Museumsnumre 131 - skolebænk og kateder
I generationer har den danske folkeskole fungeret med en klar opdeling af klasseværelset. Det rektangulære rum var møbleret med rækker af skolebænke, og for enden af rummet på et forhøjet gulv eller et podium stod katederet. Ved bænkene sad eleverne og ved katederet læreren. Bag læreren var et vigtigt pædagogisk redskab, skoletavlen. Skolestuen var et rum som skabte en klar ramme for undervisningen, og det var en gennemtænkt og velfungerende løsning, indtil ny pædagogik og digitale medier ændrede undervisningssituationen.
Tegneren Alfred Schmidt har omkring 1915 fanget en undervisningssituation i folkeskolen. Læg mærke til de lange skolebænke som stadig var i brug, Roskilde Museum
Skolestuen var præget af autoritet, læreren havde magt. Samfundet var også præget af autoritet. Præsten, gårdmanden, arbejdsgiveren, værkføreren, husejeren osv. havde på samme måde myndighed og magt. Den materielle kultur udtrykker mere eller mindre klart magtstrukturer og sociale sammenhænge, og i tilfældet klasseværelset er det et klart udtryk. Javel, systemet var autoritært opbygget, men systemet forstod, at der skulle skabes gode rammer for undervisning og indlæring, og at et samfund baseret på kundskaber og oplysning er et fremgangsrigt samfund. Det startede i 1814 med kongens anordning om skoleundervisning på landet. Og det fortsatte med folkeskolen, som op til vore dage har været et solidt fundament for det danske samfund. Bag folkeskolen stod befolkningen, og det gjaldt også politisk, hvor socialdemokrater, radikale, venstre og de fleste konservative støttede udbygningen af skolevæsnet. I dag er situationen en anden. Mange års besparelser har skåret dybt i skolernes budgetter, og de dominerende politiske partier synes ikke at bekymre sig stort om folkeskolen.
Foto ca. 1955 af klasse på Tarup Skole, Pårup Lokalarkiv. Fællesskolen med piger og drenge i samme klasse er indført.
Folkeskolens bygninger skulle være solide. Der blev ikke sparet på mursten og god arkitektur og i vore byer står stadig mange kommuneskoler som vidnesbyrd om generationer af gode kommunalpolitikere, arkitekter og håndværkere. Danmark var et samfund, som med stolthed byggede skoler. Ligesom skolebygningerne var solide og efter samtidens forhold gennemtænkte, så var skolens inventar også. Lad os se på det og se, hvad der gemmer sig i museernes samlinger.
Skolemuseer giver selvfølgelig den mest autentiske indgang til forståelse af fortidens skolestuer og skolemøblerne. Der findes skolemuseer i Gærup ved Korinth, i Nyborg, i Hodde, i Sommersted syd for Kolding, i Flakkebjerg ved Slagelse og i Holtbjerg ved Herning. Det største skolemuseum, Dansk Skolemuseum i Rådhusstræde var oprettet i 1887 og levede en omskiftelig tilværelse, men fungerede med ansatte og frivillige. Museet formidlede og forskede i dansk skolehistorie. Måske som tegn på et skolevæsen i krise var museet nødt til at lukke. I 2016 blev de nedpakkede samlinger gennemgået og fordelt til de af landets museer, der ønskede at modtage genstande. Resten blev som det hedder sendt til ”etisk destruktion”. Sic transit gloria mundi!
Frilandsmuseet Hjerl Hede har i sin skolestue et eksemplar af den gamle type skolebænk, en langbænk med ryglæn.
Bænke til elever går tilbage i 1700-tallet, tilbage til latinskolerne. Oehlenschläger skrev i 1822 om ”den Sal hvor jeg selv sad for syvogtyve år siden som Dreng paa Skolebænken”. Oehlenschläger gik i en pogeskole tæt ved Frederiksberg kirke, men den skole han her taler om er Efterslægtselskabets Realskole i Østergade. Med skoleranordningen fra 1814 vandt de bænke, vi kender, frem i løbet af 1800-tallet.
