Sædelighedsfejden
Af Winnie Maria Bak
Forfatteren kalder selv Sædelighedsfejden for ”danmarkshistoriens første offentlige diskussion om seksualmoralen. Før det moderne gennembrud, blev alt hvad der foregik under tøjet og under folks dyner, betragtet som værende noget, der absolut ikke blev talt om, men en januardag i 1887 skulle dette slutte.
Ved en vælgerforsamling i Store Heddinge, valgte smørgrosser Carl Conrad Frederik Ingeman-Petersen nemlig at stille spørgsmålstegn ved selveste kultusminister Jacob Scavenius´ sædelighed.
Anklagen blev langt hen ad vejen forsøgt tiet ihjel, men helt lod det sig ikke gøre, og langsomt blev det startskuddet til en diskussion af køn, seksualitet og ikke mindst seksualmoral; for ikke overraskende gjaldt der forskellige standarder for mænd og kvinder. Diskussionen kom dog langt fra til kun at dreje sig om det problematiske i, at der var forskellige morallove for mænd og kvinder, uenigheden gik snarere på, hvordan det skulle løses. Skulle der strammes op og kræves kyskhed af begge køn, eller skulle man tolerere fri sex for både mænd og kvinder. Således kom seksualmoralen på den offentlige dagsorden og sædelighedsfejden var i gang.
Som forfatteren skriver, blev sædelighedsfejden katalysator for debatten om kønnenes ligestilling, og alle handlingerne op til blev vigtige brikker i den samfundsomstilling,som betegnes Det Moderne Gennembrud (ca. 1870-1914). Denne periode kom naturligvis til at få betydning for langt mere end holdningen til seksuel moral og kønnenes ligestilling, men ikke mindst har det nok haft betydning for mentalitets- og socialhistorien.
Mon ikke hele problematikken omkring netop seksuel moral og italesættelsen af sex og seksualitet i det offentlige rum også var med til at give anledning til de politiske diskussioner, der senere kom til udtryk gennem socialpolitikken under især K.K. Steincke. Her var tankesættet som bekendt, at samfundet skulle beskyttes mod mentalt svage og socialt udsatte. Disse grupper af mennesker mente man havde en dårlig seksualmoral, og det var derfor vigtigt, at denne blev reguleret af staten.
Retorikken bølgede frem og tilbage, og i den offentlige debat var det bl.a. mænd som den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson og ”det danske kulturlivs Rasmus Modsat”, Georg Brandes, som var på banen. De gik for så vidt begge ind for ligestilling, om end i hver sin ende af skalaen. Hvor Bjørnson prædikede afholdenhed og kyskhed for begge køn, mente Brandes at kravet om kyskhed var unaturligt og direkte skadeligt.
Det er jo altid interessant, når kvinders ret til ligestilling med mænd, bliver diskuteret…. af mænd.
Men Bønnelycke tager os da også videre gennem sædelighedsfejden og frem til det gennembrud, hvor kvinderne begyndte at debattere seksualmoral. Hun fortæller, hvordan der i årene efter 1887 udkom en række romaner af kvindelige forfattere, som indeholdt kritiske kommentarer til kvindernes begrænsede stilling i såvel ægteskab som samfundet generelt.
Dette er interessant, for som Bønnelycke skriver, var det dybt problematisk for samtidens kvinder at kæmpe for seksuel frigørelse, da det ville give væsentligt flere ulemper end fordele til dem. Problemet var, at ægteskabet udgjorde kvindernes sociale sikkerhedsnet. De var ikke på arbejdsmarkedet i særlig stor udstrækning, og de risikerede derfor at stå uden forsørgelse og med uægte børn, hvis der blev gjort op med den strenge seksualmoral og åbnet op for, at man kunne gå i seng med hvem man ville, uden at man var forpligtet til først at indgå ægteskab. Seksuel frigørelse var derfor, som forfatteren understreger, ikke blandt de krav der blev stillet i den tidlige kvindebevægelse. Det var først så sent som i 1970’erne, at sådanne formuleringer kom med i Dansk Kvindesamfunds formål.
Cecilie Bønnelycke tager os med hele vejen gennem sædelighedsfejden over afviklingen af den lovregulerede prostitution i 1906 til Svangerskabsloven af 1937 samt indførelsen af obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen i 1971 og frem til i dags #MeToo.
Debatten står stadig på, for det er ikke gået stærkt. Som forfatteren skriver, så førte den årelange debat under Sædelighedsfejden ikke umiddelbart til håndfaste resultater, men når vi i dag diskuterer seksualmoral i den offentlige debat, skal vi dog stadig huske på, hvem det er, vi står på skuldrene af. Nemlig ”alle de modige, der i de blufærdige 1880’ere var med til at gøre seksualitet, køn og moral til noget, der kunne og skulle diskuteres i offentligheden.”
Bedre kan det vist ikke siges.
Forfatteren har kogt store mængder litteratur ned til os og bedrevet et fint lille og overskueligt stykke historiefortælling om, hvordan hele diskussionen omkring sex og frisind startede, og hvorfor vi stadig har debatten i dag. Klart anbefalelsesværdig.
Historie-online.dk, den 13. november 2018
