Menu
Forrige artikel Næste artikel

Herregården, bd. 4

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 538

Af Mogens Kragsig Jensen, forskningsbibliotekar, cand.mag. Syddansk Universitetsbibliotek.

Nationalmuseets værk om de danske herregårde er med det foreliggende fjerde bind nu afsluttet. Med undertitlen Moderne brug og bevaring fokuseres der på nutidens herregård, der gennem ofte markante forandringer må søge at tilpasse sig tidernes skiftende vilkår, - og deraf følgende nye muligheder. Og det er mangeartede sider ved herregården, læseren bliver præsenteret for i dette bind. De enkelte bidrag fordeler sig tematisk med to bidrag indenfor hvert af områderne: det ændrede driftsgrundlag/økonomi; (hoved)bygningens nye rolle og muligheder, og: arbejdet med den fysiske bevaringsproces.

Peter Bavnshøj beretter i Moderne landbrug om det 20. århundredes storlandbrug. Fra en erhvervsgruppe i førerposition før 1. Verdenskrig, gennem mellemkrigstidens afmatning og 1930-ernes forbedrede konjunkturer (hvor bl.a. storlandbrugenes kornproduktion blev tilgodeset af statsmagten), op til nutidens globaliserede konkurrencevilkår – hvor indtægterne fra korn nu i mange år kun har kendt én vej – nemlig nedad. Meget levende fortælles gennem en række cases om driften og ejernes driftsøkonomiske overvejelser på en række forskellige godstyper landet over. Eksemplerne stammer mestendels fra forfatterens (& Kirsten Eriknauers) Herregårdsliv [...] fra 1995, men Bavnshøj har heldigvis atter været rundt på driftsbesøg, således at beretningen er ført op til nu.

I Oplevelser – herregårdenes nye markeder beretter Luise Skak-Nielsen om de privatejede herregårdes nyeste driftspotentiale som kan sammenfattes under betegnelsen oplevelsesøkonomi. Lokalt har der lejlighedsvis været adgang til hovedbygningerne i ældre tid, og f.eks. Knuthenborgs sjældne botanik var også til offentlig beskuelse i det sene 1800-tal. Men først gennem en øget eksponering i f.eks. ugeblade var der fra 1950’erne en vækst i antallet af gårde, der af økonomiske grunde baserede en del af driften på at byde turister indenfor. Efterhånden fik tilbud som de eksotiske dyr på Knuthenborg, den store malerisamling på Gavnø selskab af flere og ofte mere differentierede tilbud som f.eks. Egeskovs virksomhed der op gennem 1990’erne har givet oplevelsesøkonomien en betydning på dette sted, der økonomisk for længst har overgået jord og skovdrift. Forfatteren beskriver og kommer med eksempler på de mangeartede tilbud, som de private godser tilbyder. F.eks. var Dragsholm i 1930’erne tidligst ude med hoteldrift, og efterhånden kan man på mange privatejede herregårde få sig en seng og behagelige kulinariske oplevelser i tilgift. Der udover er de ofte naturskønt beliggende huse, der tidligere var beboet af landarbejdere, skovløbere etc. efterhånden udlejet til privatbeboelse. Og de store godser kan erhverve sig betydelige indtægter på denne udlejningsvirksomhed, f.eks. råder Bregentved over 157 udlejningsejendomme på godsets område. Øvrige nicher er gårdbutikker, gallerier, golfbaner og skovturisme, der sammen med den mere traditionelle jagtudlejning skaber ny omsætning. Forfatteren oplever således en efterspørgsel på herregårdens herligheder, der ser ud til at passe ind i trenden med videns- og oplevelsesøkonomi. 

Omvæltningen i bolig- og familieliv fortælles af Lone Rahbek Christensen i Moderne Familieliv. Den velkendte udvikling op gennem 1900-tallet hvor de mange tjenende ånder arbejdede i hovedbygningen i århundredets begyndelse, og som årtierne gik svandt ind af økonomiske og tekniske grunde, og frem til nu hvor der højst er hjælp ved særlige lejligheder – og i det daglige kun lidt rengøringshjælp eller en au-pair til at passe børnene. Tilpasningen har nødvendiggjort markante ændringer i hovedbygningens indretning hvor det store personalekrævende køkken i kælderen typisk er blevet ofret for et anrettekøkken i tilknytning til spisestue, eller endda til helt nye køkkenformer.

