Menu
Forrige artikel

Lokal-, regional- og rigshistorie gennem 100 år

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 6404

Af cand.phil. seniorkonsulent Carsten Egø Nielsen

De historiske samfund i de gamle amter fra før kommunalreformen i 1970 fejrer i disse år 100-års jubilæer. Nogle har allerede gjort det – Ribe Amt som det første i 2002 – og andre er på vej, fx fejrer samfundet i det tidligere Sorø Amt de 100 år i oktober 2011.

Turen kom i 2008 også til Historisk Samfund for Als og Sundeved – ikke at forveksle med Historisk Samfund for Sønderjylland, der først kan fejre de 100 år i 2022.

Inge Adriansen og Peter Dragsbo, henholdsvis souschef/museumsinspektør og overinspektør på museet på Sønderborg Slot, har skrevet jubilæumsskriftet, ikke bare dækkende Historisk Samfund for Als og Sundeved, men også museet på Sønderborg Slot. Og i de første afsnit får vi den logiske forklaring på, at udgivelsen dækker såvel samfundet som museet. Som bekendt var Sønderjylland indtil genforeningen i 1920 en del af Tyskland, hvilket naturligvis i stort omfang præger områdets historie, og således også dannelsen af det historiske samfund i 1908. Baggrunden og selve den lidt kaotiske dannelse af samfundet beskrives spændende, og giver læseren en god fornemmelse af forholdet og spændingerne mellem danskere og tyskere i området. I forbindelse med de første forsøg på at danne en historisk forening gav eksempelvis forslagene til foreningens navn anledning til nationale følelser og store diskussioner. Men 13. marts 1908 lykkedes det at stifte en forening med det meget mundrette dobbeltnavn: ”Altertumsverein, Verein zur Plege der Heimatkunde für Alsen und Sundewitt – Foreningen til Bevarelse af Oldsager og Oldtidsminder”!

Foreningens første bestyrelse bestod af både tyskere og danskere samt nationalpolitiske neutrale, men med en tysk dominans. Et af bestyrelsesmedlemmerne skal nævnes, nemlig kontorist Jens Raben fra Sønderborg, der helt frem til midten af 1950’erne kom til at præge samfundet, men i endnu højere grad præge museet på Sønderborg Slot. Grundlaget for museet blev nemlig skabt, da det nydannede samfund allerede få måneder efter sin egen oprettelse grundlagde museet. I respekt for at samfundet således er ældst, nævnes det i jubilæumsskriftets undertitel før museet – nøjagtig som i de tilsvarende 40-års og 50-års jubilæumsskrifter i 1948 og 1958.

Efter den spændende redegørelse for tiden frem til genforeningen er jubilæumsskriftet stort set kronologisk opbygget på den måde, at der er afsnit, der primært beskriver samfundets historie og udvikling, og afsnit, der primært beskriver museets historie og udvikling. Så den læser, der fx primært interesserer sig for samfundets historie, kan let koncentrere sig om disse afsnit. Men der er ingen grund til ikke at koncentrere sig om både samfundet og museet, idet der dels er en vis sammenhæng, dels fordi begge dele er rigtig spændende beskrevet og dokumenteret. Det kan måske siges, at beskrivelserne er forholdsvis traditionelt opbyggede med beskrivelser af formænd, udstillinger, formidlingsaktiviteter, særlige arrangementer o.l., men det ændrer ikke ved, at der er tale om en spændende historie, der qua områdets særlige baggrund og historie lever godt op til jubilæumsværkets titel. Her er nemlig tale om både lokal-, regional- og rigshistorie, om end lokalhistorien meget naturligt er den dominerende, men denne sættes fint ind i et større perspektiv.

Der er således tale om et solidt og veldokumenteret jubilæumsskrift skrevet af yderst kompetente forfattere, men uden forsøg på større fornyelse indenfor denne kategori af historieskrivningen. De mange velvalgte illustrationer er en god blanding, der dels viser aktiviteterne i samfundet og på museet, dels viser eksempler på fund og genstande fra museets samlinger.

Jubilæumsskriftet afsluttes med en form for aktuel status og årsberetning for jubilæumsåret 2008, hvor det kan konstateres, at begge jubilarer ser ud til at have det godt. I hvert fald ville mange andre af de historiske samfund/foreninger være glade, hvis de kunne mønstre 1620 medlemmer og 185 til generalforsamlingen! I kan også godt være jeres 100-års jubilæumsskrift bekendt.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Vestvolden og Nordfronten. Danmarks største fæstningsanlæg
Amager – den lysegrønne ø
Nørre Vosborg en vestjysk herregård.