Menu
Forrige artikel Næste artikel

Den gode, den onde og den engagerede

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 512

Af Birthe Korsbæk

Forfatteren er tidligere chef for Dansk Skolemuseum og også skolechef. Han er født og opvokset i et lærerhjem og har ph.d.-grad fra Københavns Universitet. Lærerkonflikten i april gav nok anledning til, at han skrev dette digre værk om lærerstanden og dens historie.

Et digert og grundigt værk er der kommet ud af det. Grundigheden har dog ikke bevirket, at det er blevet tørt og kedeligt. Tværtimod har vi her en meget læseværdig og interessant gennemgang af undervisningens og lærernes historie i Danmark.

Vi har jo alle kendt nogle lærere på godt og ondt, og vi har alle en mening om standen. I april 2013 blev der for første gang gennemført en lovgivning på lærerområdet uden forudgående forhandling. Mange års mediekampagne mod lærerne havde virket, så samfundsmeningen var overvejende på regeringens og KL´s side. De hidtil måske mest radikale ændringer på principperne for at drive skole i Danmark træder i kraft i august 2014.

Skolernes og lærernes historie er lang, men lærerne har aldrig haft høj status i samfundet. Første fuldtidslærere træffer vi ca. 3000 år før Kristus. I Ægypten, Romerriget og Grækenland uddannede man præster, skrivere, landmålere, arkitekter m. m. Undervisningen var baseret på udenadsliren og efterabning, de første lærere var vel husslaver (måske deraf den lave status). 
Undervisningen var i høj grad baseret på straffemetoder. Lærdom skulle ”bankes ind”. Altså en meget autoritær og endda voldelig undervisning. Middelalderens skolemestre og hørere var særdeles hårdtslående.

Med lune og underfundighed får vi fortalt hele lærer- og skoleudviklingens historie. Tidernes forskellige lærertyper, fra de første u-uddannede hørere og degne, som duknakkede og ofte drikfældige levede af de almisser, egnens bønder tildelte dem. De første uddannede seminarister, som fik en faglig uddannelse, men ikke lærte noget om pædagogik og metodik, og som også måtte dyrke deres skolelod, holde lidt husdyr og forestå kirkesang, være kirkebogsfører, håndlangere for præsten, gøre rent i kirken, ringe solen op og ned og meget mere, - stadig med lav løn og lav samfundsstatus.

Statusændringerne i starten af 1900-tallet, hvor lærerne pludselig rettede ryggen og blev lokale foregangsmænd i sognet, - ofte lokalpolitikere, aktive i foreningslivet, personer, der aftvang sig respekt og til hvem, man lyttede.  Læreren blev en person, med meget stor betydning for lokalsamfundet, - ”folkelærer.” 
Lærere var(og er) stærkt repræsenteret i både lokalpolitik og i Folketinget. 
Lærere tog initiativ til oprettelse af børne- og sognebiblioteker, ligesom de forfattede stribevis af børnebøger. 
Vi læser om oprettelsen af Danmarks Lærerforening, om kampen for en anstændig løn, som ikke blev betalt delvis i naturalier. 
Om lærernes retslige stilling. Om kvindelige læreres entre i skolen, - naturligvis til en lavere løn. 
Om kampen for ligeløn.

Der er en lang række interessante personskildringer om nogle af skoleverdenens fremmeste og kendteste personligheder gennem tiderne. 
Der redegøres for forskellige lærertyper og lærerfunktioner: Beskrivelse af klasselærerfunktionen og dens betydning, faglærerfunktionen og udviklingen af faglokaler og samlinger, forsøgslæreren, der går ind for ”ansvar for egen læring”! Reformpædagogiske forsøg og århundredets ledende reformpædagoger. Afskaffelse af eksamensmellemskolen. 
Forsøgsskoler og skoleforsøg.

Lønarbejderlæreren, der ville kaldes ved fornavn og give eleverne ansvar for egen læring, - deraf følgende præstigemæssig deroute. Ungdomsoprør og hippilærere. 
Løse vikarer – cykelvikarer – lærermangel – græsvikarperioder og overtimer. 
Autoritetsopgør i 70-erne. ”Den lille røde for skoleelever”. ”Den lille røde for lærere”. 
Værdidebat og indoktrineringsdebat. Tvind-skolernes socialistiske lærerkreds. 
Arbejdstidsaftale og U. F. Ø. Tid og deraf følgende skader på lærernes omdømme. Den professionelle lærer og kampen mod dårligt ry. PISA-undersøgelser og nationale tests og ”fælles mål” og elevplaner.

Forældre/lærersamarbejdet, der fylder mere og mere. Skolebestyrelserne og deres indflydelse. 
Integrering af børn med særlige behov, indvandrerbørn, børn med diverse diagnoser giver store udfordringer der ligger langt fra lærernes kerneydelser. 
Personlig autencitet, professionalisme og omstillingsparathed er nutidens krav. 
Undervisningsdifferentiering som er svært foreneligt med skolens rammer og vilkår. 
Gardners teori om de forskellige intelligenser og deraf følgende krav om flexibelt læringsmiljø. 
Lærerens rolle fra at have været ”the lonely rider”, der lukkede døren til klasseværelset og ikke gerne ville kigges over skuldrene til at blive holdspiller i selvstyrende lærerteams op gennem 90´erne. Det var svært for mange. 
Fra den dalende prestige, - ”den klynkende lærer” til professionsbegrebet, der langsomt rettede lærernes rygge og løftede prestigen. Om læreruddannelsen og merituddannelsen. Den fasedelte skole og den specialiserede uddannelse.

Skolelederrollen får sit eget afsnit. Sidste et afsnit om ”Den erindrede lærer”, - den lærer, vi husker for det gode eller for det onde. 
Den forhadte sadist, der stadig optræder i tidligere elevers værste mareridt. Og den dygtige lærer, man mindes med glæde og taknemmelighed. 

Forårets lærerlockout og dens mulige konsekvenser for lærerne og fremtidens skole.

Et meget grundigt værk. Det hele er med! Vi har her et væsentligt skolehistorisk værk, som vel aldrig bliver en bestseller, dertil har den for lille et publikum. Men enhver tidligere, nuværende og vordende lærer vil kunne hente mange AHA-oplevelser i den. Den bør findes i ethvert lærerbibliotek.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Hvem ejer skolefaget historie?
Pelle Oliver Larsen: Professoratet. Kampen om Det Filosofiske Fakultet 1870-1920
Historie i brug