Menu
Forrige artikel Næste artikel

Motorismens lømmelalder

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 92

Af lektor Vigand Rasmussen

Når man sidder med Arnold Andersens store værk om mellemkrigstidens trafikhistorie, er den første tanke: hvorfor er der ikke nogen, der har gjort det før ? Derfor er det godt og imponerende, at den 78 – årige trafikhistoriker Arnold Andersen  har gjort det.

Der skrives mange bøger om trafikhistoriske emner, men det er som om historikerne har siddet med hver sit trafikmiddel og haft lidt svært ved at se bredere på emnet. Men nu er der ingen undskyldning. I kraft af den detaljerede indholdsfortegnelse og grundige kildehenvisninger samt et fyldigt navne- og stedregister kan Arnold Andersens bog også bruges som opslagsværk, hvilket øger bogens værdi yderligere.

 Bogen indledes med en fin appetitvækker om forholdene på trafikområdet, om end det er nyt, at tyskerne kapitulerede 7. november 1918 i stedet for 11. november. ( der rigtige tidspunkt nævnes på s. 207)

 Motoriseringens indtog på jernbaneområdet omtales set i lyset af den stigende konkurrence fra den voksende bilpark, og det nye problem på trafikområdet, nemlig det stigende antal sammenstød mellem tog og biler, beskrives levende og vedkommende med  gode citater. Illustrationerne er mange gange herlige som den vidunderlige tegning på s. 19 af den desperate bilist, der spejder efter toget.

Trods bogens titel er der også givet plads til udviklingen af nye typer damplokomotiver, der også indgik i banernes kamp for at klare konkurrencen fra landevejen. Ud over ny trækkraft forbedrede banerne også komforten med nye personvognstyper i stedet for de gamle kupevogne. Visse privatbaner som Bryrupbanen havde allerede i slutningen af 1800-tallet indført disse vogne ’efter amerikansk model’.

Mellemkrigstidens nye forhold på trafikområdet betød også, at mange stationer og stationsbygninger blev fornyet eller moderniseret. Således fik Horsens en helt ny station i 1929, da den gamle fra 1868 var blevet løbet over ende af stigende trafik på statsbanen og ankomsten af mange privatbaner, og problemerne med biltrafikken medførte anlæggelsen af højbanen gennem Vejle.

Derefter tager Arnold Andersen læseren over i bilen, hvor man følger en spændende gennemgang af ’automobilets udvikling’ og bilens overgang fra en status som legetøj for de rige til at være et egentligt transportmiddel. Det er en meget teknisk gennemgang, men skrevet spændende og vedkommende og med mange fine illustrationer, men mangler der ikke lidt om den tidlige bilismes plage: de mange punkteringer ?

Som følge af landets geografiske forhold udviklede de vandveje, der tidligere bandt landet sammen sig nu til hindringer for den nye motortrafik, hvorfor det er logisk, at bogens forfatter gennemgår det store brobyggeri, der fandt sted i 1930’erne, ligesom motorfærgerne og bilfærgerne behandles behørigt. En snurrig detalje, som at bilerne i begyndelsen skulle bakke ombord på færgerne, vækker minder hos Deres anmelder, for, som Arnold Andersen så rigtig skriver, var der en del, der ikke magtede så lang en bakning, hvorfor matrosen gik ved siden af bilen og klarede rattet ind gennem forreste sidevindue, mens bilens fører stod for pedalarbejdet. Det var også tilfældet med færgen mellem Svendborg og Ærøskøbing, og sidstnævnte sted var det en stor folkeforlystelse at se, hvem af byens bilejere, der ikke kunne bakke ind på færgen. Forlystelsesstedet kan ses på billedet i bogen s. 192.

Færgeafsnittet er lidt ujævnt i den forstand, at nogle overfarter beskrives ganske grundigt, mens andre – som hovedruten til Ærø – klares på seks linier. Bogens forfatter skal ej heller vise sig i Marstal foreløbig, da han slet ikke nævner ruten Rudkøbing – Marstal, hvilket er at sammenligne med landsforræderi på de kanter.

Tilbage på landjorden gøres der rede for rutebilernes fremkomst og udbredelse samt den benhårde kamp mellem lastbiler og jernbaner om godsmængderne.

Lastbilerne havde mange fordele i den kamp, men de havde det problem, at vejene mange steder var  i en elendig stand. Et billede i bogen på s. 285 viser tydeligt, hvad man var oppe mod.  Det blev dog bedre, og  i 1930’erne dukkede motorvejsbegrebet op for første gang. Det blev dog ved tanken.

Det er en stor og flot præstation at skrive en bog, der er så bredt dækkende og alligevel  i de relevante afsnit så detaljeret. Den bør erhverves af enhver med blot den mindste interesse i trafikhistorie.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Værftet det forsvandt
Danske jern- og stålskibsværfter ca. 1850-2005
Nytænkning gennem 100 år