Menu
Forrige artikel Næste artikel

Fund & Fortid – Jubilæumsudgave - SDA 25 år 2015

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 424

Af Elly Hvarregaard

Sammenslutningen af danske amatørarkæologer udgiver i anledningen en foreningens 25 års jubilæum bogen Krig og vold i fortiden. Det er der kommet en indbydende bog i stort format ud af, og på de kun 96 sider udfoldes12 spændende og læseværdige artikler af de dygtigste forskere på deres respektive områder. Desuden en informativ Introduktion ved Iben Skibsted Klæsøe og Benny Staal, der også har stået for ideer til og kontakt til forfatterne.

Tidligere udkom Tro og kult i oldtiden, et udvidet temanummer, da foreningen fejrede sit 20 års jubilæum. SDA udgiver medlemsbladet Fund & Fortid (fra 1990). Det hed tidligere SDA Nyt, Arkæologi for alle og Aktuel Arkæologi.

I vedtægterne for SDA lyder det, at et af foreningens formål netop er ”at fremme amatørarkæologers faglige viden og etik” samt ”at fremme og synliggøre det folkelige engagement i dansk arkæologi og interessen for Danmarks fortid”. Det har redaktionen udmøntet i denne publikation.

Emnet Krig og vold i fortiden er valgt, da det – desværre – er et evigtaktuelt emne, men det rummer også nye vinkler, da det nu kan belyses og nuanceres efter de senere års arkæologiske udgravninger og de nye forskningsmetoder, som faget i dag råder over.

Jeg vil i min anmeldelse især fokusere på tre bidrag til artikelsamlingen, som jeg har bidt mærke i: Dels Xenia Pauli Jensens artikel Krig og krigskult – Jernalderens våbenofre, Frans-Arne H. Stylegars Jomsborg og jomsvikinger – mellem arkæologi og historie og endelig Vivian Ettrups Krig, kamp og korstog i tidlig middelalder.

Xenia Pauli Jensen er ph.d. og tilknyttet Moesgaard Museum. I den spændende artikel Krig og krigskult – jernalderens våbenofre beretter hun om de såkaldte våbenofferdepotfund – bl.a. fra Hjortespring Mose på Als fra ca. år 350 f. Kr., Vimose fra 2. og 3. århundrede og fra Illerup Ådal fra 3. århundrede.

Jernalderens eneste kilde til krig og ufred er våbenfundene, ofte i moser, hvor de ofte er velbevarede. Men Xenia Pauli Jensen understreger, at det er en fragmenteret kilde til jernalderens krig. Var der mindre stridigheder? Større slag? Det kan der kun gættes om, men fundene kan vise vej til tolkninger.

Forskellene mellem karaktererne af de to typer ofringer ridses op, især betones, at Illerup Ådal-fundene viser de første professionelle hære i Sydskandinavien. Jensen diskuterer også den romerske indflydelse, og hun påviser bl.a., at fundene i Illerup både viser germansk og romersk indflydelse med eksempel i et pragtsværd, hvor klinge og elfenben er af romersk oprindelse, mens det smukke greb af guld og sølv er germansk.

Artiklen har fint billedmateriale, bl.a. om de romerske soldaters ”raslebælter”og om våbentyper i jernalderen.

I Jomsborg og jomsvikinger – mellem arkæologi og historie diskuterer arkæolog og direktør ved Varager Museum Frans-Arne H. Stylegar, Norge, indgående skriftlige kilder til vikingetidens historie:  sagaerne, Adam af Bremens Krønike, Ælnoths Krønike og Saxos Danmarkshistorie, som han sammenholder med arkæologiske udgravninger i Nordtyskland og Danmark. Vi er nu med vikingetiden i historisk tid, hvor der både er skriftlige kilder og fund for forskerne at støtte deres tolkninger til. Den førende forsker i vikingetiden herhjemme, Else Roesdahl, understreger i Vikingernes verden fra 2008, at der ingen skriftlige kilder er til de fire vikingeborge, der var kendskab til på dette tidspunkt.

