Menu
Forrige artikel Næste artikel

Volmer Nissen: I sagens interesse

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 505

Af Birthe Korsbæk

Tidligere chef for Københavns narkotikapoliti skrev sine spændende erindringer om hele sit liv og virke. Disse erindringer er nu heldigvis blevet samlet, redigeret og færdiggjort af hans datter Camilla Winther Nissen.

Det har bestemt været arbejdet værd. Der er kommet et rigtig spændende, læseværdigt og interessant værk ud af det. Både fordi hans livsjob har været usædvanligt og spændende, og fordi han havde evne til at se det morsomme ved selv tunge sager, og kunne berette med en varm og humoristisk undertone. At Martin Andersen Nexø besad evnen til at vrikke med ørerne er kun en enkelt lille kuriøs oplysning, som følger med.

Vi hører om barndommen, ungdommen, studiejobs, studenterlivet på Regensen, indkaldelsen til civilforsvaret. Eksamen som cand.jur. i 1941.

Starten på 2. Verdenskrig. Giftermål og ansættelse som politifuldmægtig. 

2. Verdenskrig bød på illegale aktiviteter og nedkastninger af våben fra England.

19. september 1944 lykkedes det forfatteren at skjule sig, da tyskerne hentede dansk politi, hvorefter han forandrede sit ID kort og blev ”forsikringsagent”.

Efter dramatisk legen kispus med besættelsesmagten fik han hustru og søn bragt i sikkerhed, og gik selv ”under jorden”. Nogle ansatte ved politietaten gik i besættelsesmagtens tjeneste, andre i modstandsbevægelsens.

Volmer Nissen blev konstitueret som fuldmægtig hos Stadsadvokaten i København. Fra dette virke hører vi om den ”menneskelige forvaltning” af retspraksis i de vanskelige krigsår. På grund af personalemangel kunne ”småforbrydelser ikke opklares”. Når et drab skulle klassificeres kunne det være problematisk at skelne det fra en stikkerlikvidering.

Vi hører om forviklinger, da stadsadvokaten havde udfærdiget ID-kort til sine ansatte, for kortene havde samme farve som Gestapos Id-kort. Og vi hører om glæden over de allieredes bombning af Shellhuset, indtil man erfarede, at ”Den franske Skole” var røget med.

Beskrivelser af nervepres og kulde, når man var ude for at modtage våbennedkastninger blev kommenteret med: ”Dengang var ferietabletter endnu ikke forbudt”. Patroner, udsmuglet fra våbenarsenalet kunne transporteres i barnevognens magasin til bleer. Panik over en stang plastisk sprængstof, som forsvandt, - det viste sig, at varmemesteren havde troet, det var kit, som han kunne tætne vinduer med.

Efter krigen blev Nissen beskikket til at møde for statsadvokaten i Østre Landsret. Beskrivelse af diverse dommertyper (én faldt bestandig i søvn, - en anden forlangte kortskitser over alle gerningssteder osv.). Der lå en stor mængde ubehandlede sager fra krigsårene. Tendensen til, at straffene blev mildere og mildere, des længere man fik lagt afstand til krigsårene, - nævningenes hævnlyst dampede af. Vi får beskrevet efterkrigstiden med optrævling af sortbørsfortjenester. Ligeledes beskrives forholdet til vore nordiske broderlande i efterkrigstiden.

Et kapitel tildeles Edderkoppesagen, der, som efterforskningen skred frem, blev mere og mere omfattende. Sagen blev ikke lettere af, at der var mange mistænkte inden for politietaten.

Citat: ”Et vellønnet politi ville aldrig under normale forhold være et korrupt politi”.

Udnævnelse til politiadvokat i 1950 gav anledning til en del udlandsrejser i efterkrigstidens Europa. De mange spændende kriminalsager beskrives med Volmer Nissens ord som ”en blandet landhandel. Svindel, underslæb, kunstforfalskning, en elskerindes drabsforsøg på elskerens kone, m.m.” 1968 Leder af narkopolitiet. Ungdomsoprør, euforiserende stoffer. Verden blev mindre. Beskrivelser af forfærdelig følger af indtagelse af stoffer.

I 1975 rejste Nissen til USA for at blive hædret med medalje for sin kamp mod narkotika. Han deltog også i i FNs Narkokommisionsmøder i Geneve og Wien. Beskrivelserne er altid gennemsyret af Nissens evne til at se det morsomme i de deltagende landes ageren på møderne. Hollænderne tog hashimporten roligt, selv om Nissen kunne konstatere, at når Nationalbanken fik pengetransporter ind fra Holland, så reagerede narkohundene på pengesedlerne.

Alt i alt et spændende, fængende og yderst læseværdigt værk, ikke mindst takket være Volmer Nissens lune, humor og forstående menneskesyn. Da han desuden var begavet med en formidabel fortælleevne, kan jeg kun være yders begejstret for udgivelsen.

 ”Erfaren mand er god at gæste!”.

Volmer Nissens optegnelser er fundet, sorteret og nedskrevet af hans datter Camilla Winther Nissen, som påbegyndte med faderes selvbiografi i 2008, efter hans død.  Datteren bidrager med ”Et datterligt Post Scriptum”. Bogen er rigt illustreret med avisudklip, billeder og andet historisk materiale.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Tommy og Tanne
En køn historie
Velfærdssamfundets datter