Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danmark i Europa, 1950-2000.

Kategori: Bøger
Visninger: 905

Af Christian Kaaber

Ideen er god og lægger sig i direkte forlængelse af den roste serie af Tænkepauser, som Aarhus Universitetsforlag har udsendt i flere år, én lille 60-siders bog  om måneden, hvor en kapacitet fra Aarhus Universitet belyser et emne på et niveau, hvor enhver interesseret læser kan være med. Dette prisværdige koncept foldes ud i antologien Danmark i Europa, 1950-2000, som også i det typografiske trækker på gode klare løsninger fra serien. Bogen her, der er skabt i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus, minder i sit layout dog mest om et magasin. 51 opslag, et for hvert år fra og med 1950 til 2000, med et signifikant tema fra det pågældende år belyst af fagpersoner, der næsten alle har deres daglige virke i eller omkring de gule blokke mellem Ringgaden og Høegh-Guldbergsgade i Aarhus.

Bogen knytter sig til Folkeuniversitetets vidensfestival, der løber af stabelen i begyndelsen af marts , og de enkelte essays er vel anslag til forløb, der folder sig ud ved den lejlighed. Bogen lægger trods det magasinagtige format op til en vis gemmeværdi, der rækker ud over den nævnte festival. Har den så det?

Hvert opslag rummer et essay og tre billeder, der skal belyse et fænomen, der knytter an til et år. For 1951 er temaet for eksempel TV, som havde sin spæde danske start det år. For det følgende år er overskriften Polio efter de uhyggelige epidemiske angreb af sygdommen, der i folkemunde kaldtes børnelammelse. Grundloven er forståeligt nok overskrift for 1953, og sådan fortsætter det med en fint tænkt vekslen mellem politiske, kulturelle og videnskabelige temaer, år efter år. En del essays er veldrejede, informative og let ræsonnerende tekster, hvor de enkelte skribenter har fået det bedst mulige resultat ud af den stramme form: Artiklen om polioen er glimrende videnskabsformidling, der trækker tråde bagud til fortidens epidemier og kort strejfer den berettigede frygt for, at noget tilsvarende sker igen. 1964-historien om Beatlemania rummer en fint turneret dansk vinkel på de fire Liverpool-idolers optræden i KB-Hallen det år, og 1983-artiklen om den forkætrede Udlændingelov klarer grundlaget for dagens mest betændte politiske dagsorden op sobert og informativt: Hvor er der løbet meget vand i stranden siden dengang.  Det århusianske universitet får sin krans med 1997-teksten Forsker om det års århusianske nobelpristager Jens Christian Skou - en udmærket tekst om dennes banebrydende kortlægning af natriumkaliumpumpen og om forskeren selv, der havde været pensioneret i ti år, da opringningen kom fra Stockholm. Var den kommet ti år tidligere, havde Skou nok været det års hovedperson i bogen. Nu tegner 1997 så anslaget om 50 års forskning.

Hvorfor 1962 skulle være et særlig vigtigt år, hvad angår Litteratur, tager Hans Hauge sig af i et velformuleret, men vrøvlende essay , hvis røde tråd er Mellemøstens rolle i dansk litteratur fra Thorkild Hansens hovedværk Det lykkelige Arabien (jo, den kom i 1962) til Naser Khader og, joda, selvfølgelig, Yahya Hassan. Tegner det så 50 års dansk litteratur? Ikke det mindste! Bragesnak og falbelader er det, men måske er der stof til nogle diskussioner på Folkeuniversitetet. Skam så få den, der tænker ilde herom.

Billedstoffet fylder meget i bogen, og her dukker fine fotos op med skæve vinkler på velkendt stof. Billederne til teksten om Beatles-feberen er fremragende, for eksempel. Det samme gælder billeddelen til  historien om terrorisme, 1988, året for Blekingegade-gangsternes røveri på Købmagergades Postkontor. Ofte virker billedredaktionen dog vaklende. Opslaget om 1953 er rodet med et foto af dronning Margrethes første statsråd i januar 1972 som blikfang og far Frederiks undertegnelse af den skelsættende forfatning vist i en fjerdedel størrelse af førnævnte. 1956-opslagets illustrationer af artiklen om velfærd bringer et vidunderligt billede af finansminister Poul Møller og Mogens Glistrup i TV-sminkøsens hænder i 1973. Billedet siger alt - det gør billedteksten til gengæld ikke. Det havde været en oplagt illustration til teksten om 1973, der selvfølgelig drejer sig om jordskredsvalget det år. Her møder vi til gengæld et stemningsfyldt billede af glade unger, der leger på gaden en bilfri søndag. Øh, ja, der var oliekrise, men som illustration under overskriften Valget virker det misforstået. 1969 handler selvfølgelig om porno, der jo blev frigivet det år, men et still-foto fra Lars von Triers Nymphomaniac med Charlotte Ginsbourg i centrum virker umotiveret, trods lidt bar hud. De kunne da i det mindste have fundet noget med hendes mor. Fra dengang! Akke ja. 

Bogen er vel sagtens sikret pæn udbredelse i årets europæiske kulturhovedstad, og med de bedste historier og det mest velturnerede tankegods taget i betragtning skal det såmænd være den vel undt. Som udvidet folkeuniversitetsoplæg fungerer den. Som billedkrønike kalder den på en ommer.

15 Febuar 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Samfundsplanlægning i 1950’erne
Reklamens århundrede
1950’erne