Menu
Forrige artikel

Århus Stifts Årbøger 2014

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 383

Af Per Ole Schovsbo

Århus Stift er biskoppens embedsområde og svarer stort set til det tidligere Århus Amt, der blev nedlagt ved kommunalreformen 2007. Man kunne derfor tro, at Århus Stifts Årbøger var udgivet af den kirkelige myndighed. Men så enkelt er det ikke.  Stiftsårbøgerne udgives af Historisk Samfund for Århus Stift (grundlagt 1907) og biskoppens årbog er: Årbogen Århus Stift. De historiske årbøgers ældre årgange er ved at blive digitaliseret, så artiklerne bliver lettere tilgængelige for nye læsere. 

Århus Stifts Årbøger 2014 er redigeret og forfattet af akademikere, og resultatet er en samling spændende artikler i en lidt kedelig layout. De sidste sider anvendes til foreningsmeddelelser og præsentation af årbogens forfattere. 

Lars Nicolajsen indleder med en artikel om Jaka, en kødkonservesfabrik i Brabrand ved Århus, der blev grundlagt i 1954, fusionerede med Tulip i 1990 og lukkede 2007. Jaka er en forkortelse af Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.a., og den opfattedes som en modernisering af andelsslagteriernes opskæringsfabrik DANA i Nykøbing Falster, der lukkede, da Jaka blev taget i brug i den anden ende af landet.  Fabrikkens historie fortælles på grundlag af arkivstudier og interviews med tidligere ansatte, og Lars Nicolajsen er i stand til at følge læseren til dørs uden for mange svinkeærinder. 

Anna Wowk Vestergaard skriver om kvindernes vej til landspolitik i anledning af 100-året for grundloven i 1915, hvor kinderne fik stemme- og opstillingsret. Udviklingen skete trinvis. 1888 kunne kvinderne vælges til at varetage kommunale tilsyn med plejebørn, 1903 til menighedsråd, 1908 til sogneråd og endelig 1915 til rigsdagens to kamre. Som den eneste jyske sognekommune valgte Odder kvinder ind i sognerådet helt fra valget i 1909 indtil 1950. Og det er den historie, artiklen fortæller detaljeret med mange citater fra tidens lokale dagblade. Det var ikke helt uventet, at Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling, valgmenigheden og højskolen i Odder aktivt støttede de tidlige kvindelige politikere, der for de borgerlige partiers vedkommende var drevet af kønspolitiske motiver, mens de socialdemokratiske var drevet af social indignation.

Stine Dalsgaard Jensen skiver den første samlede beretning om Aarhus Borgerlige Skydeselskabs historie. Det blev stiftet 1834 af 23 fremtrædende mænd i byen og havde, ligesom tilsvarende i andre købstæder, rødder både i de middelalderlige købmandsgilder og i selskaber fra Napoleons- og Englandskrigenes tid, hvor man øvede borgernes skydefærdighed. I Århus havde borgerskabet og officerer fra de militære garnisoner haft sociale og festlige klubber tilbage i 1700-tallet og skydeselskabet blev derfor en udvidelse af klublivet, hvor man arrangerede bl.a. skiveskydninger og fugleskydninger, efterfulgt af fællesspisning, taler, sange og i visse tilfælde baller. Og det gør man stadig, selvom traditionerne nok fylder ganske meget og måske vender det oprindelige formål lidt på hovedet. Artiklen er meget detaljeret og burde have været et jubilæumstryk til selskabets medlemmer.

Afdøde politikommissær P.N. Pedersens (1880- ) velskrevne og åbenhjertige erindringer er redigeret og fremlagt i årbogen i to afsnit. Afsnittet der dækker årene 1918-1940, bringes i nærværende årbog, mens årene 1940-50 bringes i den følgende. Pedersen blev i 1911 ansat ved statspolitiet, forgænger for det senere kriminalpoliti og bistod det kommunale ordenspoliti med kriminal- og fremmedsager. 1918 overflyttedes han fra Lolland til Horsens og 1922 til Århus, hvor han 1938 blev leder af kriminalpolitiet. 

Lene Mollerup fortæller om Øm Kloster Museum, der 2014 fejrede 90 år jubilæum. Historisk Samfund for Århus Stift åbnede sommeren 1924 den museumsbygning, som Nationalmuseets arkitekt og arkæolog C M Schmidt havde tegnet og ladet opføre på det areal, som Samfundet havde frikøbt af landsbyen Emborg. Man genbrugte de bedste (løse) munkesten fra klosteret og indkøbte ældre tømmer og bindingsværk samt tagsten fra lokalområdet. To år senere anlagdes en klosterhave, i 1938 blev udstillingshuset udvidet, og museet og klosterruinen blev 2007 fusioneret med Skanderborg Museum. Klosterruinen er formentlig én af Danmarks mest undersøgte. De ældre udgravninger påbegyndtes af Nationalmuseet i 1896, hvor ruinen blev lokaliseret. 1910-41 afdækkedes klosterets grave og bygninger og 1975-78, 1981 og 1986 blev midterpartiet afdækket af Århus Universitet, mens hospitalet og kanalsystemerne blev undersøgt frem i 2006. Så der må være en del at formidle på stedet, selvom anmelderen ikke fandt den sagnomspundne kirkeklokke i Mossø i 1976 på grund af vandets dårlige sigtbarhed.

Anders Buch-Jepsen skriver om den tyske besættelse af Østjylland i 1864, der varede 9-10 måneder – som den blev oplevet og huset af lokalbefolkningen. Kildematerialet er ret broget og resultatet er en rekonstrueret ’dagbog’ over krigsbegivenheder i en række østjyske byer som militær besættelse, beslaglæggelse, indkvartering af tropper, gidseltagning af ledende embedsmænd, mm., der tilsyneladende var præget af ret stor vilkårlighed og mangel på koordination. Hvis artiklen havde bragt en analyse af de militære troppebevægelser, ville de forskellige begivenheder ikke fremtræde så kaotiske og lapidariske.

Kenn Tarbensen runder årbogen af med at anmelde udvalgt litteratur om Østjylland 2013-14. Det er fornøjelig og spændende læsning om bla. Rathlousdal, Boller og Kalø godser, bladtegneren Rasmus Høyer, den mærkelige Søren Knudsen i Glud og de østjyske dyrlæger i 100 år og meget mere. En virkelig blandet landhandel med mange pointer.

...

Siden er oprettet 25-01-2015

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Lokalhistorie - Fortid, nutid og fremtid
Mogens Høirup
Rasmus Stæhrs Dagbog