Skolebænk med enkeltsæde og fast skrivebord, Sorø Museum
Der er på landets museer mange enkelterhvervelser af skolebænke. På den lokale skole har man tænkt, at i det mindste én gammel skolebænk skulle bevares for eftertiden, når en skole blev lukket eller moderniseret. Den simpleste bænk, man ser i museernes magasiner, er en langbænk i træ. En sådan blev benyttet bl.a. i skolernes gymnastiksale i omklædningsrummet. De ældste skolebænke i skolestuen var af typen langbænk med rygstøtter. Langbænken gav plads til fire- fem elever. De senere skolebænke var med ryglæn og fodhvilere og havde en skriveplade med plads til blækhus og en fordybning til skrivetøj. Pladen kunne ofte klappes op og derunder var plads til bøger. På siden var en krog, hvor skoletornyster eller skoletaske kunne hænge. Skolebænken var enten til en eller to elever. Man havde en sidekammerat, som det hed. Bænkene var almindeligvis i naturtræ, lakerede, men originale malede bænke forekommer også. De foretrukne farver var brun, blå og grå. De gamle bænke blev lavet ved høvlebænke, men med indførelse af maskinsnedkeri blev de efterhånden lavet på fabrikker. Kommunerne stillede krav til kvaliteten og valgte kendte og helst lokale producenter.
Klasseværelse 1949 i skole på Frederiksberg, Frederiksberg Stadsarkiv
Skolebænken var alt andet end magelig, og eleverne skulle sidde ret op og ned med hænderne på bordet. Alligevel var der drenge, som så deres snit til at lave narrestreger og blev de opdaget, så vankede der. Spanskrøret blev brugt.
Der var hierarki i klasseværelset. De bedste elever sad forrest og de ringeste bagerst. I mange landsbyskoler var det et socialt hierarki. Gårdmandsbørn sad forrest og landarbejderbørn bagerst.
Efter anden verdenskrig blev skolebænkene afløst af skoleborde og stole. De gamle skolebænke var lavet solidt, og der var mange af dem. Det er sikkert forklaringen på, at mange eksemplarer stadig eksisterer og dukker op på diverse netauktioner, hvor de handles til beskedne priser. Skolebænke finder god anvendelse på børneværelser.
Selv om skolebænkene er forsvundet fra undervisningslokalerne, så bruges i sproget stadig udtrykket ”at komme på skolebænken”, når en person begynder en ny læreproces.
Angående klasseværelsets kateder, så benytter Holberg ordet cathedra og i flertal cathedre i sine skrifter. Kendt er også udtrykket ”ex cathedra” dvs. fra ledelsen eller lærestolen. Katedret stod altid på en forhøjning, så læreren havde udsyn over eleverne.
Kateder fra 1846, Holbæk Museum
Katedret var et kasseformet møbel, et skrivebord af træ med bordplade og skuffer og små skabe og med plads til benene under bordet. Det kunne også ganske enkelt være forsynet med fire ben. Til katedret hørte altid en stol. De fleste katedre var udført i fyrretræ, og de stod enten blanke eller var malet. Skrivepladen var da sortmalet. Holbæk Museum har et malet kateder, som er dateret 11.nov. 1846, og i katederet er tillige en håndskreven fortegnelse over de salmer som skulle læres i skolen. Indlæring af salmer foregik på den måde, at eleverne skulle kunne salmerne udenad og blev hørt i dem. Katederet har desuden en håndskreven liste over Trønninge skoles lærere fra 1846 til 1958 – det er fem personer. Den sidste lærer afleverede katederet til museet og skrev listen. Den nye generation af katedre svarede til elevernes borde og stole, men var i voksenstørrelse. Det meste skoleinventar blev fornyet i 1950-erne og 60-erne.
Det moderne funktionalistiske kateder fra 1960-erne, Københavns Museum
Der er stadig brug for katedre og flere møbelfirmaer f.eks. Højer Møbler a/s er leveringsdygtige. Men i dag er katederet et skrivebord ofte i stål med skuffer og en tilhørende stol. Der er ikke længere noget ophøjet ved lærerne.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 20. august 2025]
