Menu
Forrige artikel

Dansk Sølv i fortid og nutid

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 919

 

Af Anne Cathrine Wolsgaard Iversen. Mag.art. Museumsinspektør ved Designmuseum Danmark

Pragtværk om en stor dansk sølvsamling fra 1500-tallet til i dag, som i et levende og læseværdigt sprog kan give kendere som nybegyndere detaljeret viden om korpussølvet og dets brug.

Det er ikke ofte, der udkommer en bog om dansk sølv, og alene derfor må enhver sølvelsker klappe lykkeligt i sine hænder over denne publikation. At den tillige er et pragtværk med meget vellykkede fotografier - sølv er vanskeligt at fotografere – detaljerede oplysninger om mål, vægt, stempler, proveniens etc. for de enkelte sølvgenstande, samt fem velskrevne artikler, hvor korpussølvets udformning, udbredelse og anvendelse fra renæssancen til i dag diskuteres, gør kun glæden større.

De to bind er opbygget på samme vis, som en kombination af et katalog over samlingen, på knap 400 numre, samt ledsagende artikler: Først præsenteres et antal genstande med tilhørende detaljeret information, hvorefter der følger en artikel, som relaterer sig til genstandene og perioden. Skribenterne trækker i artiklerne specifikke objekter fra samlingen frem og indsætter dem i en historisk, kulturhistorisk og/eller kunsthistorisk kontekst.

Det er væsentligt at fremhæve, at samlingen, og derved bogen, ikke rummer alle typer sølvgenstande fra renæssancen og frem men er baseret på samlerens interesser og præferencer, som det fremgår af forordet. Fremfor en historisk og stilhistorisk museumssamling er her tale om et ”creme de la creme” indsamlingsprincip, hvor sølvgenstandenes høje håndværksmæssige kvalitet, i teknisk udførelse som i form og dekoration, har været pejlemærket. At vise, at mange håndgjorte danske sølvvarer fint kan måle sig med samtidige, måske mere berømte eller skattede europæiske samme, er en anden prisværdig bevæggrund for udgivelsen.

I ”Sølv og grafik 1550-1800” undersøger seniorforsker Ulla Houkjær hvilken rolle grafiske tryk spillede som inspirationskilde for arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere gennem godt 200 år. Med opfindelsen af trykpressen kunne grafiske blade, herunder ornamentstik, som eksempelvis gengav motiver fra naturen, malerier eller brugskunst, trykkes billigt og let distribueres i Europa. I løbet af 1700-tallet publiceredes hele serier med motivforslag, som kunne kopieres, ombearbejdes eller blot tjene som inspiration. Ornamentstikkene fik således indflydelse på udbredelsen af forskellige stilarter og motiver inden for nær sagt alle typer kunsthåndværk, også sølvsmederiet. At finde det eksakte forlæg for et stykke korpussølvs form og dekoration er selvsagt vanskeligt: Udover ornamentstikkene har sølvsmedene naturligvis ladet sig inspirere af fysiske genstande, enten nogle de havde set, når de var ”på valsen”, nogle de selv havde erhvervet, eller nogle bestilleren medbragte til smedjen og bad dem om at kopiere. Dertil kommer den kunstneriske frihed, hvorfor dansk sølv også får dets særkende: Udformning og dekoration er ofte forenklet i forhold til de mere ornamenterede og overdådige eksempelvis franske forbilleder, uden at der er gjort køb på hverken kvalitet, teknik eller harmoni i det færdige arbejde. Den dybdegående artikel giver bl.a. et meget fint historisk overblik over ornamentstikkets bidrag til stilhistorien, om end det ikke helt lykkes at finde de præcise forlæg for det udvalg af genstande fra sølvsamlingen, som er trukket frem til nøjere granskning. En del stik er selvsagt gået tabt, er blevet forenklet eller ”tilpasset dansk smag”, og endelig er der den enkelte sølvsmeds førnævnte kunstneriske frihed.

Illustration fra bogen med dansk sølv 1730-1746.

