Menu
Forrige artikel Næste artikel

Omveje til nutiden

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 134

Af lektor, cand. mag. Vigand Rasmussen 

Gennem de sidste 40 år er der forsket meget i de danske jernbaners historie med en lang række bøger som resultat. Langt de fleste af disse værker er skrevet af en lille gruppe af særdeles kompetente jernbaneentusiaster og af nogle få faghistorikere. Derfor er det særlig interessant, når der dukker en forfatter op, som ikke er del af denne kreds af jernbanehistorikere.

Birgitte Marfelt er journalist og har siden 1993 især beskæftiget sig med trafikpolitikken og dens magtspil, hvilket giver hende forudsætninger for at beskrive de ofte besynderlige forhold, som hersker omkring jernbanens rolle i den danske transportsektor.

Bogen begynder med en historisk appetitvækker i form af en levende fortalt gennemgang af stationsbyen Ølgods historie, herunder hvilken betydning den vestjyske længdebane fik for den lille bydannelse. Af og til kan nuancerne dog forsvinde lidt, når der males med en bred pensel som på s.17 til 18, hvor det kunne se ud som om der tales om privatbaneloven af 1918 uden at den nævnes explicit.

Det hænder også, at forfatteren kommer til at modsige sig selv. Eksempelvis fortælles på s. 9-10, hvordan den vestjyske bane blev forsinket et år, mens der på s. 31 anføres, at efter 1864 ’blev strækning efter stækning færdig til de fastsatte tidspunkter.’

Og når vi nu er i småtingsafdelingen, så kan Jacob Buksti ikke have været trafikminister den 28. december 2001, eftersom han overgav ministeriet til Flemming Hansen lige efter valget den 20. november samme år.

Men ellers er Birgitte Marfelts bog interessant læsning, hvor man kommer langt omkring i tid og sted. Bogen giver et vue over jernbanehistorien i Danmark fra 1844 til 2005 med et godt øje til ømfindtlige sider af historien som f.eks. togproduktionens betydning som beskæftigelsespolitik fra  Frichs indtog på lokomotivfabrikationens område i 1909 til de sidste tiltag omkring Bombardier Transportations virksomhed i Randers. Den uheldige historie om elektrificeringen, som nåede til Sønderborg (tilfældigvis Kaj Ikasts daværende valgkreds), men ikke til Århus, fortælles med spids pen og med en tydelig placering af ansvaret hos en række ’hovsa-politikere’.

Et afsnit om ulykkerne på jernbanerne fører frem til en gennemgang af problemerne omkring de nuværende signalsystemer og igen påvises det, hvilket ansvar politikerne har med deres vægelsind på dette livsvigtige område. Nye, tidssvarende signalsystemer er klar på hylderne, men politikerne vægrer sig ved at bevilge de nødvendige penge.

Den udmærkede bogs allerbedste del er kapitlerne om den omvæltning, jernbanen er blevet udsat for de seneste årtier. Her er daværende DSB direktør Henrik Hassenkam en hovedkilde, dels til beretningen om den nødvendige omstrukturering af den gamle etat til en moderne virksomhed, hvilket skete forbløffende smertefrit bl.a. på grund af Hassenkams fornuftige ledelsesstil, dels til banernes kamp med de skiftende trafikpolitikere og –ministre. Disse afsnit påviser til fulde, hvilket ansvar det politiske system har for de fortrædeligheder, der stadig plager jernbanen og hindrer den i at være et effektivt transportvæsen. Eksempelvis påpeger Hassenkam det absurde og dybt upraktiske i adskillelsen af DSB og Banedanmark, og han mener, at i løbet af få år vil man være nødt til at lægge de to selskaber sammen igen. Der er ingen tvivl om, at bogens forfatter på det trafikpolitiske felt er meget på linie med hædersmanden Hassenkam og Dansk Jernbaneforbunds formand Ulrik Salmonsen, mens en politiker som Jacob Buksti med rette ikke høster mange roser for sin indsats på jernbaneområdet.

Birgitte Marfelts bog er  rigtig god for den læser, der dels vil have et hurtigt overblik over de danske jernbaners historie (selv Harry og Bahnsen omtales fyldigt), dels vil have en forståelse af de seneste års trafikpolitik eller mangel på samme.

Mens teksten således er både informativ og velskrevet, så må forlagets oplysning på bagsiden om at bogen ’er rigt illustreret’ siges at være noget overdrevet. Således er der på de første 153 sider kun 15 illustrationer. Ikke engang et foto af Ølgod station er der fundet plads til. Bagerst i bogen er der et appendix med materielfotos, der ikke vil få nogen jernbaneentusiast til at falde i svime. Endelig er der en række billeder af Statsbanernes ledere gennem tiderne, hvor der desværre er gået fuldstændig kuk i billeder og tekster. Billedet af Hjelt er sat sammen med teksten om Knutzen, hvis billede er placeret over teksten om Hjelt, ligesom billeder og tekst om Terkelsen og Skov også er byttet om. For at det ikke skal være løgn så er billederne af Holst, Tegner, Ambt og Andersen Alstrup også placeret forkert. Det er utilgiveligt sjusk !

Trods de anførte indvendinger er bogens første 155 sider absolut anbefalelsesværdige og bør være pligtlæsning for alle trafikpolitisk interesserede, som bør læse den før deres trafikordfører.

Man kunne ønske sig, at Birgitte Marfelt evt. i samarbejde med den ligeledes kompetente trafikjournalist fra Dagbladet Børsen, Niels Jensen, ville skrive en bog om de seneste 40 års trafikpolitik. Det vil blive en politisk thriller af rang, og den kunne passende hedde ’Banens Banemænd.’

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Lokomotivfabrikken Frichs
Gods på vej. Vejtransportens danmarkshistorie
Svendborg søfarts historie