Kejserens sidste kaperkrydser
Af Kresten Søe
En sønderjyde i søkrigens brændpunkter 1914
Bogens hovedperson er sønderjyden Christian Støckler fra Rørkær ved Tønder. Op til Genforeningen i 1920 var Rørkær som det øvrige Nordslesvig under Det tyske Kejserrige, og den dansksindede Støckler måtte derfor som landsdelens øvrige unge gøre tysk militærtjeneste. Christian Støckler blev således som 19årig i 1913 indkaldt til den tyske flåde, hvor han som fyrbøder indgik i besætningen på den lette krydser SMS Dresden. Dresden indgik i søkrigen som en del af admiral von Spees Stillehavseskadre - først ved at opbringe engelske handelsskibe og senere i to søslag. Det første ved Coronel i november 1914, hvor von Spee tilføjede England det første nederlag til søs i mere end 100 år. Måneden efter stødte tyskerne igen sammen med englænderne. Denne gang led von Spee dog et katastrofalt nederlag ved Falklandsøerne, hvor en knusende overlegen engelsk flåde fik hævn ved at sænke næsten hele den tyske eskadre. Kun Dresden undslap her på et hængende hår efter en dramatisk forfølgelse af engelske krigsskibe gennem to døgn.
Indhold og opbygning
Bogen er en genudgivelse af en beretning baseret på dagbogsnotater og samtaler mellem Støckler og forfatteren/journalisten Christen P. Christensen, der fungerede som ghostwriter og efterfølgende nedskrev og udgav de dramatiske oplevelser i 1934. - I øvrigt samme ghostwriter som i 1937 nedskrev og udgav bogen om Nis Koch, der fungerede som inspiration for Tom Buk-Swienty i ”Safari fra Helvede” fra 2022.
I modsætning til hos Buk-Swienty fungerer Christensens oprindelige bog om Christian Støckler i nærværende udgivelse stort set uændret i forhold til originalen fra 1934. Til gengæld er der dog her tilføjet en rammehistorie af René Rasmussen fra Museum Sønderjylland, der udgør både indledning og afslutning. En ramme, som dels fortæller om Christian Støcklers egen forhistorie, sønderjydernes forhold mellem dansk og tysk, Støckler-familiens forfædre og Christians videre skæbne efter 1. Verdenskrig.
Endelig bidrager Andreas Persson og Søren Nørby med et yderligere indledende kapitel i form af en forklarende historisk ramme om søkrigen under 1. Verdenskrig.
Bogen er gennemillustreret med atmosfærerige samtidige s/h fotos, ofte kolorerede malerier og tegninger af personer, krigsskibe og postkort m.m. Herudover er der fremfundet fotos af illustrative scenarier i fx maskinrum. banjer og messer fra samtidige tilsvarende tyske krigsskibe, som både udbygger bogens atmosfære og giver fremstilling kød og blod.
En fængende og medrivende skæbne i krigens brændpunkt
Bogens primære dele er skrevet i jeg-form i 17 kapitler, som de er fortalt af Christian Støckler til Christen P. Christensen. Dog er de - som René Rasmussen også konkluderer - næppe ordret gengivet efter Støckler - men skal mere ses i form af et journalistisk dramatiseret forløb.
Den historiske ramme fremstår dog autentisk i forhold til de faktuelle begivenheder, ligesom den unge Støcklers medrivende oplevelser balancerer fint i sin kombination af fiction og fakta.
Fremstillingen fungerer på den måde som et personligt indtryk formidlet i jeg-form fra Christian Støcklers eget perspektiv med et mylder af småepisoder, hverdagsbegivenheder, personlige iagttagelser og samtidsbetragtninger.
Selv om der her - sikkert for en del - er tale om efterrationaliseringer, så står bogen alligevel fint som et stykke velfungerende overbevisende faktion med en autentisk samtidsatmosfære, der bestemt også vil gå under huden hos en nutidslæser.
En valid selvoplevet historisk kærne
De centrale dele og søslagene ved Coronel og ved Falkland danner tilsammen en valid kærne af historisk autenticitet, hvor især Christians oplevelser omkring Dresdens centrale hæsblæsende flugt efter Falklandsslaget står stærkt. Her udgør den unge Støckler hektiske aktiviteter med smørekande og kulskovl i maskinrummets glohede infernalske inferno en indlevelse, der i den grad er på højde med tilsvarende dramatiserede nutidsberetninger.
Vurdering og målgruppe
”Kejserens sidste kaperkrydser” udgør – trods 1934 forlægget – en pageturner, der på sin måde kan ses på linje med Buk-Swientys populære udgivelser. Derudover tilfører René Rasmussens indledning og slutning også gode biografiske detaljer og interessante historiske vinkler fra grænselandet.
Den velbevandrede historisk interesserede vil notere sig et par faktuelle smuttere som betegnelse af SMS Kronprinz som slagkrydser og fejlangivelse af HMS Invincible og HMS Inflexibles hovedarmering til kun fire og ikke otte 30,5 cm kanoner i overensstemmelse med nye Dreadnought-enhedskaliber efter den russisk-japanske krig. Endelig ville en del også nikke mere genkendende, hvis den omtalte tyske 42 cm. kanon, der her blot omtales som morter, også blev identificeret som den berømte ”Tykke Bertha”.
Dette være dog i det samlede hele dog at betragte som skønhedspletter.
Med alt det skrevne og dette sidste afsnit in mente vil jeg konkludere, at læsere med forkærlighed for Buk-Swienty m.fl., i selskab med denne bog i høj grad kan forvente sig både spændende timer og en solidt formidlet historisk oplevelse på et hidtil relativt sparsomt beskrevet felt af søkrigshistorien.
[Historie-onlione.dk, den 11. marts 2026]
