Memento Mori
Menu
Forrige artikel

Memento Mori

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 525

 

Af Karsten Merrald Sørensen, museumsleder, ph.d.

Selskabet for Aalborgs Historie, der har tæt på imponerende 900 medlemmer, har netop udsendt deres årbog, Aalborgbogen 2018. Årbogen er som altid temabaseret og udgives i samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum og Aalborg Stadsarkiv. Denne udgave er skrevet af tidligere arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Bente Springborg med titlen Memento mori. Kirker, kirkegårde og begravelser i Aalborg ca. 1000-1806. Umiddelbart kan det jo godt lyde lidt morbidt at skrive om døden og begravelser gennem ca. 800 år, men en fortælling om, hvordan vi tager afsked med og begraver vore døde fortæller i virkeligheden rigtig meget om de levende.

Udgangspunktet for denne bog er dog mere lavpraktisk. Bente Springborg har gennem sit arbejdsliv udgravet store dele af Aalborg, og hun har ofte stået i en udgravning af en af byens tidligere kirkegårde under de moderne gader, pladser og torve, hvor forbipasserende opdagede de udgravede knogler og skeletter, og derpå stillede spørgsmålet: ”Hvorfor ligger de her?” Det spørgsmål har ledt frem til en beskrivelse af Aalborgs kirker, kirkegårde og begravelser i perioden ca. 1000 til 1806. Det er nemlig langt fra alle kirkegårde i Aalborg, der er synlige den dag i dag. De kan kun findes gennem arkæologiske udgravninger, men de præsenteres nu også for os alle i denne bog. Bente Springborg giver os desuden en indføring i Aalborg bys overordnede historie, og i begravelsesskik gennem de ca. 800 år bogen dækker samt selvfølgelig gennemgangen af de syv kirker med tilhørende kirkegårde, der var i Aalborg fra ca. 1000 til 1806; Skt. Clemens kirke og kirkegård, Budolfi kirke og kirkegård, Vor Frue kirke med kloster og kirkegård, Skt. Peders kirke og kirkegård, Gråbrødrekloster med kirke og kirkegård, Helligåndshuset med kloster, kirke og kirkegård samt Skt. Jørgensgård med kirke og kirkegård. Disse gennemgange af alle kirkerne og kirkegårdene følger et fast mønster sat af forfatteren, der både fortæller den historiske kronologi og de arkæologiske fund.

Meget interessante er afsnittene om begravelsesskik, der er delt op i den middelalderlige tid og den efterreformatoriske tid til 1806. Her kan man læse om forskellene på behandlingen af de døde, om synet på døden og de forskellige ceremonier forbundet med begravelsen. Eksempelvis blev liget betragtet som urent i middelalderen, og den døde skulle helst begraves så hurtigt som muligt, gerne allerede dagen efter dødsfaldet. Liget blev vasket, gjort i stand, svøbt i et ligklæde og lagt på en båre eller i en trækiste. Der blev derpå holdt ligvagt om natten, og tidligt næste morgen fulgte et ligtog den døde til kirken, hvor begravelsesceremonien fandt sted. Denne fremgangsmåde ændrede sig langsomt efter 1500-årene, hvor det efterhånden blev vigtigt med deltagelse i begravelsen af de rette personer. Begravelsen blev derfor skubbet længere hen, således at gæster kunne nå at komme fra nær og fjern. Dette gav også flere vågenætter, hvilket kunne føre til selskabeligheder i form af spil, druk, dans og lignende. Det har vel også været nødvendigt med en god dram, hvis man skulle udholde de dunste, som et lig efterhånden udsendte, jo længere tid der gik. Ligtogene blev også større og større, og der oprettedes forskellig liglav tilhørende de forskellige byerhverv. Bente Springborg beskriver flere af disse forskellige elementer i forbindelse med begravelsesskikkene omkring ligfølget, ceremonierne og ligprædikenen, men bogens væsentligste del er gennemgangen af kirkerne og deres kirkegårde.

Det er imponerende at påtage sig gennemgangen af syv forskellige kirker med deres kirkegårde, og man får en fornemmelse af, at forfatteren godt kunne have brugt endnu mere plads til sine beskrivelser end de knap 100 sider, som bogens egentlige indhold fylder. Forfatteren benytter sig rigtig fint både af de arkæologiske fund og de skriftlige kilder. Fortællingerne følger som sagt et fast mønster, og de får til tider også lidt en karakter som faktaopremsning. Det er der absolut intet i vejen med, men det kunne eksempelvis have været godt med en afsluttende betragtning fra forfatteren om, hvad vi nu ved, når vi får denne samling af fakta og viden vedrørende kirkerne, kirkegårdene og begravelsesskikkene gennem ca. 800 år i Aalborg. Ja, mere vil have mere, og i bund og grund er der her tale om en rigtig fin bog, der leder os flot gennem Aalborgs kirkehistorie, og den kan klart anbefales til alle med interesse i Aalborg. Bogen er rigt illustreret med gode billeder fra både arkæologiske udgravninger, kirkerne, genstande og forskellige kilder. Hertil er det rigtig godt med de mange tegnede kort, som placerer os i bybilledet kombineret med oversigtsfotos.

[Historie-online.dk, den 8. januar 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Revolutionen og Magten
Færch - Familien, magten og pengene
Bondegårde i Skast Herred 1636-1760