Seniorforsker Annette Hoff har bidraget med to artikler: I den første ””Te, kaffe og chokolade – nye drikke, nye vaner og nyt udstyr” tager hun udgangspunkt i historiske boopgørelser fra det sene 1600-tal og frem. I boopgørelserne blev hver eneste genstand, stor som lille, kostbar eller ej, registreret, hvilket giver et enestående indblik i, hvordan danske hjem var indrettet og udstyret, og hvordan de udviklede sig hen imod en mere forfinet boligkultur, bl.a. med det hvide porcelæn, som efter etableringen af Meissens fabrik i begyndelsen af 1700-tallet ikke længere skulle importeres fra Kina og følgelig blev udbredt i hele Europa. Artiklen er baseret på Hoffs tre bøger om de tre drikke, og er en kulturhistorisk fortælling om, hvornår drikkene kom til Danmark, hvem der først drak dem, i hvilket omfang, og hvad de blev drukket af. Det bedre borgerskab, adelen, kongen og hoffet fik naturligvis gennem tiden erstattet kander og kopper i porcelæn med ditto i sølv, eller med sølvbesætning, alt efter pengepung og efterhånden som det også blev tilladt andre end kongen at besidde sølvgenstande. Der er fine historier om, hvornår teskeen blev opfundet, og at den hedder således, fordi teen kom først af de tre drikke – ellers havde den måske heddet en kaffeske (en senere opfindelse) eller om en ”spølkum” som oprindelig var en skål i porcelæn eller sølv til tesjatter eller afdryp fra den nyopfundne temaskine. Hoff skriver let og flydende, og man kan undervejs dykke ned i de mange skønne eksempler i katalogdelen på sølvservice til te, kaffe og kakaodrikning.

Hoffs andet bidrag er en fortælling om, hvordan sølvtøjet antageligvis er blevet anvendt en vilkårlig vinterdag i etatsrådinde de Lichtenbergs liv. Om end selve den poetiske beretning er opdigtet, er den baseret på kildemateriale bl.a. optegnelser over den mængde sølvtøj, familien ejede, og hvad man ved, det blev anvendt til. Man får et fint indblik i de daglige ritualer fra husets frue ringer på sølvklokken efter pigen, vasker sig i et sølvfad med tilhørende sølvvandkande, spejler sig i et sølvspejl, spiser og drikker af sølvservice etc. Familien ejede 362 stykker sølv som tilsammen vejede 77 kg - anslået til en værdi på 2,5-3 mio.kr i dag. Alene de faktuelle tal er en fortælling om sølvets deroute gennem tiden: Fra at være et must i ethvert ”ordentligt hjem” til i dag at være erstattet af masseproducerede produkter i stål.

Illustration fra bogen: Rosenborgs terrin fra Carl af Hessen-servicet

I ”Spredt for alle vinde” har Jørgen Hein, Fhv. museumsinspektør, Kongernes Samling, med en detektivs omhyggelighed forsøgt at opspore et kongeligt sølvservice, der blev givet som bryllupsgave af Christian VII til lillesøsteren prinsesse Louise i 1766. Det vides, at servicet ”tillod taffelopdækning til 36 personer” men i dag kendes kun til to lågterriner i museumseje, samt 10 fade som befinder sig i denne private sølvsamling. Hein beretter veloplagt om servicets funktioner og om, hvordan selve udformningen af bl.a. serveringsfade afhang af måden, der serveredes på: Om det var ”a la russe” eller ”a la francaise”. Han bemærker også, at omend terrinerne er smukke og veludførte er de udtryk for en hierarkisk rangordning: De ejer ikke helt den skulpturelle harmoni og overdådige udsmykning som kongens sølvservice – det var jo til en prinsesse og ikke til regenten selv!

Endelig gennemgår Peder Gammeltoft i artiklen ”Sølvstempler” hvorfor og hvornår man stempler sølvet, og hvad de forskellige stempler – mestermærket, bymærket, lødighedsstemplet, månedsmærket etc.- betyder, i en informationstæt og fint illustreret gennemgang og historisk oversigt.

Alle artikler er oversat til engelsk.

Katalogdelen med udvalgt, moderne sølv er ikke ledsaget af en artikel, men det er en fryd at se, at samlingen fortsat udvides og at der, udover mestre som Karl Gustav Hansen, Henning Koppel og Søren Georg Jensen, også indsamles korpus af nulevende mestre som Leon Kastbjerg Nielsen, Carsten From Andersen og Manuel Sjødahl Andersen. Men kan kun håbe, at dette pragtværk finder læsere både blandt etablerede sølvafficinados og nytilkomne. Dansk sølv, ældre som nyt, er i dén grad værd at samle på. 

[Historie-online.dk, den 9. juni 2020]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Drømmebilleder
Abildgaard som arkitekt
Debat om "Byens hjerte"