Menu
Forrige artikel Næste artikel

Slagelse Bys historie

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 403

Af Poul Ulrich Jensen

Den 13. december 1288 skænkede kong Erik Menved sine ”elskede borgere i Slagelse” toldfrihed, og 725 års jubilæet for købstadsprivilegiet har givet anledning til udgivelse af en byhistorie – et rigt illustreret værk på godt 430 sider. Opgaven har naturligt nok været lagt i hænderne på Slagelse Arkiverne med stadsarkivar Stella Borne Mikkelsen som projektleder og en række forfattere som bidragydere.   

Arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, Jørgen Mikkelsen, beskriver den ældste historie – fra den tidlige middelalders meget beskedne bebyggelse til en købstad med omkring 5.000 indbyggere i 1850. Slagelse træder forholdsvis tidligt ind i Danmarkshistorien, idet biskop Svend lod opføre en af landets første stenkirker her, og gennem det meste af 1000-tallet blev der præget mønter i byen, der efterhånden fik kongemagtens bevågenhed. Erik Menveds tildeling af toldfrihed i 1288 blev i de næste par århundreder fulgte op af en sand strøm af privilegiebreve, og Slagelse var ofte mødestedet, når der skulle træffes vigtige rigspolitiske beslutninger.

Medens de mere skelsættende begivenheder i middelalderens Slagelse således er veldokumenterede, kniber det, som for de fleste danske købstæder, mere med kildemateriale til belysning af de lokale befolkningsmæssige, økonomiske og sociale forhold. Heldigvis er der dog mulighed for et godt indblik i de faglige sammenslutninger, idet der er bevaret vedtægter, ”skråer”, fra 1400-tallet for flere af håndværkergilderne. De er særdeles detaljerede og skiller sig på adskillige punkter ud fra det generelle billede af danske middelalderskråer. Slutningen af 1500-tallet og de første årtier af 1600-tallet var generelt gode tider for de danske købstæder, og flere af byens købmænd deltog i den lukrative eksport af stude til Tyskland. Slagelses borgere fik desuden ret til at ind- og udskibe varer fra den nærliggende Skibsholm Havn, men ellers er der ikke bevaret mange oplysninger om handelslivet.    

Svenskekrigene i 1657-60 medførte plyndringer og ødelæggelser og blev begyndelsen til en lang stagnation frem til o. 1780. Kommercekollegiets forespørgsel i 1735 om forholdene for købstædernes handel, søfart, håndværk og industri blev for Slagelses vedkommende besvaret med en meget omfattende og særdeles pessimistisk redegørelse – håndværkerne manglede arbejde og de handlende omsætning. Det stod heller ikke for godt til med byens magistrat, der i 1729 blev genstand for en omfattende kommissionsundersøgelse efter klager over korruption. Slagelse fik dog, ikke mindst på grund af sit store opland og de mange gode veje til byen, efterhånden en central placering i det sydvestlige Sjællands handelsliv, der foregik både på markederne og i købmandsgårdene.

I anden halvdel af 1800-tallet gik udviklingen stærkt. Det er de erfarne lokalhistorikere Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen, der skildrer perioden fra 1850 til 1914, og de kommer på godt 100 sider omkring alle de aspekter, der tilsammen transformerede en lidt søvnig købstad til en driftig handels- og industriby. Jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og Korsør, der blev indviet i 1856, gik ganske vist lidt nord om byen, men fik alligevel en positiv indflydelse på forbindelsen med omverdenen, og året efter fik erhvervslivet bedre finansieringsmuligheder med Banken for Slagelse og Omegn - Sjællands første provinsbank.

Slagelse var også tidligt ude med hensyn til den offentlige energiforsyning, både med gasværk i 1857 og elektricitetsværk i 1893. Og der var god brug for begge dele, ikke mindst til de mange industriforetagender, der voksede frem fra midten af 1890’erne. Det er mange konkrete fakta, der skal formidles, for at få alle de væsentlige elementer i byens udvikling med, men forfatterne har heldigvis også fundet plads til at krydre teksten med lidt mere kuriøse oplysninger som fx Politivedtægtens påbud i 1908, der henviste personer i snavset arbejdstøj fra fortovet til kørebanen og påbød, at bidske heste af hensyn til den offentlige sikkerhed skulle være forsynet med en let genkendelig halmvisk bag øret.

