Sommerlandets arkitektur
Menu
Forrige artikel

Sommerlandets arkitektur

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 400

 

Af Ida Munk

Bogen er rigt illustreret med smukke fotos af huse og landskaber samt arkitekt- og detailtegninger af et stort udvalg af de omtalte huse og planer over planlagte og gennemførte bebyggelser i sommerlandet. Bogens forside er prydet af en tegning af et urealiseret projekt af Arne Jacobsen fra 1933, et meget højt udsigtstårn tænkt opført ved Charlottenlund Fort.

Bogen er udgivet i forbindelse med udstillingen af samme navn på Sophienholm d. 16. juni til 2. September 2018, hvorefter den flytter til Faaborg Museum i november 2018 og til KunstCentret Silkeborg i maj 2019. Udstillingen er kurateret af ph.d., mag. art. lektor ved Kbh. Universitet Nan Dahlkild, som udover redaktionen af bogen også har skrevet indledningen samt tre artikler, heraf en i samarbejde med arkitekt Jørgen Hegner Christiansen. Der er i alt seks forfattere, Margrethe Floryan museumsinspektør på Thorvaldsens Museum og post doc, arkitekt Peter Thule Kristensen, professor på Kunstakademiets Arkitektskole i København, mag.art i kunsthistorie Vibeke Andersen Møller, museumsinspektør på Nationalmuseet samt arkitekt og forfatter Flemming Skude, selvstændig arkitekt.

Bogens otte kapitler behandler forskellige temaer og perspektiver på fritidslivet og dets fysiske rammer, hvor en interessant, længere indledning indeholder et historisk rids og resumerer bogen. Kapitlernes forskellige temaer relaterer sig til  befolkningens sociale forhold, økonomiske muligheder og behov i de forskellige perioder, der behandles.

Margrethe Floryan skriver således om Sophienholm og det aristokratiske og velhavende borgerlige landliggerliv omkring år 1800. Peter Thule Kristensens kapitel ”Borgerskabets pastorale” behandler det nu lukkede Klampenborg Badeanstalt eller Cottageparken indviet i 1845. Kapitlet åbner øjnene for historien om denne omfattende bebyggelse, hvoraf der kun eksisterer ganske få bygninger i dag – bl.a. den fine restaurant Den Gule Cottage. Artiklen stammer fra forfatterens disputats om Gottlieb Bindesbøll. Her lægges omfattende viden for dagen; og tegninger samt fotografier giver god forståelse for interessante sammenhænge.

Kapitlet ’Fra drømmen for de få til drømmen for de mange’ skrevet af redaktøren viser denne udvikling fra slut 1800-årene, hvor sommervillaen var for de få til omkring 1. Verdenskrig, hvor flere fik mulighed for at skaffe sig et sommerhus. Forskellige konkurrencer i bl.a. Politiken om de bedste feriehuse – i overensstemmelse med ”Tidens demokratiske tendens” ( s. 105). Der var dog forskel på folks formåen og konkurrencerne havde derfor flere klasser af huse, således at man stadig udviklede kostbare projekter inspireret af udlandet. Når flere nu havde mulighed for at flytte på landet, skyldtes det også udover forbedret økonomi, at jernbaner og cykler muliggjorde et landliggerliv, hvor faderen kunne passe sit arbejde i byen og pendle til sommerhuset.

