De uheldige korstogshelte – fra Nordjylland til Jerusalem.
Af Henrik Gjøde Nielsen, museumsinspektør, ph.d., Kystmuseet.
Men. Det er det ord der i reglen optræder, når en velmenende anmelder har redegjort for en bogs sympatiske, positive, nyorienterende osv. elementer, og så nødvendigvis må påpege samme værks mindre heldige dele. Det hænder, at en bog i den grad er behæftet med de sidste dele, at de langt overskygger de første. Det er tilfældet med herværende bog. Derfor starter vi med ordet men.
Den lille bog er fyldt med fejl i nærmest imponerende mængde i såvel brød- som billedtekster, og fejl af enhver art, fra grammatiske og sproglige fejl over faktuelle og meningsforstyrrende fejl, korrektur- og opsætningsfejl alt i en grad, der er forstyrrende for læsningen. En løselig opgørelse viser en – i reglen betydeligt flere – fejl på s. 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28, 30, 31, 32, 33, 36, 37, 40, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53. En del af de sider, der ikke optræder i listen, udgøres helt eller delvist af kort og illustrationer. Jeg skal undlade at redegøre for de enkelte siders fejl, og her blot anføre nogle af de mere graverende, faktuelle og meningsforstyrrende tilfælde. F.eks. var jeg ikke klar over, at Johannes Steenstrup (1844-1935) allerede i år 1500 udgav et kort over Danmarks ældste inddeling i herreder og sysler, som det angives s. 7. S. 16 får vi at vide, at Agges moder Margrethe var datter af Erik Ejegod og Knud Lavard. Det er dog noget af et nybrud i forskningen, som imidlertid ikke underbygges. S. 23 anføres at skibene samlede sig før de mødtes, hvordan det så kan lade sig gøre. Der er ingen grund til, som det gøres i forbindelse med en arabisk kilde s. 42, at drage tvivl om den kristne kirkes overbærende syn på præster, der får lettet deres cølibattryk hos dertil villige kvinder. Det fremgår både af Jyske Lov og af senere forordninger. Sankt Samuelklosteret, s. 45, nord for Jerusalem var ikke et cistercienserkloster men et præmonstratenserkloster. Med alle de fejl kommer man tillige i tvivl om, hvorvidt de mange citater nu også er citater. F.eks. skal ”til fals” næppe skrives i ét ord, som det bliver s. 30, og forfatteren er tilsyneladende raget uklar med kolon og semikolon, idet han ukorrekt bruger semikolon som kolon, f.eks. s. 36. Uden at forfalde til Kr. Erslev´sk logiskpositivistisk betonkildekritik forekommer det noget i overkanten at bruge otte sider, s. 35-43, i den 53 sider store bog til at beskrive ruter som korstogsdeltagerne måske, måske ikke fulgte. Læseren præsenteres s. 48-49 for det, der egentligt er baggrunden for hele historien, hvilket jo er noget sent. Det forekommer meget langt ude at hævde, som det sker s. 40, at de danske korstogsdeltagere udsættes for en surrealistisk (sic!) oplevelse. Helt ubegribeligt bliver det, når forfatteren s. 51 anfører de kritiske røster, der dengang som nu (sic!) stillede spørgsmål ved det skadelige i, at så mange gode kristne døde under korstoget, og svarer med Humbert af Romans brev fra 1270, der angiver, at kristendommens mål ikke er at fylde jorden men at fylde himlen, så ved at dø for Gud kommer der mennesker i himlen, som ellers ikke ville være kommet der. Det er den kristne Gud, vi her taler om, men synspunktet genfindes som bekendt i andre religioner. Når læsningen endelig er overstået, sidder man tilbage med et ønske om at læse eller genlæse kilden i total, så man kan få ro for fejl og forunderlige formuleringer. Og hvor er det en skam!
Gert Jensen kan nemlig godt skive gode bøger. Det har Jensen til fulde demonstreret med en række fine og flot tilrettelagte små bøger om Børglum Kloster og personkredsen omkring det nordjyske kloster. Børglum Kloster er et tidligere præmonstratenserkloster, og har bl.a. som sådant også sammenhæng med Broder X´s beretning. De uheldige kortogshelte er grafisk udgivet i samme stil som forfatterens øvrige bøger om klosteret, de kun 53 sider oven i købet i hardback og med fine farveillustrationer, men indholdet i denne bog står aldeles ikke mål med udstyret. Og det er som sagt en skam. Jensens udgangspunkt er den beretning, som den ukendte munk Broder X nedskrev i slutningen af 1190´erne, om de danske korstogsfarere, der efter mange genvordigheder først nåede frem til Det hellige Land efter at kampene var ophørt. Beretningen blev udgivet af Jørgen Olrik i 1900-1901, og det er den, Gert Jensen bygger sin bog op omkring. Det gøres i hovedsagen som en post-rejsebeskrivelse med uddybende inserater, og der er da også virkeligt gode takter i bogen, som i redegørelsen for et muligt nordjysk ridderligt broderskab, s. 19, med udgangspunkt i en række romanske gravsten på nordjyske kirkegårde. Der er tale om en både interessant og tankevækkende redegørelse, som burde have været suppleret med en redegørelse for korsriddernes repræsentation i det middelalderlige danske kalkmaleri, som man bl.a. finder et eksempel på i den ligeledes nordjyske Dronninglund Kirke, oven i købet Gotfred af Bouillon! Her er stof til udredninger, som kunne have løftet Broder X´s både lakoniske og farverige beretning, og som kunne have bidraget til både nordjysk historie og dansk korstogshistorie. Men det sker ikke. Og det rejser spørgsmålet om, hvad der egentligt sker i De uheldige korstogshelte.
En problematisk bog kan også have fortjenester. I dette tilfælde er fortjenesten, at bogen forhåbentligt kan rejse fornyet interesse for Broder X´s beretning, anspore til fornyet bearbejdelse af denne, og endelig til at gå på opdagelse i de spor efter korstogene, der findes i de danske middelalderkirker og på de få danske kirkegårde, hvor der endnu findes romanske gravsten. Til Gert Jensen skal lyde en opfordring til at fortsætte forfatterskabet. Det er af stor værdi, at det markante Børglum Kloster får formidlet de mange aspekter af stedets historie på en rig og mangfoldig måde, og tillige i det fine udstyr, som Gert Jensens bøger udsendes i. Men få lige fat i en grundig redaktør, inden den næste bog sendes på gaden.
Siden er oprettet 04. januar 2017.
