Menu
Forrige artikel

Beretningen om De Danske Aviser 1992-2021

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 217

 

Af Vibeke Kruse, Journalist

Mens disse linier skrives, sidder mine tidligere kolleger på Vejle Amts Folkeblad og ansatte i hele den store koncern JFM, der før hed Jysk Fynske Medier, klar ved telefonen. De bliver ringet op af ledelsen, hvis pilen er faldet på, at det netop er ham eller hende, der skal fyres som et led i koncernens spareplan.

Samlet nedlægger JFM’s ledelse 45 journalistiske stillinger i sparerunden i denne omgang. Sådan er virkelighed på danske aviser i 2023.

Det er ikke kun JFM, der har gennemført en sparerunde. Det har de landsdækkende aviser også, senest har Kristeligt Dagblad meldt ud, at den skal spare.

Det er umulig at undgå at nævne den øjeblikkelige situation i dansk dagspresse i forbindelse med anmeldelsen af den store udgivelse: ”Beretningen om De Danske Aviser 1992-2021”. Værket er skrevet af tidligere chefredaktør Ole C. Jørgensen, og det digre værk er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.

Samme forfatter udkom for nogle år siden med en gennemgang af de første 20 år i perioden. Nu er 10 år føjet til i forlængelse af den første udgave, som også er forsynet med nye supplerende og hidtil ukendte beretninger.

Samlet er det et gigantisk værk fordelt over to bind på 1250 sider, som favner den dramatiske beretning om de tre mest begivenhedsrige årtier i dansk dagspresses nyere historie.

Ole C. Jørgensen skriver medrivende om de enkelte aviser og deres skæbne og om skiftende chefredaktørers mere eller mindre heldige dispositioner på deres respektive aviser.

I løbet af de 30 år fra 1992-2021 er 23 store og små selvstændige bladhuse blevet opslugt. Ved udgangen af 2021 er 12 selvstændige mediehus tilbage, samt tre meget små, hvoraf to kun udkommer digitalt. Senest har BT opgivet avisen på print og udkommer nu kun digitalt.

Det store spørgsmål er efterhånden, hvor lang tid danske aviser vil blive ved at udkomme på print. Printaviserne blev for alvor udfordret først af tv og siden af internettet. Set i bakspejlet begik mange mediehuse her den store fejl, at de lagde alt for megen redaktionel tekst ud ganske gratis. Siden har det været en kamp at vænne folk til, at der skal betales, hvis man vil læse avisens artikler digitalt – og ikke nøjes med overskrifter.

Vejle Amts Folkeblad var min arbejdsplads i næsten 40 år fra 1978 og til 2018. Vagn Nygaard var ansvarshavende chefredaktør, og under hans alfaderlige ledelse blomstrede avisen og rundede over 30.000 daglige abonnenter.

Nygaard havde en vision om et samlet stærkt bladhus for Trekantområdet ved at forene dagbladene i Vejle, Fredericia og Kolding til en enhed. Nygaard udviste diplomatisk sans og snilde, da Vejle Amts Folkeblad i 1990 købte Fredericia Dagblad. Forholdet mellem de to aviser var på daværende tidspunkt ellers belastet af årtiers manglende tiltro til naboens reelle hensigter, skriver Ole C. Jørgensen i bogen.

Fusionen mellem de to dagblade Vejle og Fredericia blev en succes, nu ventede opgaven at få Kolding Folkeblad, der skiftede navn til Folkebladet Sydjylland, til fusionen. Den fusion blev aldrig til noget. Vagn Nygaard fortalte altid siden, at det skyldtes, at han ikke kunne stole på den flyvske Klaus Riskær. 

Kolding Folkeblad var en del af De Bergske Blade, som den daværende finansmand og Venstremand, Klaus Riskær, købte, fordi De Bergske Blade var kommet i alvorlige likviditetsvanskeligheder.

