En sønderjysk by under besættelse og befrielse

Af Kresten Søe

Toftlund mellem dansk og tysk 1940-45

Da Toftlund i den nordøstlige del af Nordslesvig ved genforeningen i 1920 stemte sig hjem til Danmark, skete det med 836 stemmer for Danmark, 200 for Tyskland – altså med et ikke ubetydeligt tysk mindretal. Et forhold - der foruden krigen - også satte sit aftryk gennem forløbet af besættelsesårene.

Bogen er kronologisk opbygget år for år med først en gennemgang af begivenhederne i lillebyen, der dog mest var præget af tildragelser af lokalt præg mht. skoler, institutioner, byggeri af stort og småt samt fx skærmydsler om nye lukketider i byens forretninger, rationering., kriminalitet, politi og uddannelse af diverse hjælpekorps fx CB betjente og brand værn.  Hertil kommer en redegørelse for begivenhederne i mindretallet, dets organisationer og den stigende ideologisk polarisering mellem dansk- og tysksindede i og med nazismen fremmarch i 1930’erne.

Krigen satte også sit præg på egnen ved etablering af Sikringsstilling Nord, der mod slutningen af krigen skulle beskytte den tyske grænse i tilfælde af en allieret invasion i Jylland. 

Bred skildring af tildragelser og modsætninger i lillebyen

Undervejs møder læseren en række lokale betydningsfulde personer i sognet samt modstandsfolk, embedsmænd, andre ansatte, politifolk og en del af de misdædere, der gennem perioden måtte bøde for deres ulovligheder med enten korporlig afstraffelse eller arrest og dom. Yderligere behandles bolignød, forsorg og industri fx tørvegravning.

Bogen bygger på både arkivalier og deciderede erindringer i uddrag ofte direkte indfældet i fremstillingen. Denne er stedvist lidt kortfattet og refererende men dog som oftest levende fortalt oven i købet til tider med et lille klædeligt ironisk glimt i øjet. Hertil kommer en udbygget historisk ramme, der fremstår som fin og fyldestgørende i forhold til begivenhederne.

Bogen er i stort format og gennemillustreret i et indbydende layout med samtidsfotos fra åsteder, tildragelser og hovedpersoner – alt sammen suppleret med atmosfæremættede fotos af tidens tryksager i form af fx avisannoncer, rationeringsmærker, legitimationskort og forordninger.

En pæn del af illustrationsmaterialet består af fotos fra befrielsesdagene og arbejdet med anlægget af støttepunkter og pansergrave i den såkaldte Kriemhildestilling mod nord, hvor en del af det tyske mindretal deltog. Marchen til og fra anlæggene foregik her under afsyngelse af sange, der trods deres tyske oprindelse snart også blev ørehængere blandt byens danske børn.  Mindretallet var dog her delvist udkommanderet af besættelsesmagten, og arbejdet foregik da også under betydelig mindre begejstring end de provokerende uniformerede lokale nazistiske marcher med skarpslebne spader i slutningen af 1930’erne.

Afrunding og tilbageblik

Til sidst binder bogen en sløjfe med begivenhederne i resten af befrielsesåret 1945 og runder af med at angive besættelsens følger lidt længere frem med fx modstandskampen, retsopgøret og forbitrelsen mod det tyske mindretal, der for flertallets vedkommende var gennemnazificeret og i stor udstrækning ivrigt havde gået besættelsesmagtens ærinde.

Heller ikke skildringen af, hvordan den tyske skole op til krigen ”købte” fattige danske børn som elever med cykler og vinterfrakker under hensigt om fortyskning, havde gjort noget positivt indtryk med hensyn til godt naboskab.

Blandt mindretallet meldte mange unge sig som frivillige til Waffen SS og deltog her i Hitlers blodige udryddelseskrig på Østfronten. For en dels vedkommende dog under gruppepres fra det øvrige mindretal.

Bogen udgøres her mod slutningen af godt 80 sider med en lang række navngivne udførlige portrætter af lokale tysksindede SS-frivillige og deres skæbne i krigen - og for de overlevedes vedkommende – også i efter tiden.

I Toftlund blev ikke mindre end 122 straffet for deres optræden i retsopgøret. Mange blev her indsat til afsoning i Fårhuslejren -den tidligere Frøslev lejr, hvor tyskerne tidligere havde interneret kommunister og modstandsfolk.

En enkelt side til sidst bringer en liste over de godt 50 modstandsfolk fra undergrundshæren i Toftlund.

En fin levende skildring af livet i en mindre by gennem besættelsesårene

Livet i Toftlund kan sikkert - bortset fra anlægning forsvarsstillingen og tilstedeværelsen af det tyske mindretal - for en stor del paralleliseres til lignende danske småbyer i perioden.

Overraskende for mig er blandt andet, at politifolkene i modsætning til de større byer ikke blev interneret af tyskerne i 1944 men blot sendt hjem uden internering i Frøslev og senere deportering til tyske KZ-lejre.

Udover en primært lokalhistorisk målgruppe vil bogen derfor også have en relativt bred interesse hos generelt besættelsesinteresserede.

Hertil kommer så, at mindretalsproblematikken fra grænseområdet derudover også vil have bud til lokalhistorisk interesserede i det øvrige Sønderjylland.

De mange sider med de frivilliges skæbner i Waffen SS påkalder sig også historisk interesse, men den prioritering dette element får blandt bogens sider undrer mig.  Også fordi modstandsfolkene ikke portrætteres tilsvarende.

Et kritisk indskud som ikke berører bogens øvrige kvaliteter

Waffen SS’ dokumenterede bestialske optræden i krigen får stort set ingen ord i bogen. Jeg skal ikke dømme, om årsagen til listesko her er et ønske om hensyn til det tyske mindretal, manglende kildekritik, eller et skøn om, at dette aspekt ligger uden for bogens rammer.

Et grelt eksempel er portrættet på side 249 med Peter Thomas Nielsen, som meldte sig til SS division Totenkopf af ”overbevisning og pligtfølelse”. Nielsen blev her som rekonvalescent ” indsat i nedkæmpelsen af den jødiske ghettoopstand i Warszawa 1944". ”Opstanden varende i 63 dage og kostede omkring 200.000 jødiske indbyggere livet”.  (citat fra teksten i gåseøjne).

Rent bortset fra, at udryddelsen af Ghettoen i 1943 rent faktuelt forveksles med opstanden i august 1944, så var nedkæmpelsen her en af de mest bestialske SS-forbrydelser i 2. verdenskrig.

SS dræbte og nedskød - med Nielsen som notorisk deltager- systematisk 200.000 civile fra nonner til kvinder og småbørn sideløbende med, at byen systematisk kvarter for kvarter blev sprængt og nedbrændt.

(Historie-online.dk, den 29. juli 2025]