Men den norske historiker argumenterer nu for, at Jomsborg, som kendes fra sagaerne, var  - Aggersborg! Aggersborg er den største af de nu fem kendte ringborge, og dens strategiske placering ved Limfjorden er indiskutabel: borgen er både beskyttet og let tilgængelig med skib. Den ligger, hvor de gamle hærveje krydses, og umiddelbart nord for den findes resterne af sløjkanalen, en passage op til Jammerbugten.

Der er stadig stor diskussion om Aggersborgs og de øvrige ringborges funktion: var det magtcentre til kontrol af handel og interne stridigheder, var det kaserner i forbindelse med Sven Tveskægs og Harald Blåtands plyndringstogter fx til England – eller var de bygget som forsvar mod millitær trussel fra det tyske kejserrige? Nyere teorier har også diskuteret, om der evt. kan være tale om klosterlignede anlæg? Stylegars argument lyder nu, at Aggersborg var vikingernes forsvundne borg, Jomsborg, som forskerne ellers har henlagt til det nordlige Tyskland.

Har han ret? Læs selv og prøv om argumenterne holder. Artiklen er spændende og giver et nyt syn på Aggersborgs - og især Vendsyssels - rolle i vikingetiden. Stylegar påpeger, at Limfjorden var åben for gennemsejling både mod øst og vest i datiden, og at Aggersborg kunne rumme ca. 5000 krigere. Tæt på Norge var det også, lyder et af hans argumenter.

I Krig, kamp og korstog i tidlig middelalder fortæller museumsinspektør ved Nationalmuseet og seniorforsker Vivian Ettrup levende om udviklingen fra fodfolkskrig over rytterhære, frem mod tiden i 1100-tallets slutning, hvor slag på åben krigsmark afløses af belejringstilstande af borge.

Med kristendommens indførelse sker der mange samfundsmæssige forandringer, bl.a. nyorganiseres krigsvæsenet. Kongen har sin hird og kan indkalde til leding og samle mænd og flåde, der kunne drage ud. Fx. ud mod venderne, der boede på Rügen og langs Østersøens kyster. Men nye våben og kampteknikker udvikles i Europa – og inspirerer også danske riddere – og deres konger. Bl.a. i kampen om Jerusalem, som muslimerne havde overtaget.

Vivian Ettrups artikel bygger bl.a. på Saxo og er fint illustreret med fotos af kalkmalerier, stenfriser og arkæologiske fund - fx økserne fra Grathe Hede.

De øvrige bidragydere til artikelsamlingen er: Seniorforsker Søren H. Andersen om jæger-fisker-stenalderen, dr.phil. og professor Niels H. Andersen om især Sarup-anlæggene i Kult og krig i Bondestenalderen, mag,art. og museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark Jonas Christensen om Timmesøbjerg, den skjulte borg, arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg beretter om Tollense i Mecklenburg og om England i vikingernes vold, museumsinspektør og udgravningsleder Ejvind Hertz og professor ph.d.  Moesgaard Museum Mads Kähler Holst om De kasserede døde i mosen, mag. art i forhistorisk arkæologi og speciallæge Anette Fröhlich om Krigskirurgi i dansk jernalder, lektor Henriette Lyngstrøm om Gådefulde baner med tusindvis af huller i (fra Lejre) og endelig arkæolog og museumsinspektør ved Museum Sønderjylland Frauke Witte, der skriver om Danevirke-udgravningerne.

Bogen er udgivet med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Samlet set en fin udgivelse, der inviterer læseren med på en rejse tilbage i fortiden – en både grusom og grum fortid, hvor nye fund, udgravninger og forskningsmetoder hele tiden nuancerer billederne af krig og vold i fortiden.

Fund & Fortids jubilæumsudgave Krig og vold i fortiden henvender sig både til fagfolk og amatør-arkæologisk interesserede. - Den kan fint danne afsæt til museumsbesøg, til ekskursioner ud i landskabet til de beskrevne lokaliteter, fx Aggersborg, og give inspiration til nye detektorture eller til amatørarkæologens jagt efter nye fund.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Danmarks runesten. En fortælling.
Livstegn
Antikkens 7 Vidundere