Menu
Forrige artikel Næste artikel

Michel Foucault – En introduktion

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 570

Af Niklas Olsen

”Der fandtes”, ifølge den franske historiker Emmanuel Le Roy Ladurie, ”to Foucault’er. Demonstrationernes Foucault og Collège-forsamlingens Foucault.” Dette vidnesbyrd om den indflydelsesrige tænker Michel Foucaults dobbelte identitet som henholdsvis politisk aktivist og professor ved Collège de France findes i Roddy Nilssons nye bog Michel Foucault – En introduktion.

Nilssons bog tilhører en bølge af litteratur om og af Foucault, som er udkommet i Danmark i løbet af de sidste 10 år. Blandt andet udkom der i 2008 en stor bog med titlen Foucault af Sverre Raffnsøe, Marius Gudman-Høyer ved forlaget Samfundslitteratur, og i 2008 og 2009 udkom to bind ved Hans Reitzels Forlag med titlerne Sikkerhed, territorium og befolkning og Biopolitikkens fødsel, som gengiver Foucaults forelæsninger fra Collège de France fra sidst i 1970erne. Det er også Hans Reitzels Forlag, som har udgivet Roddy Nilssons bog.

I Michel Foucault – En introduktion behandles både aspekter af Foucaults politiske aktivisme og videnskabelige værk. Fokus er dog på de centrale tekster, temaer og analytiske greb i Foucaults omfangsrige videnskabelige forfatterskab. Udover et forord, en indledning og et baggrundskapitel, der omhandler biografiske aspekter og de intellektuelle miljøer, som Foucault færdedes i, består bogen af i alt fem kapitler. Disse kapitler er delvist kronologisk og delvist tematisk anlagte. Det første omhandler Foucaults arkæologiske arbejde i 1960erne (Galskabens historie, Klinikkens Fødsel, Ordene og Tingene, Vidensarkæologien og Talens forfatning); det andet belyser Foucaults magtanalytiske periode i 1970erne (Genealogi, Overvågning og straf og Seksualitetens Historie); det tredje fokuserer på Foucaults studier af styring og etik fra slutningen af 1970erne og til hans død i 1984 (bl.a. studierne af guvernementalitet og selvteknologiernes historie); det fjerde omhandler Foucaults politiske aktivisme; og det femte og sidste kapitel indeholder en sammenfatning samt en diskussion af det at tænke med og mod Foucault.

Tilsammen giver kapitlerne et godt og solidt overblik over Foucaults komplekse skrifter og deres relationer til et ligeså kompleks liv, som Foucault bl.a. tilbragte ved akademiske institutioner i Sverige, Polen, Tyskland, Tunesien, Frankrig og USA. Bogen anskueliggør desuden på interessant vis, hvorfor så mange forskere fra de kultur- og samfundsvidenskabelige discipliner har fundet det relevant at diskutere og anvende elementer af Foucaults værk i forskellige sammenhænge i de sidste 30 år. Historikernes interesse for Foucault synes at skulle findes i tre forhold. Det første er, at han med sit fokus på sammenhængene mellem tankesystemer, sprog og magt tilbød nye teoretiske og metodiske tilgange til studiet af mennesket, dets samfund og historie, som brød såvel med idéhistorien som med marxismen og de andre socialvidenskabelige tilgange. Det andet er, at hans værker åbnede for studiet af en række nye – eller glemte – tematikker og emner, herunder studiet af de moderne staters videnskaber og institutioner og de tilhørende autoriteter (læger og andre videnskabsmænd) og marginalgrupper (patienter m.fl.). Det tredje er, at Foucault med sin epistemologiske konstruktivisme – og med sin opfattelse af historien som bestående af brud og forandringer snarere end af kontinuitet og progression – var med til at (gen)introducere et perspektiv på viden og den moderne verden, som fik stor klangbund inden for mange akademiske områder fra 1960erne og fremefter.

Michel Foucault – En introduktion kan anbefales, især til studerende, som gerne vil stifte bekendtskab med Foucault, men også til forskere, der søger et systematisk overblik over værket. Dog skal det siges, at bogen mangler drive og et specifikt Anlass til for alvor at blive spændende og engagerende. Samtidig med at Nilsson har blik for selvmodsigelser og uklarheder i Foucaults intellektuelle og politiske aktiviteter, er han for bekendt med og for loyal overfor sin protagonist til for alvor at stille spørgsmålstegn ved de spændingsfyldte sider af demonstrationernes Foucault og Collège-forsamlingens Foucault – og ikke mindst ved sammenhængen mellem de to Foucault’er. De, der vil vide mere om denne rastløse tænker, kan enten finde inspiration i bogens afsluttende biografiske oversigt eller vente på det næste studie af Foucault, som utvivlsomt er på trapperne.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Af hensyn til konsekvenserne
Pas på papiret!
Historiehjulet