Ole C. Jørgensen fortæller godt og grundigt om Riskærs store planer med sit nye bladimperium. Han ville blandt andet lave et nyt avisbureau, som skulle levere en fælles anden sektion til provinsaviserne. Han lancerede sin idé med brask og bram for cheferne for dagbladene bag bureauet Liberal Presse (senere Dagbladenes Bureau).

Riskær ville, de skulle nedlægge bureauet og desuden melde sig ud af Ritzaus Bureau. I stedet skulle aviserne købe alt stoffet hos Riskærs bureau, der endnu kun var på tegnebrættet og slet ikke kunne dokumentere kvalitet i indholdet.

Riskærs idé havde ingen gang på jorden. For Vagn Nygaard var problemet, at han i sin egenskab af formand for Liberal Presse Bureau kom i et modsætningsforhold til Riskær samtidig med, at han gerne ville i et tæt samarbejde med Kolding Folkeblad. Eller rettere: Han ville gerne købe avisen.

Riskær var som altid parat til en rask handel. Han er ikke afvisende overfor Vejle, og der holdes en række forhandlingsmøder. Riskær vil have halvdelen af aktierne i Vejle Amts Folkeblad mod, at Vejle får halvdelen af aktierne i Kolding Folkeblad.     Klaus Riskær fremsætter sit tilbud på et møde med Vejle Amts Folkeblads formand, advokat Bent Skov og Vagn Nygaard. Han bliver afvist på stedet.

I begyndelsen af 1992 står det klart, at Klaus Riskær styrer mod et finansielt kollaps, og at han bliver nødt til at sælge sine aktiviteter, herunder dagbladene i De Bergske Blade.

Forhandlingsmøderne mellem Riskær og Nygaard fortsætter, og det er Vagn Nygaards helt klare opfattelse, at det er en aftale, at Vejle Amts Folkeblad vil blive inddraget, hvis et salg af Kolding Folkeblad kommer på tale.

Tilsyneladende er Riskær også indstillet på det. Han kan se perspektiver i en avis i Trekantområdet med tre forskellige udgaver.

Klaus Riskær er mere økonomisk presset, end Nygaard og omverdenen ved. Han prøver desperat at skaffe penge for at undgå en konkurs, sælger Frederiksborg Amts Avis til Politiken, som sælger avisen videre til DAGBLADET i Ringsted.

Samtidig prøver Riskær at kontakte Vagn Nygaard, det sker under et langvarigt bestyrelsesmøde, hvor de tilstedeværende oplever, at Riskær bliver stadig mere irriteret over ikke at kunne få kontakt med Nygaard, der er i USA.

Det ender med, at Jydske Vestkysten – reelt Det Berlingske Officin, som ejer halvdelen af Jydske Vestkysten - er eneste avis, der giver et bud på Kolding Folkeblad.

De resterende Bergske Blade: Ringkøbing, Holstebro, Viborg og Thisted, fortsætter i normal drift efter konkursen under kurators ledelse. Det sker for at holde bladenes værdier intakte, indtil de kan sælges til højeste pris.

Vagn Nygaard ser nu potentiale i et større midtjysk bladhus bestående af andre midtjyske dagblade og De Bergske. Men bestræbelserne strander, fordi der blandt kollegerne hverken er økonomisk formåen eller nogen, der kan se perspektivet i projektet.

Det blev aldrig til noget med et stort samlet bladhus for Trekantområdet. Ingen ved, om fusionen mellem aviserne Vejle, Fredericia og Kolding ville have været til gavn for området og for aviserne.

Skæbnen og udviklingen ville, at de tre byers aviser: Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad og Kolding Folkeblad siden er forenet som en del af Jysk Fynske Medier, nu JFM.

Men det er en helt anden historie, som Ole C. Jørgensen også formidler i sit digre, velskrevne værk.

”Beretningen om De Danske Aviser 1992-2021” er et gigantisk projekt, som engang med tiden vil blive en guldgrube af viden for historikere, der her kan finde grundig viden om danske aviser, der var engang.

[Historie-online.dk, den 25. januar 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Da julen kom til Danmark
Historikeren Ludvig Holberg
Gyldendals bog om engle