Menu
Forrige artikel Næste artikel

Fredericiabogen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 192

Af Erik Ingemann Sørensen

Rundt om Fredericia

Herlig kavalkade i ”Fredericiabogen 2012”

”Grav hvor du står” er ikke det ringeste motto for den levende lokalhistorie. For den lever i bedste velgående. På trods. Takket være de mange frivillige, der i øvrigt er uundværlige for museerne. Uden disse ville mange museer komme i alvorlig knibe. Hertil kommer, at der rundt om i lokalsamfundene findes utroligt mange mennesker, der har historier at fortælle. Både de mere professionelle og så de helt almindelige, der måske for første gang kommer frem med beretninger fra en snart svunden tid. Mens tid er.

For en fæstningsdreng, der har måtte forlade hjemstavnen, er det herligt at blive sendt tilbage til barndommens lykkeland. Navne, steder, begivenheder åbner i den grad gemmerne, så man lysteligen kan vandre ad erindringens herlige vej. Og mere end det.

Bogen åbnes med en beretning om, hvordan man med et helt nyt byggeri uden for voldene forsøgte at afhjælpe den boligmangel, der i den grad kort efter besættelsen prægede Fredericia. Det drejer sig om små rækkehuse på godt 6o kvadratmeter: entre, køkken, toilet, stue, soveværelse og et kammer. Ikke meget, men det bør erindres, at der stadig fandtes husvildebarakker i byen. Så for de nye beboere, der ofte var ufaglærte arbejdere, var det et lykkeland.

Den fint skrevne beretning er faktisk et stykke centralt Danmarkshistorie. Beretningen om hvordan landet langsomt begyndte at rejse sig efter besættelsen – på vej mod velfærdsstaten.

En anden fornyelse i Fredericia – som et af de første steder i landet – var ansættelsen af en sundhedsplejerske: Poula Pagh Jensen, der ofte sås susende rundt i byen på sin cykel. Hun havde mere end rigeligt at se til, men hendes indsats resulterede blandt andet i, at spædbørnsdødeligheden i det første leveår var faldet fra 6,6% i 1937 til 1,63 % i 1968. Naturligvis var der mange andre faktorer, der spillede ind. Blandt andet skolelægeordningen, der blev indført i 1946. I Fredericia var det blandt andet overlæge E. Gjessing, der var en af disse. Han pryder da også forsiden på et herligt foto, hvor en dreng må leve med at få trykket tungen ned. Der var flere skolelæger – og uanset hvor gode de var, så var det i en tid, hvor lægen i sin hvide kittel var en ubestridt autoritet. Man næsten rystede, inden man skulle ind til ham. Uha.

En længere historie om Frelsens Hær er nu nået til årene 1930-41. Også disse mennesker ydede en stor indsats for de små – og dem var der mange af – i byen.

Lokalhistoriens ”Grand Lady” – Kamma Varming, har en fin artikel om det gamle toldsted ved Trelde Sande. Det var dengang, der blev holdt øje med de formastelige, der ved nattetide foretog mærkværdige handlinger. Men megen af hans tid gik nu med at passe gerningen som fisker. Kamma Varming har været i de gamle arkiver og fundet ud af, at tolder Emanuel Grav, på forespørgsel fra højeste sted kunne meddele, at han havde kontrolleret  hele 5 skibe på et år. Også et dejligt billede fra en svunden tid.

I en række artikler berettes der både om ”Barbersaloner i Fredericia 1890-1962”, om ”Den engelske Jernbanedronnings besøg i Danmark i 1933” – der var absolut intet royalt ved hende – men opmærksomheden savnede hun ikke. Der er yderligere en beretning om den såkaldte ”kighosteflyvning”. Det var en svær sygdom at tackle, men en af byens læger havde erfaret, at der var en god virkning ved flyve patienten op i de højere luftlag. Det virkede.

”Tidsbillede fra Fredericia Kommunale Skolevæsen” er beretningen om en af byens største ildsjæle: Kaj Basse Petersen. Kommunelæreren fra Treldevejens Skole. Han har mere end nogen anden sat sit præg på håndbolden i byen. Ved skoleturneringerne håbede vi altid, at vi mødte ”Basses drenge” så sent som muligt i turneringerne. Han kunne bare det der. Og med en umådeligt hårdt skydende Flemming Hansen var det ikke altid lige sjovt at være målmand. Jeg tror, vi slog dem én eneste gang. Og så var Basse om nogen identisk med Fredericia KFUM. En fornem stele over et stort og fint menneske.

Harriet M. Hansen har en særdeles fin artikel – ”Et jævnt og virksomt liv” – om de fransk-reformertes koloni i Fredericia i 1700-tallet. Meget af denne er helt ny viden, byggende på hendes spændende forskning, for hvilken hun fortjener stor ros.

Og så har årbogen trumfen til sidst: ”Årets begivenheder 2011-2012- læst i Fredericia Dagblad”. Her får man store og små begivenheder, der har præget året. Det er en glimrende idé at gøre det på denne måde. Lige her og nu kan det måske synes lidt overflødigt. Måske. Men der berettes for fremtiden, så man om 50 år har lettere ved at overskue lokalhistorien. Det kan andre årbøger faktisk lære af.

Så bliv endelig ved med det fine arbejde derhjemme i fæstningsbyen.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Løvenskiold af Løvenborg
Byens plan
Fra det gamle København