Menu
Forrige artikel Næste artikel

Grundtvigianisme i det 20. århundrede

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 61

Af Kirsten Sandholt, sognepræst, Trinitatis kirke, København K.

Hvad vil det sige at være grundtvigsk i dag? – Spørgsmålet er kommet på dagsorden igen sådan som det har været med jævne mellemrum helt tilbage fra Grundtvigs levetid. I august i år blev spørgsmålet atter stillet i en stor dobbeltartikel i Dansk Kirketidende, det vigtigste organ for grundtvigsk livssyn og debat. Og svaret? Ja, det er hverken så klart eller enkelt som tidsånden fordrer i dag, hvor der kan opstilles simple kanons for snart sagt hvad som helst. Det grundtvigske er noget historisk, som sidder i os, ikke bare i hovedet, men i hele vores adfærd ned til mindste detalje, f.eks. den måde vi giver et håndtryk på. Det er derfor ikke mærkeligt, at det er svært at få hold på, hvad det vil sige at være grundtvigsk. Ikke nok med at Grundtvig selv gennem et langt liv repræsenterede modsætningsfyldte synspunkter, hans virkningshistorie gør det kun endnu vanskeligere at overskue, hvad det vil sige at være grundtvigsk.

Bogen, Grundtvigianisme i det 20. århundrede, er en god hjælp, hvis man gerne vil have sat tingene lidt på plads, for bogen handler ikke om Grundtvig, men om Grundtvigtolkninger og om Grundtvigs rolle som symbol og sindbillede i det tyvende århundrede. Bogen består af 12 kapitler. Først er der en introduktion til Grundtvigianismen, og så følger de næste kapitler, som berører så forskellige emner som højskoler, andelsmejerier, arbejderbevægelsen, Marx, Mao, Kløvedal, nazismen, Kaj Munk, Dansk Samling, Hall Koch, velfærdsstaten, EU, Tidehverv, Søren Krarup og meget andet. Det sidste kapitel bærer overskriften: Grundtvigianismen som erindringspolitisk slagmark. Alt dette indikerer, hvor bredt Grundtvig har været brugt som symbol, og det er derfor meget velgørende med historisk analyse af de faktiske forhold. Der går nemlig ikke lang tid før end der går myte i tingene, det ved enhver, der som undertegnede var ung i halvfjerdserne. Meget af det, vi i dag tror foregik i 1968, det foregik faktisk i begyndelsen eller i midten af 1970erne, men 68 er et symbol, nøjagtig som Grundtvig er det, og derfor forskydes erindringen. Jes Fabricius Møller skriver selv side 150: Erindringspolitik foregår enten ved at velkendte fikspunkter omtolkes, eller at fokus forskydes fra et til et andet fikspunkt. I denne forstand er ”Grundtvig” ikke blot et fortegnet billede – en forskydning – af N. F. S. Grundtvig men også betegnelsen for en hel erindringspolitisk slagmark.

Bogen, Grundtvigianisme i det 20. århundrede, er blevet til på initiativ af Kirkeligt Samfund, Grundtvig Akademiet og Institut for forskning i folkelig idræt og oplysning. Forfatteren, der her i 2005 er blevet adjunkt i historie på Københavns Universitet, har selv sine rødder i det grundtvigske, men som historiker er han ikke ude i et ”missionerende” ærinde. Sidst i bogen siger han: Det nytter ikke at banke på Grundtvigs dør anno 1832 eller 1866 og spørge om, hvad vi skal stille op i 2005…Den grundtvigske tradition findes, og for dem der er vokset op i den, repræsenterer den store kvaliteter. Der findes inden for kirke, skole og politik grundtvigske elementer, som mange finder fornuftige og nyttige. Der er jo heldigvis ikke noget krav om, at man skal købe hele pakken, blot fordi man finder nogle af Grundtvigs tanker ansporende og interessante.

Det har været en fornøjelse at læse Jes Fabricius Møllers bog, og jeg tror, at det ikke mindst i vor tid er vigtigt at have styr på historien. Undertegnede er selv vokset op i et miljø stærkt præget af det grundtvigske; i mit smykkeskrin ligger min mormors grundtvigske sølvpil, og generationerne før mig har alle været på Askov, Rødding eller Vallekilde, så jeg burde kende historien. Det var velgørende at få korrigeret sit billede af grundtvigianismen, og for mennesker med en anden baggrund end min tror jeg det vil være lige så velgørende at læse bogen, for der vil til stadighed være brug for fikspunkter i kampen om værdierne. Det har Søren Krarup og Dansk Folkeparti om nogen forstået, og spørgsmålet er så, om Dansk Folkeparti skal have lov at tage patent på ”den gamle”? Måske er det ikke helt ligegyldigt, hvad det vil sige at være Grundtvigsk i dag. Jes Fabricius Møllers bog viser, hvad der har været på spil i det 20. århundrede, det er godt at vide. Det styrker bevidstheden om, hvad der kan komme på spil i det 21. århundrede. En god og velskrevet bog om et emne, der er vanskeligt at få hold på.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Runde Kirke, Taarn og Sogn
Løgum – kloster, slot og by
Vækkelseskristendom og dansk kirkeliv - Studier i Indre Missions historie ca. 1930 – 1960