Menu
Forrige artikel

Vølvens vej - Misteltenen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 222

 

Af Anders Ellegaard

Det nudanske ord ”pageturner” oversættes af Google til ”sidevender.” Den analoge, gamle engelsk-dansk ordbog oversætter ordet til ”spændende bog.”

Uanset hvad man fortrækker: Denne bog er en pageturner; og for at afsløre lidt af handlingen: den er dødspændende! Når man har læst hele anmeldelsen, forstår man ordspillet.

Bogen er nummer to i serien om Snehild Gråulv. Selv om man savner en personliste med korte forklaringer om personerne, behøver man ikke at genlæse den første bog for at huske de enkelte personer, deres stilling og betydning. Det kommer for de flestes vedkommende lidt efter lidt. Serien er dog en fortsat fortælling. For at forstå handlingen og henvisningerne er det en fordel at have læst det (senere: de) forudgående bind. - Ikke som nogle (fx.) krimiserier, som ifølge forlagene kan læses enkeltvis med en afsluttet handling i hvert bind. - Har man ikke læst bind ét i denne serie, er der her en kraftig opfordring til at gøre det. Det er også en meget spændende bog. - Forfatteren vandt i øvrigt DR Romanprisen 2022 for bind ét.

Handlingen foregår i starten i kongebyen Himlinge på Stevns i Jernalderen. Byen er beskyttet af en dobbelt palisade, og inde i byen er også kongsgården beskyttet af en palisade. Tiden beskrives som ekstremt voldelig, idet Tinget nok udstedte regler og bestemmelser, men udøvelsen lå hos bestemte personer. Der var ikke nogen udøvende magt på det tidspunkt. - Aslak blev i bind ét af Tinget valgt som konge. Hans tvillingebroder, Roald, blev af kongen udnævnt til Kamphøder, hvilket nærmest vil sige leder af kongens hær og dens kamptræning. - Aslak er mistænksom over for alt og alle. Han lukker til sidst Himlinge af for omverdenen: man kan komme ind, men ikke ud; og både kvinder og mænd straffes tilfældigt med vold eller død.

Første del af bogen hedder Sleipner. – Snehild bliver forhekset af magiske runer af sin fjende ypperstepræstinden Ragnhild, som rister dem på en træpind, som hun gemmer under Snehilds hovedpude. Snehild kan læse almindelige runer men ikke magiske runer, og hun kan ikke lave modruner. - Ragnhild ønsker at blive Aslaks vølve samtidig med, at hun er ypperstepræstinde, hvilket vil give hende stor magt. - Snehild må lære magiske modruner for at overleve. Hun flygter på hesten Rødfaxe, og da den ikke kan længere, låner hun af Odin den ottebenede hest Sleipner, som kan løbe så hurtigt, at den flyver. Odin er vistnok hendes far, og hendes mor er den urtekyndige Asdis, som antages at være død som følge af pest i Himlinge (bind ét). - Snehilds mål er vismanden Faxe, som bor langt mod syd i en grotte i et bjerg. Hun når frem i tide.

Anden del af bogen hedder Nidhug. - Under Faxes vejledning skal Snehild lære sig selv at lave og forstå magiske runer – og modruner. Hendes mål er Helheim; de strådødes rige hvor de, som ikke er døde i kamp og er kommet til Odin i Valhal, ender. Efter nærdødsoplevelser i dybt vand kommer Snehild til floder gennem området Niflheim sammen med de strådøde, som er på vej til Helheim. Da Lokes datter, dødsgudinden  Hel, som regerer i Helheim, ikke kan lide dødes blod, skal de strådøde tømmes for blod af dragen Nidhug, som hjælpes af syv store slanger. Det lykkes Snehild at komme forbi...men man sidder på kanten af stolen! Rejsen går videre til Gjalderbroen, som bevogtes af Modgunn, som dog ikke kan se, men mærke de udøde.

Tredje del af bogen hedder Hel. - Snehild kommer ind i Helheim og møder flere strådøde, hun kendte som levende. Hun møder også Hel, som er todelt i en frisk side og en rådden side. Et clou under dette ophold er, at den smukkeste af alle aser, Balder, er blevet dræbt af den blinde Høder, som Loke lokker til at skyde med en pil lavet af mistelten, som Balders mor, Frigg, ikke mente skulle tages i ed som muligt drabsvåben, da det var en undselig lille urt. Da Balder ikke er død i kamp, ender han hos Hel. – Misteltenens bær er giftige, men i de rette mængder kan de anvendes til, at man får syner og de kan holde én i tidsbegrænset live. Snehild bruger bærrene undervejs. Det lykkes Snehild at komme tilbage til Faxe, som fortæller hende, at hun altid har været vølve. Det er ikke noget, man kan vælge at være, eller uddanne sig til. De magiske runer og modruner har hun lært sig selv undervejs.

Snehild vender tilbage til Alflev, en landsby uden for Himlinge. Høvdingen Rune i Alflev ønsker at danne forbund med røverhøvdingen Gisle, som krigerkvinden Berghild (kan I huske hende?) kaster sin kærlighed på. – Aslak er gået helt amok i sin mistro og mistænksomhed. Mere eller mindre tilfældige folk dræbes eller straffes. Oprøret lurer, men hvem tør? Det ender med en tvekamp mellem Aslak og Roar. Snehild har været inde over og lavet ”en Loke,” men det er der én, der har set… og...og...og. Hvem dør? Hvem får det at vide? Af hvem? - Og hvordan hulen kommer de videre med æren i behold? - Bogen slutter! - Bind tre må gerne komme i næste uge!

Det ovenstående referat af hovedhandlingen er kun skrevet i store træk for at styrke lysten og appetitten. Der kunne have været valgt andre dele af hovedhandlinger, sidehandlinger og underhandlinger, og spørgsmålene står i kø efter at have læst bind to. - Handlingen kommer delvis ind under genren Fantasy, men den bygger på et solidt kendskab til Nordisk mytologi , arkæologi og historie.

I et lille interview i KD fortæller forfatteren, at hendes tidligere forlag ikke ville udgive bind ét, men det ville Lindhardt of Ringhof gerne. Der må være nogen på det første forlag, som har røde ører. Det er næsten en Harry Potter historie.

Bogen er en meget, meget spændende fortsættelse af det første bind om kongebyen Himlinge på Stevns i Jernalderen, og den skriger på en fortsættelse.

[Historie-online.dk, den 14. september 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Engang en by
Kongens kvinder. Kvinderne bag Christian d. 4.
Vølvens Vej – Snehild