Ikke som folk er flest
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Det er nok de fleste af de historikere, der har arbejdet på museer og arkiver, der fra tid til anden er stødt på historier, som umiddelbart fascinerede, og som man sagde til sig selv, at de skulle udforskes lidt nærmere, når der en gang blev tid. Det er ikke altid, der bliver tid, men coronaisolation kan jo føre noget godt med sig, hvis det har givet anledning til, at man fik gjort noget ved de historier. Det har Henning Ringgaard Lauridsen, tidligere museumsleder i Viborg, gjort. Henning Ringgaard Lauridsen har haft lyst til at fortælle om mennesker, der skilte sig ud på alle mulige måder, og det er blevet til denne fine, lille bog.
De, der kender Henning Ringgaard Lauridsen, ved, at han er en lun vestjyde med orden i fortælleevnen. Det viste han i sin sidste bog ”Ved jorden at blive. En vestjysk slægts- og danmarkshistorie 1661-1984” fra 2019, som resulterede i en meget positiv anmeldelse på historie-online Ved jorden at blive (historie-online.dk). Og det bliver også positivt, når ord skal knyttes til denne seneste udgivelse fra Lauridsens hånd.
De mennesker i fortiden, der ikke var som folk var flest, er både de udstødte – dem, som ingen almindelige mennesker ville have noget med at gøre, natmænd og tugthusfanger for eksempel; det er de stridslystne, hvor vi både er til stede under Kejserkrigen i 1629, det jyske bondeoprør i 1530’erne og i provisoriekampen 1885; det er dem, som uheldet ramte, så som jordemodermanden i Fiskbæk, der var lidt for god til at tegne pengesedler; det er de lastefulde, hvor vi møder den historiske Marie Grubbe og endelig er der dem, der skilte sig ud ved at være mere stræbsomme end alle de andre. Fx Ludvig von Kahlen på Alheden (som senest er blevet skønlitterært portrætteret i Ida Jessen fremragende roman ”Kaptajnen og Barbara”), men det er også historien om industrieventyret Asani, først i Karup og siden i Viborg. I alt altså 18 historier om mennesker, der var noget for sig selv.
På baggrund af kildestudier og sekundærlitteratur fortæller Ringgaard Lauridsen – veloplagt og letlæst – om disse skæbner i fortiden. De enkelte personers historier kædes virkningsfuldt sammen med både regional og national historie, men det er også en slags lokalhistorie især fra Viborg og omegnen, fx i tugt- og manufakturhuset, på snapstinget, og flere andre steder i og omkring den vigtige nørrejyske købstad, men vi kommer også til Himmerland, Dansk Vestindien og New Zealand.
Det er spændende læsning, og herfra kan kun gives det varmeste anbefalinger. Den skulle I tage at læse!
[Historie-online.dk, den 1. september 2021]
