Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danmarks havnemiljøer

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 89

Af Louise Skyggebjerg

Bogen ”Danmarks havnemiljøer” med fotografier af Flemming Wedell og tekst af Gitte N. Haastrup, René S. Christensen og Henrik Harnow er umiddelbart en tiltalende bog fuld af utroligt flotte fotografier fra de danske havne. Læseren får set havnen fra mange vinkler både gennem fotografierne og gennem teksten, der er inddelt i en række kapitler med så forskellige emner som f.eks. havnens industri, havnens småbygninger, færgehavne, havnens forvaltning og havnens liv.

Bogen udstyrer læseren med et nyt blik, der får de havnemiljøer og enkelte havneelementer, man i fremtiden oplever, til at fremstå som små historier i sig selv. Kort sagt bliver man som læser klogere på en væsentlig del af de danske kulturmiljøer, havnene, og jeg glæder mig til at opleve og genopleve en række havne med den nye viden, som bogen har forsynet mig med. Som det ofte sker, åbner det, man har en viden om, sig op og bliver nærmest pr. automatik spændende.

Alle bogens kapitler indledes med en introduktionstekst til kapitlets emne, og de fungerer generelt rigtig godt. Hovedparten af teksten i bogen består dog af billedtekster af vekslende kvalitet. Bedst fungerer billedteksterne, når teksten til et billede fra en specifik havn bruges til at fortælle mere generel havnehistorie og dermed perspektivere det, der ses på billedet.

Et eksempel er teksten til et fotografi fra Hasle Havns marina. Her får man til en start en enkelt sætning om, at det sidst i 1800-tallet blev moderne hos det nye industriborgerskab at have eget lystfartøj, og derefter folder teksten sig ud. Min nysgerrighed bliver straks vakt, og et fotografi af

moderne ferielejligheder med lystbåde foran får sin helt egen historie. Et andet eksempel er teksten til et ellers ret kedeligt billede af en mindetavle på Horsens Havn. Her bruges teksten til at fortælle om, hvem der betalte for vedligeholdelse og udbygning af havnene, og billedet af mindetavlen bliver dermed interessant.

Dårligst fungerer billedteksterne, når de får en tendens til at blive moraliserende. Et eksempel er teksten til et billede fra Norhavnen i Kerteminde. Her får vi at vide, at ”byerne bør tænke nøje over, hvordan byens grænseflade til vandet behandles”, og at denne form for havneomdannelse skaber ”et kunstigt miljø, der ikke har noget med kulturhistorie at gøre”. Det har forfatterne jo ret i, men det havde klædt bogen, hvis den slags bemærkninger var blevet samlet i det afsluttende kapitel om omdannede havne. Forfatterrådet ”show, don’t tell” gælder også her.

Det gode ved bogen er netop, at den i sig selv i kraft af sine flotte billeder og langt hen ad vejen velfungerende og interessante tekster viser hvilke værdier, der gemmer sig i havnene. Man får gennem læsningen lyst til at besøge og bevare havnemiljøer og behøver ikke at få skåret ud i pap, hvad man ”bør” mene. Efter endt læsning står man tilbage med en fornemmelse af en vis hang til forfaldsromantik og en forkærlighed for det forgangne, og det er egentlig synd, når bogen som helhed ellers viser, hvordan havnen jo til alle tider har forandret sig. Et vigtigt budskab om, at vi bør tænke over, hvad vi gør med vores kulturmiljøer og tage det historiske perspektiv med i betragtning ved omdannelser, drukner lidt i små regibemærkninger vedrørende, hvordan enkelte havnemiljøer er blevet behandlet. At nogle af disse bemærkninger tilmed hurtigt vil blive forældede, fordi de forholder sig til en aktuel problematik, gør ikke ligefrem sagen bedre.

Grafisk skæmmes den ellers flotte bog kun af, at der er valgt en alt for lille tekststørrelse, og så er det lidt synd, at billederne som helhed giver et indtryk af havnene som et mennesketomt sted. Menneskene er stort set blevet forvist til afsnittet om havnens liv.

Alt i alt er der tale om en flot og spændende bog, der ikke kun fortæller havnehistorie, men en mere generel historie om industrisamfundets udvikling set fra havnens perspektiv. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig endnu et kapitel om havnens samspil med andre transportformer, ikke mindst jernbanen, når nu forfatterne selv skriver, at ”jernbanen var den stærkest formende kraft for de bygningsmiljøer, der opstod på land langs den industrialiserede havns bassiner”, men emnet behandles allerede i bogen, og det er ikke en decideret mangel. Tværtimod er bogen så fuld af oplysninger om alt muligt, at jeg faktisk savner et register, der forholder sig til andet end geografi.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Dansk industrihistorie i særklasse
Ad Nordens ældste postveje
Kaptajner og kolonier