Menu
Forrige artikel

Vide Verden. Aarhus. Storbyguide.

Kategori: Bøger
Visninger: 7505

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Det skal handle om Aarhus i år. Selv Dagbladet Politiken havde flere folk i byen til åbningen, og DR viste de flotte billeder af lys- og lydfesten, der betagende smukt satte gang i kulturbyåret. Til lykke med det – og man under gode gamle Aarhus at få fokus. For det er jo en skøn by. Undertegnede ved det efter studieårene med bolig syv forskellige steder i byen, brunch på Englen, gode stunder på mere end en håndfuld andre værtshuse, Festugen, uni, søndage på stadion og meget mere – der er stadig en masse veneration over for Smilets By.

Og bogmarkedet er da også en del præget af Aarhus, hvilket man kan forvisse sig om ved at frekventere historie-onlines anmelderafdeling og Bogstakken. Og en guide til Aarhus skal der selvfølgelig også til; udefrakommende skal kunne finde rundt og finde de rigtige ting og de rigtige steder i den jyske hovedstad. Og de indfødte kan sikkert også finde ud af en masse ved at læse en sådan guide. Det er Aarhus Universitetsforlags fine serie af storbyguides Vide Verden, der nu er blevet udvidet med en guide til Aarhus. Og det er gjort med en ganske heldig hånd, skønt det jo kan mærkes, at det er (som man siger) verdens mindste storby, der er tale om. En del forhold bliver gentaget, hvilket man i millionbyer næppe behøver. Men det er blevet til en samling af ganske veloplagte artikler, der karakteriserer Aarhus.

Stadsarkivaren Søren Bitsch Christensen følger os på en slentretur rundt i de forskellige kvarterer i byen, hvor vi får fortalt historien og ser spor af den. Som altid, når Bitsch griber den velskrivende pen, er det gjort med humor og viden, så man følger sig godt hjemme i byens historie, når slentreturen er forbi. Jette Rathcke Elbæk fortæller om maden – om indkøb på Ingerslev, cafeer og restauranter i Jægergårdsgade, der i de senere år har udviklet sig helt vildt i forhold til, hvad det var i min tid. Og der er plads til både Michelin-restauranter og street food i Aarhus, og det guider Elbæk os fint til. Der var i hvert fald meget, jeg ikke vidste. Ellen Braae skriver om byens placering i landskabet med de grønne elementer mod syd og nord, og med Malene Frenger-Grøndahl føres vi ind i byens religiøse liv – de forskellige religioners helligsteder i Aarhus. Den katolske kirke med mere end 80 forskellige nationaliteter tilknyttet, folkekirken, hvor naturligvis domkirken er det vigtigste sted, men også mere specielle forsamlinger som den kaldæisk-katolske menighed, den assyriske kirke, buddhisterne og muslimerne. Det er også en artikel at blive klog af.

Med Jens Folmer Jepsen kommer vi rundt til de forskellige spillesteder, hvor populærmusikken gennem mange år er blevet formidlet. Jepsen mener, at der er en god fremtid for populærmusikken i Aarhus, så man ikke behøver hele tiden at fokusere på de fede år i 80’erne og 90’erne. Forfatteren Svend Åge Madsen skriver om at fortælle Aarhus, både sådan som han selv har gjort det ved at lægge til og trække fra og ikke forholde sig totalt realistisk til byen – og hvordan andre forfattere, fx Tage Skou-Hansen, har anvendt byen i deres skønlitteratur. Det er en meget veloplagt artikel, som det er en fornøjelse at læse. Og det er den næste også, nemlig Søren Hein Rasmussens om Trøjborg, hvor han selv bor, og som udgør et (stort) landsbysamfund inden for Aarhus. Ole Grøndahl Jørgensen tager os med til Mejlgade (hvor vi slog vore folder i Fronthuset i 70’erne og 80’erne) og videre i vækstlaget til Godsbanen, og Anne Mette Thomsen og Lise Pennington skriver om kunsten og kunstmuseerne, hvor Aarhus bestemt er godt med. En gammel studiekammerat, Thomas Bloch Ravn, der nu er museumsdirektør, fortæller om sin egen by, Den Gamle By, et enestående sted at besøge, og hvor man kan opleve tider, der ikke er så lang tid siden endda. Den Gamle By er en af de seneste års mest fortjente succeser indenfor museumsverdenen herhjemme. Stephen Willacy drager os ned til havnen og den nye havnefront, der fortsat er under opbygning, men bestemt er med til at give Aarhus et moderne touch.

Og så kommer vi da endelig til det vigtigste, ”Kom så, de hvii’e”, et kapitel om byens stolte fodboldhold, AGF. Det er selvfølgelig læst grundigt og kritisk af undertegnede fan, der har oplevet så mange smukke øjeblikke på det smukt beliggende Aarhus Stadion eller Ceres Park, at kærligheden ikke ruster, selvom man flytter til en anden by sydpå også med et smukt beliggende stadion. Og jeg er sikker på, at den gamle Vejle-dreng Søren Bitsch en gang imellem må holde med de hvide fra Fredensvang. Nick Horup, der har forfattet artiklen og bestemt også har hjertet med ’de hvii’e’, gør det glimrende. Han husker både at få guldalderperioden i 1950’erne og 1960’erne med alle mesterskaberne og pokaltitlerne med, og fra lidt nyere tid (hvor undertegnede var på tribunen) husker han fortjent Henning Jensens hjemvenden til dansk fodbold og et rigtigt stærkt og smukt spillede AGF-hold, der imidlertid ikke vandt noget mesterskab. Men det gjorde holdet – for hidtil sidste gang – i 1986 med Lars Lundkvist, John Stampe m.fl. Og så var der jo Flemming Povlsen, Martin Jørgensen osv. – navne er der nok at tage af, men som nævnt altså ikke nogle mesterskaber i mange år. Den sidste – den niende – pokaltitel er fra 1996. Horup får naturligvis også det aarhusianske overmod med – nu bliver det hele bedre! – og de forskellige skandaler, som aviserne var så glade for at skrive om i begyndelsen af dette århundrede. Nå, men det er jo kun et spørgsmål om tid, inden AGF igen fører sig frem som det mandskab helt i toppen, som vi ønsker. Og det ville også skæppe godt på tilskuerbarometeret, for skønt mange elsker at hade AGF, så vælter folk ind på stadion, så snart de ser ud til at gå godt.

Aarhus er blevet europæisk kulturhovedstad, og Aarhus har fået sin egen kloge guide, som sagtens kan læses alene for de gode artikler, men som også kan lede én omkring i byen til de forskellige seværdigheder og forhold af interesse. Undertegnede kunne godt have brugt en lidt mere læsevenlig farve til mellemrubrikkerne, det gule kræver lys i en bestemt vinkel – og briller!

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Mennesker og Huse langs Strandvejen i Snekkersten
Vi tog skraldet
Gudenåen fra Tinnet Krat til Kattegat