Britta Andersen fortæller i Institutionernes indtog om de skiftende anvendelsesformer som gårdene har haft i det 20. århundrede. Og det er ikke småting som herregårdene i 1900-tallet har fundet anvendelse for, selvom museale og forsorgsmæssige formål har en klar overvægt. Afløsningen af majoraterne frigav – mest hovedbygninger – til brug for en række rekreations- og plejehjem, og forskellige psykiatriske hospitaler. Efter 2. Verdenskrig gik anvendelsen i et vist omfang over til brug for ungdomsuddannelserne, mens museumsdriften som forf. lægger vægten på, er udviklet fra 1930’erne med Gammel Estrup som det tidligste eksempel.

 

I bogens to sidste bidrag sættes der fokus på bevaringsproblematikken. Peter Bering beskriver i Bygningsrestaurering den langsomt stigende interesse for bevaring af profane bygninger i sidste halvdel af 1800-tallet. Det i 1860’erne genopførte Frederiksborg var en øjenåbner for disse kulturværdier. Sideløbende var godserne inde i en økonomisk opgangstid, og ud fra ønsker om både funktionelle og stilmæssige ændringer, byggedes en lang række nye hovedbygninger op til 1. Verdenskrig, vekslende mellem smukke og mindre smukke. Orebygård på Lolland er et eksempel på flere ombygninger i denne periode. Fra et renæssancehus til empire i århundredets begyndelse, til nyrenæssance i 1870’erne og med urealiserede planer om endnu en ombygning omkring 1. Verdenskrig. Lovgivningen omkring bygningsfredning fik sideløbende hermed sit gennembrud (1918) og viste sin rummelighed i og med at historicismens bygninger allerede ved lovens gennemførelse ansås for meget lidt bevaringsværdige, mens de senere er set som udtryk for deres egen tid og dermed har andre bevaringsværdige kvaliteter. Flere perler levede en omtumlet tilværelse inden de kom under offentligt tilsyn. Middelalderborgen Spøttrup – tidligt anerkendt som værende af national interesse – blev først sidst i 1930’erne efter megen tumult erhvervet af Staten, og en tiltrængt restaurering af det forfaldne Østergård i Salling er først blevet muligt i nyeste tid, også i statsligt regi.

Mere konkret bliver det i Line Bregnhøi, Søren Møller og Verner Thomsen’s Med lup, pensel og skalpel hvor konservatorernes arbejde med at kortlægge bygningernes historiske værdier behandles. Arbejdet med at sikre værdierne på kort og langt sigt fortælles ganske interessant med gode eksempler. Sammenhængen mellem dels at standse det igangværende forfald (grundlæggende ved at sikre at bygningen er tæt på fag og tag), dels sikre nye fund der ellers vil forsvinde ved en restaurering, klarlægges. Læseren får samtidig et indblik i sammenhængen mellem materialevalg og metode og de mange klimatiske ubehageligheder en gammel hovedbygning kan blive udsat for.

Afslutningsvis trækker redaktørerne nogle linjer op i de nuværende ca. 800 herregårdes udvikling gennem temaerne i de fire bind, ligesom tanker om gårdenes mulige fremtid og anvendelse afrunder bogværket. Fra start har der været lagt an til et debatskabende værk, og specielt bidragene i dette sidste bind rejser og beskriver problematikken om hvad man dog stiller op med disse herregårde, men kommer dog med færre svar end spørgsmål. Debatten om herregårdens funktioner i fortid og fremtid er således endnu ikke udtømt, men man er kommet godt rundt i emnerne i denne serie.

Det aktuelle bind afsluttes med ord- og begrebsregister, samt sted- og personregister til samtlige bind. Desuden er der danmarkskort med endnu et stedregister. Sidstnævnte kunne med fordel være flettet med det første stedregister. Serien har gennem alle fire bind udmærket sig ved de flotte og relevante nyoptagelser af forskellig art, og begrænset ”genbrug” til et minimum. Billedsiden er så dominerende (i dette bind ca. 40% af siderne), at de giver værket dets helt eget specielle udtryk og værdi.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Byens adelsgårde og palæer
Herregårde - Jordegods - Herlighed
Storfyrstinde Olga i eksil