alle kroge af Schalburgs person og virke. Vi følger hans barndom i Rusland, hans skelsættende oplevelser under den russiske revolution, opvæksten i Danmark, hans militære karriere og vejen til nationalsocialisme og Waffen-SS.

Det had til bolsjevikker og jøder, der blev grundlagt hos den 11-årige Schalburg under den russiske revolution, synes at have prædestineret ham til nationalsocialist.

Et andet forhold, der kvalificerede Schalburg til nationalsocialistisk kamp, var hans talent for at lede militære mandskaber. Hans metoder var usædvanlige i den danske hær, men hans ”føring” af soldater var velkendt i Waffen-SS, der værdsatte Schalburgs evner til at få det bedste ud af soldatermaterialet.

Tilbedelsen af Gud, konge og fædreland og skamfølelsen over Danmarks modstandsløse overgivelse 9. april 1940 hindrede ikke Schalburg i at tilslutte sig besættelsesmagten.

Heller ikke hans religiøsitet kolliderede med ideerne i Waffen-SS. Racehygiejne og socialdarwinisme lod sig uden videre forene med Schalburgs perverterede næstekærlighedsopfattelse.

Ved siden af det biografiske stof indeholder bogen interessante fremstillinger af forskellige forhold i Schalburgs omkreds. Det gælder f.eks. de højrenationale miljøer i 1920erne og 1930ernes Danmark, som Schalburg bevægede sig i. Det var overklassekredse, der også omfattede medlemmer af kongehuset, og som i det store og hele delte Schalburgs anskuelser, indtil han gik i besættelsesmagtens tjeneste.

Vi får også den spændende og dramatiske historie om Schalburgs søster, Vera, der spionerede for flere landes efterretningstjenester og forsvandt på mystisk vis efter krigen. 

Man bliver godt orienteret om de danske frivillige organisationer under Waffen-SS og deres forhold til DNSAP, ligesom fortællingen om Schalburgs kone og søns liv efter befrielsen giver et glimrende indblik i retsopgørets vilkårligheder.

Kirkebæks afsluttende diskussion af landsforræderbegrebet er god. Bemærkelsesværdigt er det f.eks., at de danske østfrontfrivillige blev retsforfulgt efter befrielsen, mens de Finlandsfrivillige fra fortsættelseskrigen gik fri. Det afgørende var åbenbart ikke, at man havde kæmpet på besættelsesmagtens side, men at man havde stået direkte under tysk kommando. 

Det turde efterhånden være velkendt, at landsforrædere og nazister kunne være både flinke fyre og omsorgsfulde fædre. Men Kirkebæk opfatter det øjensynlig som overraskende, at Schalburg var populær, afholdt og endog elsket. Det forleder forfatteren til at gennemdokumentere dette forhold til bevidstløshed. Også det faktum, at Schalburg satte lighedstegn mellem jøder og bolsjevikker, og at hadet til disse grupper var hans bevæggrund for at melde sig til Waffen-SS, gentages til overflødighed.

Som forfatteren anfører, er der tale om en kildenær fremstilling, og han udnytter sit kildemateriale til sidste blodsdråbe. Kirkebæk er tilbøjelig til at anføre alle forhåndenværende eksempler og dokumentationer for sine synspunkter, dels i noterne og dels i brødteksten. Det virker overflødigt, og gør bogen lidt for lang. Dertil bidrager også forfatterens tendens til pædagogisering ved overflødige udlægninger af de citerede passager.

På trods af disse forbehold, er der tale om en helstøbt og flot bog, der kan anbefales på det varmeste.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
19. september & Håndlangerne
Dansk viden 1941-1945 om Holocaust
Livet i de røde barakker