Kapitlet ”Fritiden er frihedens forudsætning” også skrevet af Nan Dahlkild har undertitlen ”Sociale feriebevægelser, friluftsliv og strandparker” giver en del af de socioøkonomiske forudsætninger for ferie og ture til land- og strandhuse: otte timers arbejdsuge i 1919 ( søndagsfri i 1891) samt ferieloven i 1938, der gav to ugers ferie til arbejderne. Beskrivelsen her af de nye muligheder for at dyrke kolonihaver, de sociale feriebevægelser og organiseringen af nye friluftsbevægelser giver perspektivet på de ferieformer, som vi kender i dag og som for f.eks. kolonihavernes vedkommende har fået ny aktualitet og efterspørgsel. Ligesom det organiserede vandrerliv fra 1920’- og 30’erne, som i dag med overnatning i shelters har fået nye tilhængere om end på andre betingelser. Også campinglivets vækst i 1950erne med campingvognes og teltenes arkitektur bliver vendt med tegninger og fotos. Folke-Feries første ferieby (1939) i Fourfeld ved Esbjerg og feriebyerne i Rødhus Klit, Marielyst, Gilleleje m.fl. gennemgås. Arkitekternes intentioner og visioner for feriebyerne og deres små huse vises i konkret form. Bellevue ved Klampenborg nord for København tegnet af Arne Jacobsen gennemgås med henblik på at vise, hvorledes funktionalismens fritidsdesign kunne se ud og virke, og hvorledes dette stod i modsætning til tidligere tiders ’ferie i naturen’. Man var begyndt at opponere mod det planløse, individuelle, mangfoldige byggeri, hvor æstetikken kunne diskuteres og blev det: Man kaldte på planlægning til gavn for naturområderne og samfundets tarv. Også de nyere strandparker bliver her sat i perspektiv.

Flere af de efterfølgende kapitler kommer med deres temaer ind på de samme grundbetingelser for, at ferieliv og -bebyggelser opstod i den målestok og der er således overlap/ gentagelse for den, der læser bogen i et stræk.

Vibeke Andersson Møllers artikel ”Tvangsfrihed og Transparens” med undertitlen ”Modernismens sommerhuse” gennemgår en række arkitekters bud på sommerhuse – de fleste bygget for de få på bestilling. Der fremdrages og vises spændende bygninger og skiftet i materialebrug, som f.eks. igen inddrager Arne Jacobsen. Her inddrages også elementet, at der skulle være ferie for husmoderen – som nu sjældnere havde hushjælp heller ikke i ferieboligen: dette skete ved at bruge teknologi som elkomfur, køleskab, rindende vand og endda et rigtigt wc i huset. Men også forholdet til lysindfaldet, størrelsen af vinduer og evt. skydedøre giver en transparens, som går igen i såvel sommer- som helårshuse. Teknologiske muligheder som termoruder gjorde en forskel ude og inde, ligesom isoleringen af husene betød en øget anvendelse af sommerhusene henover året.

Bogens to sidste kapitler handler om de forskelle, der måtte være mellem typehuse og det ekstraordinære hus. Kapitlet ”Sommerlandets Typehuse” med undertitlen ”Fra prototyper til katalogvarer” er skrevet af Nan Dahlkild og Jørgen Hegner Christiansen, mens Flemming Skude har skrevet ”Det Ekstra-ordinære” med undertitlen ” Sommerlandets arkitektur omkring årtusindeskiftet”. Flemming Skude har selv tegnet en del af de spændende huse, han præsenterer, hvilket nok ikke gør ham upartisk, men kapitlet viser mange overraskende løsninger på bygning af et sommerhus og de huse, der er bygget til oplevelser netop i fritiden som f.eks. museerne på Vestkysten, Tirpitz og Vadehavscentret ved Mandø. Her kobles arkitekturoplevelsen med vigtigheden af den subjektive sansning af bygningernes fysiske fremtræden, hvilket er en spændende behandling af arkitekturoplevelsen hos den enkelte.

Bogen giver med sine temaer forskellige perspektiver på sommerlandets arkitektur fra 1800-tallet til i dag – historisk, teknisk, fagligt – mulighed for at få et alsidigt overblik, men også et godt indblik i detaljer, som er overraskende og interessante. Det gør bogen sjov og interessant – også som ’bladre-bog’.

Historie-online.dk, den 1. august 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Toldbygninger på Bornholm
Eremitageslottet
Bedre byggeskik - Bevægelse og bygninger