Menu
Forrige artikel

Tobakspigerne

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 621

 

Af Per Ole Schovsbo

Den 78-årige journalist der i 2020 debuterede med romanen ”Tjenerindens døtre”, er netop udkommet med ”Tobakspigerne”, der viderefører fortællingen om et par af debutromanens personer fra besættelsen i udkanten af Thy. Skønlitteratur anmeldes normalt ikke i Historie-Online, men i dette tilfælde har redaktøren gjort en undtagelse, fordi ”Tobakspigerne” er en vellykket beskrivelse af dansk købstadsliv i slutningen af 1950´erne. Dengang smuldrede borgerskabets privilegier blandt andet, fordi kvinderne var ved at gøre sig gældende både på arbejdsmarkedet og i fagbevægelsen. Fortællingens kulisse er Aalborg – kaldet Fjordbyen – og byens største kvindelige arbejdsplads, C.W. Obels Tobaksfabrik, hvis historie Elsebeth Dissing er fortrolig med efter 40 år som journalist på bla. Aalborg Stiftstidende og Nordjyske.

Romanens fortælling er fiktion, men den illustrerer den gryende kvindekamp der førte frem til den ligestilling, vi har i dag, fortæller forfatteren i anledning af bogudgivelsen til TV Nord og fortsætter – Den ligestilling kan vi ikke tillade os at tage som en selvfølge. Den skal vi passe på. I USA er der lige nu masser af stater, der forbyder fri abort. Så der er bestemt grund til at råbe lidt op.

Romanen begynder med to samtidige begivenheder. Fundet af et dødt spædbarn i fjorden, og en stuepige der er forsvundet fra et af de fine huse i den vestlige dele af byen. Det lykkes ikke borgerskabet at holde historien bag de to begivenheder skjult for offentligheden på grund af de aktive piger på tobaksfabrikken og den lokale avisredaktør. Da fortielserne fortsatte, og politimesteren blev bestukket til at lukke sagen, trak det op til social uro, og arbejderne i den østlige del af byen overvejede at gå i aktion, blev den onde grosserer i det fine hus, der havde forgrebet sig på stuepigen og hans borgerlige netværk afsløret. Det døde barn havde den voldtagede pige født alene i stor fortvivlelse og med sorg og skam efterladt i fjorden. Læserne følger på de mange sider i bogen hendes kamp for at genvinde sin selvrespekt og livsduelighed, der var støttet af tobakspigerne og gav hende kraft til at skrive den nøgleroman, der rystede købstadens borgerskab og satte tingene på deres rette pladser.   

Romanen er bredt fortalt og har en fin beskrivelse af de forskellige miljøer og netværk i den nørrejyske købstads lagdelte univers: embedsmænd, borgere og arbejdere. Den virkelige socialminister Julius Bomholt inddrages kort i historien og også kvindesagsforkæmperen Edel Saunte kommer til orde. Det er tilgiveligt al den stund den sociale kamp lige siden Stauning og Steincke – med rette eller urette –  er kaldt socialdemokratisk.

[Historie-online.dk, den 5. oktober 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Knacker og Enkeland
Last og brast
Grevens mænd