Menu
Forrige artikel Næste artikel

Legenden om Denmark. Den danske slave, der ændrede USA’s historie

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 57

Af Poul Ulrich Jensen

I sommeren 1822 var Charleston i South Carolina skueplads for en retssag, der kom til at indskrive sig i USA’s historie. Byens hvide befolkning var grebet af frygt for et truende slaveoprør, og myndighederne valgte at slå hårdt ned på de formodede hovedmænd. Det blev en blodig affære, der endte med henrettelse af 35 farvede, heriblandt den frikulørte Denmark Vesey, der var blevet udpeget som hovedmanden. Den tidligere slave med en fortid i Dansk Vestindien har siden været genstand for talrige bogudgivelser i USA, og nu har Alex Frank Larsen, der som journalist, TV- producent og forfatter har beskæftiget sig indgående med Danmarks rolle i slavehandelen, sørget for, at også danske læsere kan følge hans dramatiske livsforløb.

Denmark Vesey dukker første gang op i kilderne i 1781, hvor den driftige kaptajn Joseph Vesey ankrede op i Charlotte Amalies havn på St. Thomas og tog 390 slaver ombord. En af dem var en 14årig forældreløs dreng, der fik en lidt bedre behandling end de øvrige. I stedet for at ligge lænket i lastrummet gik han besætningen til hånde på dækket under overfarten til den franske koloni Saint-Domingue, og hermed begyndte en usædvanlig skæbne at tage form. Medens de fleste slaver kunne se frem til at arbejde sig ihjel på tobaks- og sukkerrørsplantagerne, avancerede han fra kahytsdreng til fuldbefaren matros på lange togter i Caribien og Atlanterhavet. Og dem var der mange af, for i 1780’erne kulminerede slavetransporterne til den nye verden, og næsten 800.000 afrikanere ankom til Caribien og Amerika, hvor de ikke længere var mennesker men en handelsvare.

Alex Frank Larsen opruller ud fra samtidige beskrivelser hele den ufattelige brutalitet, der gjorde det muligt at opretholde slaveriet – også i den lille dansk-vestindiske koloni. En negerslave havde ingen ret men var under tyranniets åg, som lægen Paul Erdmann Isert udtrykte det i 1790. Men for Denmark Vesey, der fik sit navn dels fra den danske tropekoloni dels fra sin ejer, kaptajn Joseph Vesey, så fremtiden lidt lysere ud. Efter årene til søs gik kaptajnen og hans betroede slave i land i Charleston, og her stod lykkens gudinde for alvor Denmark Vesey bi. Han vandt 1.500 $ i et lokalt lotteri, mere end rigeligt til at købe friheden og etablere sig som tømrer. Vejen så ud til at være banet for en tilværelse som respekteret borger, men det skulle vise sig at være en illusion.

Under overfladen var der en udpræget hadefuld stemning overfor de såkaldte frikulørte i de amerikanske sydstater. For de hvide indbyggere i Charleston var Uafhængighedserklæringens ord om, at alle mennesker var skabt lige, kun en tom frase. Frisatte slaver, der kunne læse og give deres mening offentligt til kende, var til enhver tid under mistanke, og skrækscenariet – et blodigt oprør blandt byens farvede befolkning, der udgjorde en overvældende majoritet, fremkaldte en permanent tilstand af paranoia. Under de omstændigheder kom et besynderligt begivenhedsforløb til at udspille sig i 1822. Et par nyligt ankomne skibe fra Haiti, der efter et vellykket oprør var under tidligere slavers kontrol, blev betragtet med mistænksomhed, og samtidig vakte nogle uoverlagte bemærkninger, vekslet mellem et par lokale husslaver, myndighedernes frygt for en sammensværgelse mod den hvide befolkning. Herefter gik retsmaskineriet i gang, og adskillige mistænkte slaver blev bragt ind til hårdhændede forhør i byens frygtede Work House.

Stillet over for truslen om dødsstraf søgte de opskræmte anklagede at redde sig ved at videregive løse rygter om og navne på mulige involverede i et forestående slaveoprør. Det var skæbnesvangert for Denmark Vesey, der blev udpeget som hovedmanden. Han havde i en alder af 55 år efterhånden opnået en position som fri, velsitueret, belæst og anset samfundsborger, men alt det forsvandt med hans arrestation. Efter fem dage bag tremmerne i Work House, hvor han hverken blev afhørt eller fik forelagt nogen anklager, faldt dødsdommen for forsøg på at rejse et oprør og anstifte et djævelsk komplot. En særlov til bedre ordning og bestyrelse af negre og slaver lå til grundlag for den bizarre retshandling, og Denmark Vesey blev den 2. juli sammen med fem andre henrettet på et øde sted udenfor Charleston. Tilbage var et ubesvarede spørgsmål – var han folkeforfører, martyr, frihedshelt eller bare en uskyldig tømrer, der var blevet hvirvlet ind i historiens hjul.

Under alle omstændigheder blev han efter sin død en myte - i første omgang som forbillede for modstanderne af slaveriet og skræmmebillede for tilhængerne. Hans betydning voksede hurtigt og kom for alvor til udtryk i 1843, da deltagerne i The National Negro Conventions møde i Buffalo, New York blev opfordret til at gøre oprør i Veseys ånd. Legenden om Denmark skulle vise sig særdeles levedygtig, og i tidens løb er den i USA blevet fortalt og fortolket i både bøger, film og teaterstykker. Alene i 1999 udkom tre bøger om hans liv og rolle i kampen mod slaveriet, og for tiden arbejder den amerikanske historiker Michael P. Johnson på en ny version af den retssag, der førte til hans dødsdom – en undersøgelse bygget på nyfundne dokumenter, der gør det klart, at både han og de andre dømte var ofre for et komplot.  

Det er en dybt tankevækkende skæbne, der møder os i bogen, for selv om oplysningerne om hans liv nøgtern set er temmelig sparsomme, og han ikke har efterladt sig noget personligt vidnesbyrd, så ”rummer fortællingen om ”Denmark” det stof, som myter skabes af.” Hans historie rejser stadig mange ubesvarede spørgsmål, men til gengæld er der ingen tvivl om, at i den verden, han levede i, var slaveriet en uomgængelig kendsgerning, der gjorde den farvede race til en retsløs og laverestående del af befolkningen. Som Alex Frank Larsen skriver, fortjener Denmarks Veseys historie at blive fortalt som et bidrag til oplysning om slavetiden og dens følger for nutiden. Det er mildest talt et underbelyst kapitel, som det måske er rimeligt at give fornyet aktualitet, efterhånden som 100året for salget af de dansk-vestindiske øer nærmer sig.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
For the Health of the Enslaved
Tyrkiet 1923-2013 – fra Atatürk til Erdogan
Afghanistan og Taleban