Den tidlige kristne billedverden
Af Birgitte Arffmann. Tidligere sognepræst i Vejle
Sandra Kastfelts værk ”Den tidlige kristne billedverden” udkom den 20. marts 2020, det vil sige kort efter, at statsministeren havde lukket hele landet ned på grund af corona-krisen.
Det kan varmt anbefales, at man benytter sig af den uventede fritid i kølvandet på corona-krisen til at fordybe sig i denne dejlige bog, for den kræver en opmærksom læser, der giver sig god tid. Bogen vil også egne sig som sommerferielæsning. Den bør nemlig nydes på samme måde, som man nyder en æske med fyldte chokolader, langsomt og en ad gangen. På samme måde vil jeg anbefale læseren at forholde sig til hvert eneste kapitel i denne bog.
Bogen er velskrevet og rigt illustreret. Emnet kan måske umiddelbart forekomme smalt; men sådan forholder det sig ikke. Det er en spændende verden, der åbner sig for læseren. For nogle vil det være en ny verden, for andre vil det være en verden, man nok kender i forvejen, men nu får et nyt indblik i gennem de mange fine kunstværker, der blev fremstillet i de første århundreder efter Kristi fødsel. Sandra Kastfelt er både teolog og kunsthistoriker, og det mærker man. De udvalgte kunstværker sættes alle ind i en større sammenhæng, historisk, teologisk og kunsthistorisk. Vi bliver som læsere klogere på både dagligdagen for det almindelige menneske og for de meget velhavende. Vi mindes også om magthavernes indflydelse på tilblivelsen af tidlig kristen kunst og om de mange spændende teologiske diskussioner, der kom til at præge eftertiden og som kom til at afsætte tydelige aftryk i både den romersk-katolske og den græsk-ortodokse teologiske tænkning.
Sandra Kastfelt fører sin læser igennem en verden af imponerende kunstværker, lige fra den beskedne olielampe med motiver, der kan tolkes som vidnesbyrd om meget tidlig kristen kunst til de berømte mosaikker i Ravenna og døren i Santa Sabina kirken i Rom, fem meter høj og udskåret i cyprestræ. Det vil sige fra de meget små og beskedne vidnesbyrd om den kristne menigheds eksistens under livsfarlige forhold og til tiden efter, at Konstantin den Store som den første kristne romerske kejser legaliserede kristendommen, hvorefter kunstnerne kunne udfolde sig frit og skabe kostbare værker i fuld offentlighed. I begge perioder blev der udført beundringsværdige værker, og det mest utrolige er næsten, at så mange er bevarede for eftertiden.
Som læser vil man næsten uundgåeligt få lyst til at rejse rundt og se de omtalte kunstværker i Rom, Pompei, Ravenna og på Sicilien. Man får også lyst til at rejse til England, Grækenland, Syrien og mange andre spændende steder. Lige nu må man styre sin rejselyst og bruge læsningen til at forberede sig på at rejse ud igen, når forholdene tillader det. Indtil det sker, må man unde sig selv at fordybe sig i et værk, der åbner et vindue til en ganske forunderlig verden.
(Historie-online.dk, den 14. april 2020]
