Menu
Forrige artikel Næste artikel

Middelalderbyen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 308

Af Torben Kjersgaard Nielsen, Historiestudiet, Aalborg Universitet

Det er bare at gå i gang. Således tænker man efter læsningen af den første udgivelse fra det relativt nyoprettede Dansk Center for Byhistorie. Dette forsknings- og formidlingscenter er oprettet 2001 af Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum og Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet. Den foreliggende bog er den første i en ny serie om Danske Bystudier, og man må sige, at Centeret med sin første bogudgivelse er kommet flot fra start. Fra denne anmelder skal derfor lyde et stort tillykke og et håb om, at de kommende udgivelser vil vise et lige så højt niveau.

Der bliver nemlig noget at leve op til.

Når den første tanke efter læsningen af bogen er ’det er bare at gå i gang’, så skyldes det de 10 artiklers evne til at fange læseren og gøre de enkelte temaer interessante. Dette skyldes selvfølgelig de enkelte forfatteres smittende begejstring ved egne forskningsprojekter; en begejstring, som det i langt de fleste tilfælde er lykkedes at transponere fra de oprindelige foredrag fra et byhistorisk seminar i Århus i 2001 til den foreliggende bogform. Der er stor forskel i de enkelte artikler, både i anslag, længde og dybde. Fælles for dem alle er imidlertid, at de viser hvor stor grøde og dynamik, der er i den byhistoriske forskning i disse år. Øjensynligt tumler denne forskningsgren med spændende - og åbent vedkendt - inspiration fra international forskning, som uden større metodiske eller de sædvanlige henvisninger til kildemæssige problemer faktisk kan anvendes også på danske forhold.

I det foreliggende udvalg præsenteres læseren for forskelligartede artikler, der spænder fra den formidlede forskningsoversigt til den insisterende grundforskning. Og byhistorien viser sig som en disciplin, der uden problemer kan rumme meget forskelligartede problemstillinger og tilgange til stoffet. Således rummer antologien artikler om den urbane økonomi og den fluktueringer i både tidlig og sen middelalder, om topografi og strukturelle sognedannelsesproblematikker, om den kristne religion og spirituelle praksis i form af identitetsskabende urbane gilder, om køn i byens rum og historie, og afsluttende en artikel om et i sandhed urbant fænomen, nemlig de fattige. Alle artiklerne kan ægge til diskussion, alle peger de frem mod nye forskningstemaer og rejser vigtige spørgsmål, som kommende forskere måske vil tage sig af. Det er bare at gå i gang.

Der bliver lagt imponerende ud med redaktøren, Søren Bitsch Christensens tour de force over byhistorieforskningens mange teoretiske, metodiske og emnemæssige muligheder og faldgruber. Artiklen er meget imponerende i sin evne til konsekvent at udpege nye forskningsområder og fastholde et højt informationsniveau på eksisterende positioner i byhistorieforskningen. Denne artikel bør være pligtlæsning for alle, der skal beskæftige sig med middelalderens byhistorie.

Den svenske arkæolog Peter Carelli peger på eksistensen af en kapitalistisk monetær ånd i endda de tidligt middelalderlige danske byer. Han trækker naturligvis på sin egen disputats om emnet: Hér er tale om en anvendelse af arkæologiske resultater til synteseprægede tanker om den middelalderlige økonomi. Således hævder Carelli, at møntfundene i kirkerne fra 1100-tallet nærmest må karakteriseres som ikke et handels-spild, men et bevidst ’offer-spild’. Mønterne i kirkegulvene vidner således om en udbredt monetarisering og i videre forstand om byernes også tidlige rolle som politiske og administrative centre.

Hans Krongaard Kristensen behandler på sædvanlig kyndig vis Viborgs forskellige topografiske faser i perioden 1000-1500, mens arkæolog-kollegaen Lennart S. Madsen på lige så kyndig vis tager sig af de nordslesvigske købstæder. I begge disse artikler får læseren solid information om de seneste resultater af de mange udgravninger, der har været foretaget i de omtalte byer. I modsætning til antologiens øvrige bidrag forsøger hverken Hans Krongaard Kristensen eller Lennart S. Madsen sig dog med mere vidtgående tolkninger af de mange resultater. Det havde ellers været spændende og klart i tråd med de øvrige bidrag.

