Menu
Forrige artikel

Østjyllands Atlantis

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 72

 

Kom med til en spændende foredragsaften på Moesgaard, når marinarkæolog og projektleder Peter Moe Astrup inviterer os med ned under havets overflade og ind i det banebrydende forskningsprojekt SUBNORDICA, der netop nu udforsker Aarhusbugten på jagt efter forsvundne stenalderbopladser. 
 
I foredraget løfter Peter Moe Astrup sløret for de nyeste fund og indsigter fra projektet: Hvordan arbejder arkæologer under vand? Hvilke teknologier bruger de til at kortlægge og udforske havbunden?  

Vi skal høre om visionerne bag SUBNORDICA og om det arkæologiske detektivarbejde på havbunden, hvor forskerne søger efter brikkerne til et større puslespil – et puslespil, der ikke blot skal belyse vores lokalhistorie, men bidrage til forståelsen af hele menneskehedens udvikling i et globalt perspektiv. 

Onsdag 5. november 2025 Kl. 19 – 20.15 i  Auditoriet, Moesgaard, Kl. 19 – 20.15 .

[Historie-online.dk, den 20. august 2025]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 24: Shanghai Museum
Museumsnumre 85 - kyras
Ringkøbing Museum - med bombefly, bunker og brudekjole