Hovedvægten i Slagelse bys historie er naturligt nok lagt på de seneste 100 år. Denne periode er behandlet af Carsten Egø Nielsen, der gennem det seneste årti har været en særdeles engageret formidler af den lokale historie. På den politiske front var Socialdemokratiet langt hen ad vejen den store vinder ved byrådsvalgene, og byens borgmester fra 1917 til 1927, H.P. Hansen, nåede oven i købet at få en markant plads i det landspolitiske hierarki, da han i 1924-32 var formand for Folketinget og i perioden 1933-37 finansminister. Ved kommunalreformen i 1970, hvor Slagelse Købstadskommune blev lagt sammen med fem omegnskommuner, var der stadig rødt flertal i byrådet, men det politiske billede blev mere nuanceret også i den storkommune, der fra 2007 indlemmede Hashøj, Skælskør og Korsør. Især valgperioden 2010-13 var præget af en del turbulens med mange partiskift og skiftende flertal.

På et andet område har der derimod hersket en stor stabilitet – Slagelse har bortset fra årene 1866 – 1913 været garnisonsby siden 1740. Fra 2003 oven i købet også for Garderhusarregimentet, der hver onsdag sætter kulør på bybilledet med et øvelsesridt. Samspillet mellem militære og civile har ikke altid været lige harmonisk, men forholdet mellem garnison og by er med tiden gået fra en belastning til en gevinst. Helt så harmonisk gik det selvfølgelig langtfra, da en anden slags militær tog ophold i byen – den tyske besættelsesmagt. Her har byhistorien en livlig beskrivelse af, hvorledes det kampklare mandskab på Slagelse Kaserne rykkede ud med et panserværnskompagni den 9. april 1940 for at standse de tyske soldater. Den beslutsomme indsats blev dog forpurret af regeringens ordre om ikke at yde modstand, og garnisonsbyen Slagelse blev indtaget, uden at der var løsnet et eneste skud. Det var i det hele taget småt med dramatiske begivenheder under Besættelsen, men til gengæld gik bølgerne højt under retsopgøret efter Befrielsen, hvor bl.a. byens politimester måtte gennem en længere retssag.

Industrien og handelslivet blomstrede i efterkrigstiden, sidstnævnte i en grad så Slagelse ofte kunne smykke sig med betegnelsen Vestsjællands handelsby nummer 1. På sportsfronten blev det en overgang til damehåndbold i verdensklasse, da Anja Andersen kom til. Med hende som primus motor vandt Slagelse som det første danske hold nogensinde Champions League, hvad der affødte en folkefest på Nytorv med o. 10.000 deltagere. Succes’en varede imidlertid ikke ved, og i februar 2013 blev håndboldklubben erklæret konkurs. Andre satsninger har vist sig mere holdbare. I 1900-tallet blev Slagelse for alvor en uddannelsesby, og i dag har både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet afdelinger i byen.  

At skrive byhistorie er en svær balancegang, hvor den lokale udvikling skal spille sammen med og holdes op mod den generelle Danmarkshistorie, alle væsentlige aspekter i et for det meste langt forløb på adskillige hundrede år skal med, og fremstillingen skal ikke være så kompakt, at det bliver en opremsning uden de gode og måske lidt skæve historier. Derfor er adskillige af de nyere forsøg i denne genre på adskillige bind opdelt enten kronologisk eller tematisk. I Slagelse har man klaret det på godt 430 sider og med et fremragende resultat. Forfatterne er velbevandrede i den eksisterende litteratur og har trukket nye oplysninger ud af et omfattende kildemateriale.

Enkelte emner eller begivenheder har fået deres eget inserat, hvor der er plads til at udfolde fremstillingen lidt mere detaljeret, og så er der illustrationerne. Her er denne byhistorie i særklasse, for de mange fotos, også af ældre dato, er af fremragende kvalitet og dækker både lokaliteter og begivenheder. Det er en sjælden fin fotodokumentation af Slagelses historie – måske har det hjulpet til bevaringen af dem, at byen forholdsvis tidligt, allerede i 1962, fik et lokalhistorisk arkiv. Så der er al mulig grund til at ønske Slagelse tillykke ikke kun med byjubilæet men også med den flotte Slagelse bys historie. Der er kun en enkelt mangel, for selv om bogen har et personregister, må man forestille sig, at det manglende sagsregister kan frustrere læserne. En byhistorie er jo også et opslagsværk, hvor man gerne hurtigt skal kunne finde svaret, når spørgsmålet om en lokalitet eller begivenhed melder sig.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Vikingelandsbyen i Albertslund – et historisk værksted gennem 20 år
Geddes kvarterkort 1757
Noget om søhelten Peter Willemoes