Tolkninger og synteseforsøg findes derimod i rigt mål i Ebbe Nyborgs lange artikel om kirke og sogn i højmiddelalderens by. Der har været ført lange og intense diskussioner om den danske kirke og etableringen af middelalderens sognestruktur, og Ebbe Nyborg har selv været en prominent deltager heri igennem mange år. Nyborgs artikel i denne sammenhæng er særdeles væsentlig, fordi den fører denne diskussion ind i byen og spørger efter etableringsmønsteret for bysognene, hvis et sådant kan udskilles. Måske ikke overraskende viser Nyborgs undersøgelser – og der er tale om ægte grundforskning hér -, at et helhedsbillede af de middelalderlige byers sognestruktur vil blive særdeles broget og sammensat. Ebbe Nyborg kan vise bykirker grundlagt af konger og biskopper, men allerede i 1000-tallet også af stormænd under kongen eller knyttet til byen, og endelig også af større eller mindre grupper af byens borgere, ofte i form af gildesammenslutninger. De forskellige ophav til bykirkerne og den egentlige kontinuitet i byudviklingen, som også dette element ifølge nyborg peger på, skal nok vække debat. Nyborgs helhedsbillede understreger pluralitet og kontinuitet i byudviklingen og er dermed en torn i siden på flere teorisæt, der opererer med klare periodiseringer og dermed brud i historien.

Et andet element fra den velkendte middelalderforskning, der får nyt liv ved at blive trukket ind i byerne, er spørgsmålet om tilbagegang og vækst i senmiddelalderen. Denne diskussion, der i det væsentlige har været koncentreret om det store tema ”den senmiddelalderlige agrarkrise”, finder i Bjørn Poulsens artikel nye veje. Bjørn Poulsen når frem til, at sammenlignet med landområderne klarede byerne den demografiske nedgang efter 1300-tallets pestepidemier bedre. Der er klare tegn på nedgang og krise, men stadig kan perioden vidne om en stigning i antallet af byer. Et øget fokus på byen som dynamisk udvekslingscenter og mental identitetsskaber synes at sætte sig igennem, når perioden efter 1400 ligeledes vidner om dels en forstærket købmandsstand og dels en øget interesse fra adelen for at erhverve sig byejendomme.

Dele af det mentale univers i middelalderbyen dækkes ind af Lars Bisgaards artikel, som giver en kompakt oversigt over forskningen i de middelalderlige gildesammenslutninger. Bisgaard understreger, at skabelsen af en religiøs, urban identitet var blandt de vigtigste af de forskellige funktioner gilderne havde. Dermed understreges samtidig det klare element af folkelig deltagelse og faktiske medskabelse og dynamiske udvikling af den senmiddelalderlige religiøse praksis, som gilderne også var udtryk for.

Ved at undersøge de forskellige ’rum’, der har været for udfoldelse i byen (de verdslige rum, de åndelige rum) og de strukturer og bindinger, der har reguleret livet i byen, og ved at gøre det med fokus på kvinder og mænds forskellige muligheder for ageren, får Grethe Jacobsen i sin artikel belyst, at køn i høj grad også var en aktiv senmiddelalderlig kategori. Grethe Jacobsen påpeger, at senmiddelalderen fremviser på mange områder en udvikling, som betød en adskillelsen af de to køn. Visse urbane ’rum’ blev i stigende grad gjort enkønnede eller segregerede, således håndværkerstandens gildeorganisering og rekruttering, kirkerummet inddeling og borgerskabsrettigheder i byerne. Med sin artikel gør Grethe Jacobsen effektivt opmærksom på, at også middelalderen repræsenterede en ’kønnet virkelighed’ - hvis man altså ser efter.

Antologien afsluttes med Carsten Selch Jensen artikel om et traditionelt urbant element: Ingen by kan kalde sig en rigtig by uden at have sine egen fattige og tiggere. Carsten Selch Jensen understreger i sin artikel den sammenblandede ’religiøse økonomi’, der også var en del af fattigdommen i byerne: De fattige tiggede og fik almisser, til gengæld sikrede giveren sig del i de fattiges forbøn og almissen kunne regnes for en del af en bodsgerning. Denne gensidighed blev endda sat i system i forbindelse med oprettelse af fattighuse, hvor grupper af fattige engageredes i en forbønslignende sammenhæng til fordel for husets velgører og stifter. Selvom man måske skulle tro det, skete der ikke noget alvorligt brud med denne fattigdoms noget-for-noget gerningskristendom henover reformationen. Almisser uddeltes stadig til fordel for forbøn, også efter reformationen.

Alt i alt: En rigtig god bog og en fremragende start for Center for Byhistorie.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Vikinger i krig
Da himmelen kom nærmere
Vikingerne ved Ruslands vugge