Menu
Forrige artikel

Mønt og Magt – Kongemord, helgener og falske mønter i middelalderen

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1417

 

Måske er mønternes historie i Danmark ved at lakke mod enden, men hvorfor begyndte man overhovedet at bruge mønter her i landet? Og hvordan satte skiftende konger deres tydelige fingeraftryk på det nyt tiltag?


Få hele historien om den spændende periode i middelalderen i Museum Østjyllands nye særudstilling Mønt og Magt – Kongemord, helgener og falske mønter i middelalderen. Udstillingen er bygget op om hovedindholdet i et større forskningsprojekt af museumsinspektør, ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen, som også er ansvarlig for udstillingens faglige indhold.
Alle er velkomne til udstillingsåbningen.

Særudstillingen Mønt og Magt – Kongemord, helgener og falske mønter i middelalderen åbner lørdag den 12. februar 2022 kl. 11 på Museum Østjylland, Kulturhuset, Stemannsgade 2 i Randers.
Udstillingen kan ses frem til søndag den 22. maj 2022.

Mønt og Magt sætter fokus på den første del af middelalderen, hvor en ny og mere ”moderne” kongemagt vandt frem i Danmark. En meget vigtig brik i den udvikling var et fælles møntvæsen, hvor kongen kontrollerede og stod som garant for møntens værdi.

 I 1103 besluttede Erik Ejegod at tage på korstog til Jerusalem. I Randers, Aalborg og Viborg lod han slå en mønt med en fugl på bagsiden. Fugle er ofte associeret med Jesus. Fuglemotivet på mønten her kan derfor være tænkt som en ”pressemeddelelse” for det kommende korstog! Fotokilde: Museum Østjylland

Den første massekommunikation

Udstillingen dækker perioden fra midten af 1000-tallet til slutningen af 1200-tallet. I de 250 år kunne man tydeligt se, hvor vigtige mønterne var for kongemagten, og med symboler og billeder på mønterne kunne kongen fortælle historier og sprede et bestemt budskab til hele befolkningen.

”Man kan også sige, at mønterne faktisk var den tidligste form for massekommunikation, internettet før internettet! ” forklarer museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen.

Mange vinkler på mønter

Mønt og Magt er opbygget med afsæt i mønterne og i de historier, de kan fortælle. Der er udvalgt en række historier og temaer, der fra hver deres vinkel fortæller om, hvordan mønterne indgik i eller påvirkede samfundet. Udstillingen viser også, hvilken rolle de skiftende konger spillede i den proces.
Du kan i udstillingen se fortællingen om, hvordan sølv i vikingetiden var det gængse betalingsmiddel og ikke kongens mønter. Følg derefter kongemagtens – i skikkelse af Knud den Hellige – første forsøg på at devaluere mønterne igennem sin nyvundne kontrol over møntvæsnet.

”Knud den Hellige havde store ambitioner om at tilbageerobre den engelske krone. For at skaffe penge til den bekostelige mission, ville han devaluere mønten, ” fortæller Thomas Guntzelnick Poulsen.

Udstillingen afsluttes med kongemagtens tab af kontrol over møntvæsnet i forbindelse med de Fredløses falskmøntneri på Hjelm. Mens det stod på, måtte kongen acceptere, at udenlandske mønter cirkulerede i landet, fordi han ikke kunne garantere for sine egne.

Lokale fund, national interesse

Udstillingen viser tydeligt, hvor stor en rolle mønten spillede allerede i første halvdel af middelalderen, og hvor tæt knyttet den var til kongemagten og dens vilje.

”Det er en udstilling med et på mange måder nationalt sigte, hvor historien fortælles igennem regionale møntfund og historier fra Randers og omegn. På den måde håber og tror vi, at Mønt og Magt er en udstilling, der vil være interessant for både lokale museumsgæster og for gæster længere vejs fra. ”

Udstillingen Mønt og Magt – Kongemord, helgener og falske mønter i middelalderen er bygget op om et forskningsprojekt af museumsinspektør, ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen. Fotokilde: Museum Østjylland

[Historie-online.dk, den 2. februar 2022]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kom med marinarkæologen på arbejde
Historier der skal fortælles
Kunstnergaven til Sønderjylland