Menu
Forrige artikel

Sønderjyske Årbøger 2021

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1192

 

Af Per Ole Schovsbo

Årbogen indeholder seks historiefaglige artikler, hvoraf de fem er præget af genforeningsjubilæet, hertil en erindringsartikel, 12 boganmeldelser og nyt fra arkiver, museer og forskningsinstitutioner.

Arkæolog Henning Nielsen fortæller om inddæmningen i slutningen af 1500-tallet af tre åbne fjorde til ferskvandssøer med henblik på opdræt og fiskeri af ferskvandsfisk. Det drejer sig om Hejlsminde, Bankel sø og Slivsø.  Fiskeriet indgik sammen med fiskeriet i en mængde større eller mindre søer i ”Hans Majestæts Haderslevske Amtsfiskeri”, og majestæten var formentlig Frederik II. Fiskeriet skulle dække hoffets og centraladministrationens behov for ferske fisk. Efter ødelæggelsen af Haderslevhus under Torstenssonkrigen i midten af 1600-tallet blev fiskeriet bortforpagtet mod en afgift til kongen, indtil stormfloden i 1706 ødelagde dæmningsanlæggene og fiskeriet. Herefter gik historien om det organiserede ferskvandsfiskeri i glemmebogen, indtil Henning Nielsen blev opmærksom på stednavnet ”Slusen” i Hejlsminde. Det er virkeligt en velskrevet og veldokumenteret artikel, der leder hen på tidlige afvandingsprojekter langs kysterne med brug af tidevandsluser og på herregårdenes ferskvandsfiskeri i indsøer, vandløb, afvandingskanaler, voldgrave og karpedamme.

Arkivar Lisbeth Aagaard Lykke fortæller om Sønderjysk Forening for Fredericia og Omegn, der blev stiftet 1889 for at støtte sønderjyderne efter nederlaget i 1864 og giver dermed et indblik i det sønderjyske støttearbejde i Kongeriget frem til genforeningen i 1920. Efter genforeningen blev de sønderjyske foreninger organiseret i Grænseforeningen, der har afdelinger over hele landet. Arbejdet med at støtte danskheden i grænselandet blev dermed fortsat men forskudt fra Nordslesvig til Sydslesvig.

Steffen Lind Christensen, Aalborg Universitetsbibliotek fortæller i en spændende artikel om dansksindede nordslesvigere, der som tyske statsborgere deltog i 1. verdenskrig som tyske soldater. De fleste håbede på et tysk nederlag, men ikke desto mindre opfyldte de deres pligt og var pålidelige soldater i den tyske hær. Målet var, at deres militære indsats kunne være med til at bevare og styrke danskheden i hjemstavnen i Nordslesvig indenfor den tyske stat, mens håbet om genforening med Danmark ikke fyldte så meget.

Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen skriver om de store politiske beslutninger for Sønderjylland efter 1. verdenskrig i 1919-20, hvor afstemning og genforening med Danmark bragte masser af glæde og fester, og fællessangen var en central del af aktiviteterne.  Et samarbejdsprojekt mellem Museum Sønderjylland og Videncenter for Sang, Sangens Hus, Herning, havde til formål at dokumentere hvilke typer af sange, der blev sunget i perioden. Udgangspunktet var sanghæfter, sang-blade og programmer fra Rigsarkivet, Museum Sønderjylland og flere andre institutioner – og resultatet er, at der ved de officielle festligheder blev sunget nationale sange, som man havde været forhindret i at synge i perioden 1864-1920, mens der ved de mere lokale begivenheden blev afsunget mange nyskrevne sange, der ofte er ukendt i vore dage.

Ph.d.-studerende Katrine Crone fortæller, at Dannebrogsflaget, der havde været forbudt i Nordslesvig siden 1864, fik to forskellige roller i 1920. Ved afstemningsfesten den 10. februar 1920 blev det en del af den nationale valgkamp, mens det ved genforeningsfesten den 11. juli samme år var med til at fejre og højtideligholde indlemmelsen i Danmark.

Sognepræst Sten Haarløv skriver om Valdemar Ammundsen (1875-1936) og hans betydning som den første danske biskop i Haderslev stift efter genforeningen. Ammundsen blev professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet som 25-årig i 1901 og udnævntes til biskop over Haderslev Stift ved embedets oprettelse i 1923. Mange anså Ammundsen for at være den rette person til at indlemme den nordslesvigske del af det tidligere Slesvig Stift i den danske folkekirke, fordi hans grundsynspunkt var, at det kristne budskab er hævet over nationale og kirkelige forskelle. En præst skal først og fremmest være præst og ikke national agitator. Artiklen giver en tiltrængt oversigt over Ammundsens liberale og økumeniske teologi overfor Tidehverv, Indre Mission og Grundtvigianismen, men beskriver også Ammundsens indsats som biskop og deltagelse i den tyske kirkekamp i begyndelsen af 1930´erne. Ammundsen mente fx, at den tyske Bekendelseskirke ikke gik langt nok mod den nazistiske antisemitiske ideologi.

Tidligere formand for Grænseforeningen, Jens Andresen (født 1947), fortæller om et liv, hvor han var barn i Sydslesvig af forældre, der tilhørte det danske mindretal - og som voksen bosatte sig nord for grænsen og bidrog til det dansk-tyske samarbejde.  Efter skolegangen kom han på efterskole i Vojens og senere på Rødding Højskole og herefter som agronomstuderende på Landbohøjskolen i København. Som færdiguddannet flyttede han til Løgumkloster, hvor han var økonomikonsulent for landmændene i Vestslesvig. Siden overtog han en gård i Branderup, blev valgt til Sønderjyllands Amtsråd og blev senere medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse, hvor han efterfulgte Mette Bock som formand i årene 2016-2020.

Sønderjyske Årbøger 2021 indeholder en række velskrevne og veldokumenterede artikler af høj kvalitet skrevet med få undtagelser af professionelle fagfolk. Det fremgår af den indlagte hilsen fra formanden til medlemmerne af Historisk Samfund for Sønderjylland, at de kommende bogudgivelser i jubilæumsåret 2022 skal være mere præget af formidling end forskning.  Anmelderen forstår ikke helt budskabet – fordi der bag enhver god formidling gemmer sig en aktuel forskningsproces – ganske som Sønderjyske Årbøgers artikler har demonstreret i 99 år.     

[Historie-online.dk, den 8. marts 2022]               

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kalø, slottet og godset i 700 år
Tikøb - Danmarks største sognekommune
Kødbyen