Menu
Forrige artikel Næste artikel

Byplanlægning i Aalborg Midtby. Fra gadegennembrud til tæt byudvikling

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 158

Af Jørgen Burchardt

De er heldige i Ålborg. Siden 1967 er der stort set hvert år udgivet en flot bog om byens historie af Selskabet for Aalborg Historie. I andre større byer udgives tilsvarende årbøger, hvor de fleste er et ”alt-godt-fra-havet” med alt fra de seneste arkæologiske fund, frihedskæmpere i byen, borgmester NN’s fortjenester og hvad man nu har fået ind af stof. I Ålborg har man derimod valgt at lade hver årbog være helliget et helt emne, hvor byen er det centrale. Der er så valgt forskellige temaer – et år er det byens busser, et andet byens fabrikker og et tredje vinhandlere i byen. Altid har intentionen været at få dækket ”byen” og som regel med et godt resultat.

2016 årets udgave er ingen undtagelse. Det er arkitekt og planlægger ved Aalborg Kommune, Anne Juel Andersen, som har sammenskrevet sin phd.-afhandling om byplanlægning til årets julegave til selskabets knap 1.000 medlemmer. Fokus er på planlægningen af midtbyen med alle de mange projekter siden 1950, herunder også nogle af de urealiserede projekter.

Forfatteren har identificeret fire forskellige perioder i planlægningen. Den første periode gik frem til den første energikrise i 1973, hvor det var meningen at modernisere byens handelscentrum. I stor udstrækning bestod det i at gøre bymidten tilgængelig for biler med brede veje, parkeringshuse og stormagasiner, mens såkaldte saneringsmodne boliger (i dag antagelig bevaringsværdige) blev revet ned på fremskridtets alter. Den hastigt voksende bilisme gav nye muligheder for tilgang til byen. Byplanlægning skulle ikke alene bestå i sanering af usunde boliger, men også at sørge for, at den motorkørende kunne parkere vogn så nær ved målet, at dette kunne nås til fods på højst 5 minutter. Der blev etableret gågader, og et af målene kunne f.eks. være stormagasinet Salling, som i begyndelsen af 1960’erne blev opført på tomten af saneringsmodne huse.

I den anden periode fandt man, at byplanlægningen havde været for brutal, og der blev nu taget et større hensyn til bevaring og byfornyelse. Bilernes dominans forsøgte man at kompensere ved at forbedre forholdene for fodgængere. Den økonomiske krise betød problemer for mange af byens industrivirksomheder, og ikke kun det vigtige værft men næsten alle virksomheder i området mellem Spritten og Limfjordsbroen var i krise. Private investorer havde tidligere set muligheder i at udvikle forstæder og industri, men nu lå mulighederne i at bygge højhuse og anlægge andre store projekter i midtbyen. Sjældent harmonerede disse planer med byplanlæggernes ønsker.

Fra 1990’erne kunne man i den tredje periode udnytte de store muligheder, der opstod, da mange af byens industrier flyttede ud eller definitivt ophørte. Især de store anlæg ved havnen gav anledning til genbrug af bygninger til byformål, samtidig med at der var et vist blik for bevaring af den karakteristiske industriarkitektur. Byfornyelsen kulminerede i 1990’erne, hvor bestående boligkvarterer blev gjort attraktive. Det skete både i Aalborg og nu også i Nørresundby. Forvandlingen af tidligere industriområder fortsatte, men nu med større sans for et attraktivt nærmiljø. Her byggedes moderat i området ved havnefronten mellem Limfjordsbroen og Nordkraft.

Den sidste periode ligger i kølvandet på den økonomiske opbremsning efter finanskrigen i 2008. De økonomiske midler er små, og et samarbejde med private investorer bliver nødvendigt. Perioden er så tæt på nutiden, at mange af tidens planer og visioner endnu ikke er realiseret, hvorfor forfatteren diskuterer fremtidsmulighederne.

Alle større byer bør have en bog af denne type, som fortæller deres hjembys udvikling. Vi skal kunne forstå det område, vi bor og arbejder i eller jævnligt besøger. Det er i denne bog gjort i et flydende sprog støttet af et hav af flotte fotografier, tegninger og kort.

Desværre kommer bogen ikke særlig dybt ned i, hvorfor byen nu fik den realiserede udvikling, og hvorfor mange planer blot forblev planer. OK. Man kan ikke kræve de store analyser af en bog på 130 sider, når den skal være populær og samtidig dække mange år og et ret stort geografisk område. Men jeg kunne nu alligevel godt have tænkt mig lidt mere. Til eksempel findes der ingen referencer til Bent Flyvbjerg, som lige præcis har skrevet doktorafhandling om byplanlægning i Aalborg. Flyvbjerg er i dag en internationalt anerkendt professor på Oxford Universitet. Hvordan kan Selskabet for Aalborg Historie i en bog om byplanlægning overse eller fravælge et af landets vigtigste forskningsprojekter om lige præcis dette emne – og om Aalborg? Doktorafhandlingen fra 1991 ”Rationalitet og magt” ser på, hvorfor den gamle smukke by ret planløst blev forvandlet. Tidligere havde der været personer, der med respekt for historien sørgede for, at bevaringsværdige huse overlevede - men som museumsstykker i Den Gamle By i Aarhus. Fejltagelserne fra 1930’ernes byplanlægning blev imidlertid gentaget; i Aalborg havde Teknisk Forvaltning i 1975 lagt en rimelig fornuftig bevaringsplan, som Foreningen af Byplanlæggere i 1979 endda tildelte foreningens pris for ”god og nænsom planlægning”. Meget lidt blev desværre gennemført af forvaltningens ideer om ”god og nænsom planlægning”. Flyvbjerg fortæller, hvorledes en kombination af det kommunale busselskabs overdimensionering af en buscentral, en handelsstandsforenings kamp for bedre vilkår for bilister i alliance med politi og det lokale monopolblad Aalborg Stiftstidende trumfede en helt anden realitet igennem. Stadsingeniørens store budgetter betød i sidste ende, at den langt svagere stadsarkitekts ideer om byplanlægning ikke blev realiseret.

Man kan være uenig i analysen, men den bør nævnes i lige præcis en bog om byplanlægning i Aalborg. Interesserede i en mere dybtgående diskussion kan i stedet gå til Anne Juel Andersens originale phd. afhandling: ”Urbane Projekter: mellem sted, diskurs og planlægning”, som ligger til download på Aalborg Universitets hjemmeside.

Anne Juel Andersen: Urbane Projekter: mellem sted, diskurs og planlægning. Center for Mobilitet og Urbane Studier, Aalborg Universitet 2013. 326 s. http://vbn.aau.dk/files/181886680/Book_netversion_endelig.pdf

Siden er oprettet 04. januar 2017.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Kanonkuglehuset
Løvenskiold af Løvenborg
Nørrebrohistorier - Fra fedtemadder til Fædregruppen